Kom ud af klubhuset og ind i kampen: Få lokalforeningens ønsker med i det kommunale budget

I denne tid er der gang i budgetforhandlingerne i alle landets kommuner. Så hvis du har et ønske om at få flere penge til at udvikle og drive netop din lokalforenings aktiviteter i 2024 og frem – så er det på høje tid at komme ind i kampen. 

Måske er timingen optimal og jeres drømme passer lige ind i den politiske dialog – og måske er ”toget kørt” for 2024, men så kan det være en god ide allerede nu at varme op til næste års budgetforhandlinger.

Uanset hvad, kan du være sikker på to ting: 1) Flere penge til foreningslivet kommer ikke af sig selv og 2) Politikerne kan ikke gætte hvad du og din forening går og drømmer om. I må ud af klubhuset og ind i kampen! 

Det kommunale budget er en slagmark

Hvis du følger med i den politiske debat i din kommune, har du sikkert et billede af kommunens økonomiske situation. I rigtig mange kommuner er kernevelfærden under pres, og der er et massivt behov for flere penge til daginstitutioner, skoler, ældrepleje, mennesker med særlige behov samt investeringer i veje, grøn omstilling og bygningsmasse.

I det lys kan folkeoplysning, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde drukne fuldstændigt – for det er jo sådan lidt ”hyggeligt fritidsliv for borgerne”, mens kernevelfærden handler om liv og død, eller…

Hvis dén dagsorden får lov at gælde, så kan kultur og foreningsliv let spares væk, mens ”de vigtige” budgetområder kan få flere penge.

Derfor er det vigtigt, at du og andre gode kræfter i foreningslivet går ind i budgetforhandlingerne med konkrete budskaber og fremhæver betydningen af et stærkt foreningsliv.

Hvorfor er din lokalforening (også) vigtig i kommunen?  

Hvis du gerne vil tiltrække flere penge til din forening – eller bare opretholde de bestående tilskud – er det en god ide at fortælle lokalpolitikerne og omverdenen om din forenings betydning:

Helt konkret - hvem får glæde af jeres aktiviteter, hvem er jeres deltagere og frivillige og hvilket udbytte opnår lokalsamfundet ved at I findes?

Hvis I til næste år modtager flere penge fra kommunen, hvad vil I så kunne skabe mere af, eller hvilke helt nye initiativer, vil I kunne afprøve?

Det er en god ide at være konkret omkring beskrivelsen af specifikke tiltag og de synlige resultater, I forventer. Pas dog på med at love urealistiske resultater eller at skabe en ”kontrakt”, hvor din forening skal ”levere værdi for pengene”. Din forening er ikke en virksomhed, der skal retfærdiggøre sig selv.

Fremhæv også gerne sammenhængen mellem din forenings konkrete initiativer og de overordnede temaer, som lokalpolitikerne og hele kommunen stræber efter at indfri.

Det kan for eksempel handle om øget sundhed, fysisk og mental velvære i dagligdagen, udvikling af stærke lokalsamfund (som tiltrækker nye borgere), demokratiudvikling og dialog på tværs af mennesker med forskellige baggrunde eller en styrkelse af børn og unges læring og trivsel.

Det kan godt være, at din forening ikke er ”kernevelfærd”, men lur mig om ikke I bidrager substantielt til borgernes gode liv i din kommune! 

Fortæl om lokalforeningens drøm eller aktuelle behov

Det er vigtigt at nævne et konkret og realistisk beløb, som I ønsker (mere) i budgettet.

Er det et engangsbeløb til anskaffelse af konkret udstyr, forbedring af jeres klubhus eller et udviklingsprojekt for at få flere medlemmer?

Eller et det et årligt tilbagevendende beløb til at styrke jeres driftsøkonomi?

For kommunen er det vigtigt at vide, om det vedrører drift eller anlæg – og om det er et engangsbeløb eller en permanent ekstraudgift.

Det er klogt at udvælge et enkelt budgetønske i stedet for at bede om flere ting ad gangen. Derudover er det en god overvejelse, om I skal stille budgetønsket selv – eller løfte det til en fælles sag og fremføre ønsket sammen med andre.

Det kan være et nyt anlæg som et stadion, en svømmehal, idrætshal eller lignende, som I kunne tænke jer, at kommunen opfører.

Hvis jeres ønske er et nyt klubhus, et udendørs anlæg eller en konkret anskaffelse, vil det indgå som et ”anlægsønske”, som I bedst fremfører selv.

Lav en halv eller hel A4 side hvor I beskriver den overordnede ide, formålet, målgruppen, strategiske muligheder/værdi for kommunen, centrale tekniske pointer og tidsplan. Skriv hvad det samlede beløb inkl. moms vil være – og hvad I selv vil kunne skaffe fra fonde, egne opsparede midler osv. Det er ikke lige som en ansøgning, men et politisk papir med de centrale pointer for jeres ønske.

Hvis jeres ønske handler om flere midler til drift og udviklingsprojekter, er det ofte en god ide at fremhæve jeres eget konkrete forslag, men samtidig løfte ønsket op til en ”ordning”, der kan rumme andres lignende ønsker.

Hvis I drømmer om forbedringer på klubhuset, kan dette måske løses ved at foreslå en facilitetspulje med et årligt rammebeløb, hvor alle foreninger vil kunne søge. Eller en udviklingspulje, der sætter fokus på grøn omstilling, børn og unges trivsel, styrket folkesundhed osv.

Hvis politikerne sætter penge af til en sådan satsning, kan I efterfølgende søge om midler til jeres konkrete projekt. På samme måde kan det være et ønske at ændre på de generelle tilskudsregler for tildeling af lokaletilskud, driftsmidler eller andre tilskudsordninger. I alle disse tilfælde er det vigtigt at argumentere for betydningen for jeres konkrete muligheder – og samtidig skabe alliancer med andre foreninger og interesseorganisationer.

Nu er jeres budgetønske for 2024 blevet konkretiseret og næste opgave er at oplyse politikerne og kommunen om det.

Få ”Jackpot” i budgetspillet

Kommunalbestyrelsen skal vedtage budgettet for det kommende år senest den 15. oktober.

Forberedelserne og forhandlingerne er godt i gang i din kommune nu, og i rigtig mange kommuner holder kommunalbestyrelsen et budgetseminar og sender nøglepersoner fra de forskellige politiske partier til reelle forhandlinger fra midten af august og en måneds tid frem. Pludselig er der indgået et budgetforlig og kommunens kommunikationsafdeling udsender en pressemeddelelse med hovedpunkterne i forliget – som så altså skal besluttes endeligt af kommunalbestyrelsen. Dine muligheder for at få indflydelse kan være at:

  • Fremsætte jeres budgetønske i den formelle budgetproces, som understøttes af administrationen. Det er måske via kommunens hjemmeside, sende til hele det politiske udvalg for kultur og fritidsområdet og forvaltningen eller lignende. Spørg gerne i kultur og fritidsforvaltningen hvordan I får jeres ønske frem på rette tidspunkt i processen
  • Kontakte lokalpolitikere direkte med jeres ønsker 
  • Kontakte Folkeoplysningsudvalget, Frivilligrådet, samråd eller andre interessevaretagende samarbejdspartnere på din forenings område 
  • Skrive om ønsket i lokalavisen, på sociale medier eller andre steder, hvor jeres budskaber kommer ud offentligt (og hvor lokalpolitikerne får input)

Forrige artikel Få flere frivillige med i lokalforeningens arbejde Få flere frivillige med i lokalforeningens arbejde Næste artikel Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening? Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.