Mens de 14.000 danske fondes uddelingsbeløb stiger, falder antallet af støttemodtagere.

Det siger næsten sig selv, at med så mange fonde er der også tusindvis af måder at uddele penge på, og den mangfoldighed er der grund til at respektere.

Ifølge Fondenes Videncenter uddelte danske fonde i alt 25,9 milliarder kroner i 2021. Det er en stigning på 6,3 milliarder siden 2020 og 9 milliarder mere end i 2017. Mens beløbet stiger, falder antallet af uddelinger i perioden. I 2021 var der samtidig 16 procent færre uddelinger end i 2020 og i forhold til 23 procent færre uddelinger end i 2017.

Tendensen peger altså i retning mod, at flere støttemidler går til færre projekter. Vi regner os selv blandt de fonde, der støtter store projekter med mange millioner.

Demokrati og fællesskab

Betydningen af de små uddelinger må ikke undervurderes. Den store rækkevidde vokser ofte ud af de talrige små indsatser, da mange og mindre uddelinger til lokalsamfundene styrker fællesskab, demokratisk engagement og gode liv. 

Vi har mange eksempler, som underbygger den tese.

En leder i en roklub i Sønderjylland indrammer egentlig ganske præcist essensen af vores virke med denne kommentar:

”Vi samles om sporten, og ud fra det følger fællesskabet automatisk med. Hvis vi ikke havde noget at samles om, ville fællesskabet langsomt dø ud”.

Nordea-fonden har aktivt valgt at give et rygstød til de mindre lokalsamfunds drivkræfter og derigennem give liv til de ofte oversete potentialer, som kan samle lokalsamfundene og deres beboere. I 2021 uddelte Nordea-fonden 96,4 millioner kroner til 2.330 lokale projekter, som hver modtog op til en million kroner.

Som en efterspørgselsdrevet fond forholder vi os ikke til, hvad folk samles om. Om det er kaninbure, Mahlerkoncerter eller som her rosport, er for os sekundært.

Hovedsagen er, at man samles i små eller større fællesskaber, at man udlever sin drømme sammen med andre, og at den enkelte får en oplevelse af at være med til at gøre en forskel.

En håndsrækning til borgernære initiativer

Som en ildsjæl fra et lille øsamfund konstaterede efter at have modtaget støtte til et lydanlæg, som man ellers hidtil ved alle større arrangementer havde skullet fragte til øen med færge:

"Det gør noget for selvforståelsen i et lille lokalsamfund, når man får sådan en håndsrækning. Man får mod til at tænke stort." 

Når man engagerer sig i samfundet og tager et medansvar for lokalt forankrede aktiviteter, får man samtidig trænet sin demokratiske muskel.

Henrik Lehmann Andersen
Adm. direktør i Nordea-fonden

Vores støtte til borgernære initiativer skal netop ses som en håndsrækning - et middel til at understøtte fællesskabet og til at leve gode liv.

Professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet har på baggrund af international forskning tidligere fastslået, at fællesskaber har en stor betydning for sundhed, for oplevet livskvalitet og for tilliden mellem borgerne.

Når man engagerer sig i samfundet og tager et medansvar for lokalt forankrede aktiviteter, får man samtidig trænet sin demokratiske muskel.

På den måde sker der en indirekte understøttelse af det demokratiske fundament, fordi hver enkelt aktive deltager må forholde sig til, at der er andre behov end ens egne, og at alle har krav på respekt.

Aktiv deltagelse i foreningsarbejdet tjener også som en god grunduddannelse i demokratisk dannelse.

At fonde på den måde tager et medansvar for borgerdrevne initiativer, kender man også fra lande som Tyskland, Storbritannien og USA, hvor såkaldte community foundations arbejder på lokalt og regionalt plan. Fondene er ofte finansieret af frivillige bidrag, men nogle får også finansiering fra nationale offentlige kasser og fra EU.

I Danmark har vi de såkaldte Lokale Aktionsgrupper, der får penge fra EU, og som i lighed med Nordea-fonden også støtter borgernære initiativer.