Mere komplekst er det, undersøgelsen viser, at mere end 14 procent svarer, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning – det er hver syvende ansatte i folkekirken. Ser vi alene på præsterne, svarer knap 21 procent, at de har været udsat for mobning. Det er højere end landsgennemsnittet og langt fra et tilfredsstillende. 

Desværre går den grænseoverskridende adfærd i nogle tilfælde også længere end mobning. Mere end 100 ansatte svarer, at de har været udsat for seksuel chikane, og mindst 24 personer har i forbindelse med deres arbejde i folkekirken sågar oplevet at blive udsat for seksuel tvang. Folkekirken har erklæret nul tolerance overfor seksuelle krænkelser, men undersøgelsen tegner et billede af en anden virkelighed ude i kirkerne.

Menighedsrådene har ansvaret

Ansatte oplever en yderst kritisabel håndteringen af sager om seksuelle krænkelser, hvor ledelsen i nogle tilfælde ikke tager den krænkede ansatte seriøst og i nogle sager er endt med at beskytte krænkeren. 

Når undersøgelsen samtidig viser, at det også er menighedsrådenes egne medlemmer, som udsætter ansatte for trusler om vold og står bag flere tilfælde af mobning, er der ingen tvivl om, at der er behov for en ændring af tingenes tilstand i folkekirken.

Det er særligt kritisk, fordi menighedsrådene er arbejdsgiver for kirkens ansatte undtaget præsterne og dermed også har ansvaret for trivslen og arbejdskulturen. Et ansvar, de ikke har været gode nok til at bære. 

Jeg mener også, det er relevant at se på biskoppernes og provsternes ansvar og rolle i, at hver syvende af folkekirkens ansatte oplever mobning på deres arbejdsplads.

I den danske folkekirke er det nemlig biskopperne, og provsterne, som skal føre tilsyn med menighedsrådene og lede administrationen i sit stift, som der i alt er 10 af i Danmark. Undersøgelsen tyder på, at heller ikke den opgave er blevet løftet tilstrækkeligt.

Mulighed for sanktioner

I Liberal Alliance mener vi, at der er behov for at revidere loven for menighedsråd, så der bedre kan gribes ind overfor adfærd som mobning og chikane, og at der er mulighed for sanktioner. 

Menighedsrådsmedlemmer er demokratisk valgt og sidder som udgangspunkt en periode ud. Vi mener dog, det skal være muligt at suspendere et medlem, hvis personen udsætter kollegaer og ansatte for krænkende adfærd. Henvendelseskanalerne og procesklarheden skal også være langt mere tydelige for alle, end det er tilfældet i dag, ligesom der på organisations- og ledelsesniveau skal arbejdes mere professionelt med ledelse. 

Det skal være muligt at suspendere et medlem, hvis personen udsætter kollegaer og ansatte for krænkende adfærd

Katrine Daugaard (LA)
Kirkeordfører, Liberal Alliance

Det er vigtigt at sige, at det selvfølgelig ikke er alle menighedsrådsmedlemmer, som skaber en dårlig arbejdskultur ude i landets kirker. Medlemmerne af menighedsrådene arbejder gratis og lægger mange timer og personligt engagement i opgaven. Det takker jeg de personer for.

Menighedsrådene er eksemplet på inddragelse af civilsamfund, engagement og stærke lokale fællesskaber, som er ganske særligt dansk, og noget vi ønsker mere af. Men skal den unikke struktur, der er i den danske folkekirke, bestå, kræver det, at der generelt bliver taget bedre hånd om forholdene for de ansatte. 

Når det er sagt, vil jeg også gerne fremhæve det, folkekirken gør godt. Undersøgelsen viste for eksempel, at trods udfordringerne er størstedelen af de ansatte i folkekirken motiverede, engagerede og oplever, at deres arbejde er meningsfyldt. Det er dette, vi skal værne om. 

For Liberal Alliance er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at fastholde den demokratiske danske folkekirke, som på verdensplan er unik.