For et år siden lå LMS i ruiner: Nu er der grøn smiley og overskud

TURNAROUND: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade var i knæ i 2018 efter medarbejderflugt og massiv kritik af ledelsen. Her er historien om, hvordan direktør Laila Walther har vendt udviklingen sammen med medarbejderne.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Det var en forslået patientforening, Laila Walther overtog ansvaret for den 1. december 2018. 39 medarbejdere havde forladt foreningen i løbet af tre år. Generalsekretæren var fratrådt, og formanden for bestyrelsen havde trukket sig.

“De første to måneder var jeg usikker på, om vi ville overleve. Der var så meget mistillid og skepsis fra omverdenen. Jeg var virkelig nervøs for, at der var for meget, der skulle ændres, før det kunne blive godt,” siger Laila Walther.

Ærlighed har bragt os gennem krisen
Hun havde netop sagt farvel til sine 100 medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse. Nu skulle Laila Walther finde vejen ud af krisen for Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Det skulle ske sammen med 20 ansatte, hvoraf under halvdelen havde været i organisationen i mere end et år.

Over en periode på et halvt år skrev Altinget en stribe kritiske historier om det dårlige arbejdsmiljø, der havde præget LMS. Nu har vi inviteret os selv på kaffe hos Laila Walther for at tale om, hvordan det er at styre en kriseramt forening ud på den anden side. Og det er ikke en dans på roser, fortæller direktøren.

“Jeg ved egentlig ikke, om det er klogt at fortælle, at jeg var i tvivl om organisationens overlevelse. Omvendt er det nok åbenhed og ærlighed, der har gjort, at vi er kommet igennem krisen,” siger Laila Walther.

Vi ville vise åbenhed
Der var allerede sat en positiv forandring i gang i løbet af de seks måneder, der var gået, fra daværende generalsekretær Steen Andersen Ledsager stoppede, til Laila Walther ankom. Den konstituerede ledelse havde fokus på medarbejdernes trivsel, og flere satspuljeprojekter var blevet godkendt. Så LMS var på vej i den rigtige retning.

Alligevel stod Laila Walther med en gevaldig dynge opgaver. Og de var alle sammen vigtige. En af de mest presserende var at vise omverdenen, at LMS ville åbne sig op og søge samarbejder.

Fonde havde sat LMS stolen for døren og ville se, at Laila Walther kunne skabe de nødvendige forandringer, før de ville have nye ansøgninger om projektstøtte. En projektstøtte, som vel at mærke er fundamentet under LMS' økonomi.

“Jeg prioriterede det højt at skrive til alle, jeg overhovedet kunne komme i tanker om, at jeg gerne ville ud at hilse på dem. Derefter spurgte jeg alle medarbejderne, hvem de syntes jeg skulle tale med. Vi skulle simpelthen fysisk åbne os op og vise, at vi ville andre – også dem, LMS tidligere ikke havde villet samarbejde med,” siger Laila Walther.

Kalenderen fuld af kaffemøder
I løbet af kort tid var Laila Walthers kalender fyldt med kaffemøder med organisationer, der indtil da havde været vant til at møde LMS med skepsis.

“Jeg understregede de samme ting ved hvert møde: Vi vil gerne lære jer bedre at kende, vi er en ny organisation i dag, vi er kun interesserede i mere samarbejde, vi skal lære af jer, og vi skal skabe viden sammen,” siger Laila Walther.

”Det var en satsning at bruge så meget tid på at komme rundt, men det var nødvendigt at vise en udstrakt hånd til alle interessenter på området.”

I praktik hos de andre
Ved hvert møde fremsatte Laila Walther et usædvanligt tilbud: Hun tilbød at gå i praktik i organisationen.

En sådan åbenhed havde hidtil været uhørt i LMS. Men Laila Walther ønskede at kunne henvise foreningens brugere til andre behandlingstilbud. Og det krævede, at hun kendte landskabet indgående, vurderede hun.

Et af de steder, hvor Laila Walther kom i en dags praktik, var på Bispebjerg Hospitals afdeling for spiseforstyrrelser.

“Det var fantastisk. De var sindssygt dygtige, og det er fagfolk, vi bare skal samarbejde med. Jeg var med til deres visitationskonference og sad og hørte dem drøfte, hvordan de arbejder med spiseforstyrrelser. De har en utrolig høj faglighed, så snart besøger de os for at gøre mine medarbejdere klogere på deres tilbud,” siger direktøren.

Laila Walther fortæller, at LMS for kort tid siden har fået penge fra Sundhedsstyrelsen til at lave et pårørende- og brugerinddragelsesprogram. Fagfolkene på Bispebjerg Hospital er allerede inviteret med i projektet.

En fælles indsats har bragt os videre
I dag har Laila Walther været direktør i LMS i ni måneder. I den tid har organisationen skabt en ny strategi, ændret sit image og fået bevillinger til støtte til pårørende, behandling af BED-ramte og undervisning af 50 kommuner i tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade.

