Debat

Teaterdirektør: Fonde bør påtage sig en geografisk forpligtelse for at undgå at skævvride kulturlivet

Fordelingen af offentlige midler til kulturinstitutioner er pilskæv. Der er en udtalt fare for, at den geografiske ulighed øges af fondene, hvis ikke de tager et samfundsmæssigt medansvar, skriver Kristoffer Møller Hansen.

Fondene ser
gerne, at offentlige midler er med til at validere projektet. Men de offentlige
midler kommer ikke ud i hele landet, skriver Kristoffer Møller Hansen.
Fondene ser gerne, at offentlige midler er med til at validere projektet. Men de offentlige midler kommer ikke ud i hele landet, skriver Kristoffer Møller Hansen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kristoffer Møller Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ja, måske trænger fonde og kulturliv til en tur i parterapi.

Det er i al fald en god idé at stoppe op og spørge hinanden, om vi er gode nok sammen, når den ene begynder at føle sig overset.

Igennem flere hundrede år har kunsten og fondene gået hånd i hånd, og sådan er det heldigvis stadig.

I 2021 uddelte fondene cirka 2,4 milliarder til kulturelle formål. Tak for det!

Men hvis man fra fondenes side ikke er bevidst om den geografisk skæve fordeling af offentlige midler til kultur, så risikerer fondene at bidrage til skævvridningen.

Temadebat: Fondes betydning for kulturlivet

I århundreder har der hersket en tæt relation mellem kunstnere, kulturinstitutioner og private velgørere, og trods årtier med statslig kulturpolitik og kunststøtte har private sponsorer og fondene fortsat afgørende betydning for dansk kulturliv.

Med deres frie midler kan de støtte eksperimenter, udvikle succeser og skabe nye udfoldelsesmuligheder for kunstnere og kulturinstitutioner. Eller kan de? Spørgsmålet er, om alt virkelig er så rosenrødt, eller om forholdet mellem kulturliv og fonde trænger til en tur i parterapi?

I en ny temadebat undersøger Altinget fondenes betydning og ambitioner for dansk kulturliv.

Ens skatteprocent, men ulige kulturelle vilkår

Siden 2015 har der været en bred politisk opbakning til at skabe et Danmark i ”bedre balance”, og i det nye regeringsgrundlag nævnes det hele to gange, at regeringen ”vil styrke kulturen i hele landet”.

Selvom vi er et lille land og skatteprocenten er ens for borgerne, uanset hvilken region vi bor i, så er de kulturelle muligheder således vidt forskellige.

Kristoffer Møller Hansen
Adm. direktør, Sjællands Teater
Men ét er hvad man siger, noget andet er hvad man gør.

At indfri denne ambition vil nemlig kræve et langt større fokus på de regioner, der historisk er blevet overset.

Hvis borgerne i Region Sjælland eksempelvis skulle modtage den samme statsstøtte til kunst og kultur som landsgennemsnittet, svarer det til, at staten skulle tilføre mere end 190 millioner kroner årligt til Region Sjælland. Og Region Nordjylland, som modtager næstmindst i statslig kulturstøtte per indbygger, skulle tilføres knap 100 millioner kroner årligt.

Selvom vi er et lille land og skatteprocenten er ens for borgerne, uanset hvilken region vi bor i, så er de kulturelle muligheder således vidt forskellige.

Læs også

En negativ spiral

På scenekunstområdet er skævfordelingen endnu mere udtalt. Ifølge rapporten ”Geografisk fordeling af statens støtte til scenekunst” (2018) uddeler staten hvert år 1,2 milliarder kroner til scenekunst. Blot to procent tilfalder Region Sjælland, selvom 14,5 procent af danskerne bor her.

Region Sjælland er samtidig den eneste region, der ikke har en landsdelsscene.

Fondene ser gerne, at offentlige midler er med til at validere projektet. Men de offentlige midler kommer ikke ud i hele landet.

Kristoffer Møller Hansen
Adm. direktør, Sjællands Teater
Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syd har alle en af slagsen, ligesom københavnerne kan se forestillinger på Østerbro Teater, Nørrebro Teater, Folketeatret og Betty Nansen Teatret, der er samlet under Det københavnske Teatersamarbejde, som oprindeligt hed Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene.

Og hvorfor er dette relevant, når vi taler om parterapi mellem fonde og kulturen?

Jo, det er det af flere grunde, som vi tilsammen kunne kalde en negativ spiral.

Fondene ser gerne, at offentlige midler er med til at validere projektet. Men de offentlige midler kommer ikke ud i hele landet.

Fondene lægger ofte vægt på kulturinstitutionens egenfinansiering. Men, hvor midlerne er små, kan det være svært at skyde en egenfinansiering ind i projektet. Fondene støtter som oftest ikke drift - og de mindre bemidlede institutioner, som kun i meget ringe grad har råd til at have en fundraiser tilknyttet.

Der er således en overhængende fare for, at den geografiske ulighed bliver øget af fondene, hvis de ikke er meget opmærksomme på denne skævvridning. Det er et ansvar fondene er nødt til at tage på sig, hvis ikke ubalancen skal øges.

”Jeg kan godt føle mig lidt overset”

Lokale kunst- og kulturtilbud spiller en markant større rolle for danskere, der bor uden for hovedstaden. Det understreges også af rapporten ”Mellem ballet og biografer” (2019).

Jeg kan godt føle mig lidt overset i vores forhold.

Kristoffer Møller Hansen
Adm. direktør, Sjællands Teater
Og i Applaus’ Kulturbarometer fra marts 2023, angiver hele 35 procent af borgerne i Region Sjælland, at flere oplevelser i lokalområdet ville få dem til at opleve professionel kunst og kultur oftere.

Det er den højeste tilkendegivelse af alle landsdele. Landsgennemsnittet ligger på 28 procent.

Der er således et udtalt behov for, at fondene tager et samfundsmæssigt medansvar og styrker deres fokus på geografisk fordeling af deres midler til kultur.

Som direktør for en kulturinstitution i provinsen sætter jeg mig gerne på stolen over for fondene, ser dem dybt ind i øjnene, mens jeg ærligt og åbent siger: ”Jeg kan godt føle mig lidt overset i vores forhold”. Og det er synd. For jeg holder så meget af jer, og det I gør.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristoffer Møller Hansen

Adm. direktør, Sjællands teater, fhv. teaterleder, Holbæk Teater
skuespiller (Statens Teaterskole 2006)

0:000:00