Kulturmødet: Fondes frie midler får lokale initiativer til at spire på den lange bane

Mærkbare lokale spor

Kulturmødet Mors har stærke forudsætninger for at være mere end en tre-dages-begivenhed i august.  Det kan være en platform, der kan skabe forandring i lokalmiljøet på Mors.

Lad mig komme med et eksempel. Da jeg tiltrådte Kulturmødet tilbage i 2018, var Frontløberne fra Aarhus ansvarlig for Kulturmødets ungeområde, og samtidig skulle de unge lokale morsingboer spejde langt efter et kulturelt iværksættermiljø på øen.

Uden opbakning og tillid fra fonde ville vi ikke have haft de nødvendige ressourcer til at bakke op om et ungemiljø.

Trine Bang
Direktør, Kulturmødet Mors

Det ville vi gerne lave om på. I samarbejde med blandt andre Nordea Fonden havde vi en vision om, at der inden for tre år skulle være et progressivt ungemiljø på Mors. Det blev startskuddet til foreningen Ung Kult, som er en forening med fokus på kulturelt iværksætteri for, med og af unge.

I dag har Ung Kult udviklet sig til meget mere end en lokal forening. Foreningen har samarbejder og sparring med andre unge-foreninger over hele Danmark, og Ung Kult har nu som ambition at opnå national indflydelse.

Uden opbakning og tillid fra fonde ville vi ikke have haft de nødvendige ressourcer til at bakke op om et ungemiljø, der i dag bringer de unges stemme hele vejen ind i den nationale kulturdebat.

Hvis vi skal sætte mærkbare lokale spor og være mere end en årligt tilbagevende begivenhed, har vi brug for, at flere fonde har mod på at indgå i langsigtede partnerskaber med frie midler, så lokale initiativer kan spire og vokse sig store. Først efter en årrække ser vi nemlig effekterne - ligesom med Ung Kult.

En løftestang for lokal udvikling
Vi står med velfungerende projekter, hvor fondsbevillingerne på et tidspunkt løber ud. Mange er en kæmpe succes med fortsatte visioner for fremtiden. Der er brug for fortsat opbakning.

I al beskeden mener jeg, at Kulturmødet er blevet den vellykkede platform for kunsten og kulturen, som har været visionen, og som mange fonde har støttet gennem tiden. Med tiårs-jubilæet er vi imidlertid også trådt ind i en tid, hvor vi ikke blot skal udvikle nye projekter, men også drive en stor professionel kulturbegivenhed. Det koster.

Man kan indvende, at Kulturmødet bare skal udvikle sin forretningsmodel med festivalarmbånd, billetpriser og himmelhøje scenepriser for arrangører. Det vil nogen mene, men så mister vi den demokratiske platform, som Kulturmødet er. Vi taber simpelthen det publikum og de arrangører, for hvem økonomien ikke rækker.

Kulturmødet vil derfor også i fremtiden have brug for gode partnerskaber med danske fonde, der ser en værdi i kunsten og kulturen som løftestang for lokal udvikling.