Derudover har LMS sammen med avisen Information modtaget penge fra TrygFonden til en medieskole, der skal klæde 16 tidligere spiseforstyrrede eller selvskadende unge på til at blive synlige i medielandskabet.

“Det er alle sammen projekter, hvor vi intensiverer samarbejdet med andre og sammen skaber værdifuld viden,” siger Laila Walther.

De mange projekter gør, at direktøren forventer, at foreningen kommer ud af 2019 med et lille overskud mod et underskud i 2018.

“Vi er videre, og det er en fælles indsats fra både bestyrelse, ledelse, medarbejdere og frivillige, der har gjort udslaget,” siger Laila Walther.

Grøn smiley fra Arbejdstilsynet
Ud over nye samarbejder, nye projekter og et økonomisk overskud kan Laila Walther også bryste sig med en grøn smiley fra Arbejdstilsynet. Før sommerferien kiggede Arbejdstilsynet forbi på kontoret for at se, om arbejdsmiljøet var blevet bedre i LMS.

“Vi vidste, at Arbejdstilsynet ville komme på et uanmeldt besøg. Jeg havde sagt til alle medarbejdere, at de bare skulle tale frit og sige, hvad de havde lyst til,” fortæller Laila Walther og fortsætter:

”Jeg var ikke på kontoret, da de kom forbi. Men med den grønne smiley kan vi nu roligt sige, at vi har overstået en periode af foreningens historie, der var rigtig svær.”

Vi gør alle sammen vores bedste
Altinget spørger, hvordan hun helt praktisk har skabt en bedre trivsel. Hun kigger lidt til siden og trækker vejret et par gange, mens hun trækker skuldrene op.

“Den gamle personalehåndbog var fyldt med alt muligt, man ikke måtte. Den smed vi ud, og så har vi sammen skrevet en ny. Strategien har vi også lavet sammen,” siger Laila Walther og flytter pegefingeren hen på en plantegning, der ligger lidt længere henne på bordet:

“Det her er vores nye lokaler i Valby, hvor vi snart flytter ud. Medarbejderne har selv været med til at indrette lokalerne. Jeg inddrager dem i det meste, og det fungerer rigtig godt.”

Kan det ikke være farligt at lade medarbejderne få så meget medbestemmelse?

“Der er ikke mange fejl, der er rigtig farlige. Det har jeg sagt meget tydeligt. Vi gør alle sammen vores bedste hver dag. Samtidig har jeg indført, at alle, der oplever udfordringer eller problemer, bare skal komme ind til mig. Du skal bare først komme, når du også har et bud på en løsning. Til gengæld vil jeg gerne have din løsning, og så tror jeg på den. Jeg plejer at sige: ’Jeg er ny, I er eksperterne’,” siger Laila Walther.

Også plads til de mindre perfekte sider
Direktøren har også et motto, som hun har forsøgt at præge organisationen med:

“Det skal være rart, det skal være travlt, og det skal være sjovt at gå på arbejde. Men ikke for travlt. Vi skal også have tid til at tale om, hvordan vi har det, og hvordan opgaverne går, og hvordan det går på hjemmefronten, hvis man har lyst til at åbne op for det,” siger Laila Walter.

Hun tror på, at jo mere hun erkender og taler om egne fejl, desto større respekt og tillid får hun fra andre.

“Jeg fortæller dem meget gerne om mine mindre perfekte sider. Da vi mødte ind efter sommerferien, talte vi om, hvad vi hver især havde lavet dagen før. Jeg sagde, at jeg søndag aften havde inviteret hele familien til grill for at hjælpe mig med at komme på arbejde dagen efter. For der er ikke nogen i hele verden, der synes, det er ret sjovt at gå på arbejde en mandag efter en ferie,” siger Laila Walther.

”Vi finder alle lynhurtigt gejsten, men vi må godt være ærlige om, at vi lige skal hjælpes i gang.”

LMS skal være en god ven

Hvor er LMS om fem år?

”Om fem år er vi blevet det sted i Danmark, hvor den nyeste viden og den bedste rådgivning om behandling findes. Vi er blevet et omdrejningspunkt for viden. Så har man en spiseforstyrrelse eller er selvskadende, er professionel eller pårørende, så tænker man, at LMS er en ven. En rigtig erfaren, dygtig og faglig ekspertven,” siger Laila Walther.

LMS skal også være stedet, hvor man naturligt henvender sig for at få viden om området.

”Og så er vi en organisation, som andre instinktivt ønsker at samarbejde med, fordi ingen er i tvivl om, hvad vores mission er,” siger Laila Walther.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra LMS' tidligere generalsekretær Steen Andersen Ledsager. Det har desværre ikke været muligt.

Forrige artikel Find inspiration til at lave jeres egne spilleregler for konflikthåndtering Find inspiration til at lave jeres egne spilleregler for konflikthåndtering Næste artikel LMS-direktør efter turnaround: Jeg gik i praktik hos konkurrenterne for at skabe samarbejder LMS-direktør efter turnaround: Jeg gik i praktik hos konkurrenterne for at skabe samarbejder
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.