Nyt projekt sætter fokus på aktiviteter frem for organisationsarbejde for de frivillige

Af Niels Bak Henriksen

 

Når folk melder sig som frivillige i en forening som Bedre Psykiatri, er det som regel fordi, de gerne vil være med til at gøre noget for nogen, som står i en situation, som de måske selv står eller har stået i.

Virkeligheden er bare, at mange af dem i stedet kommer til at stå med driften af en lokalafdeling.

For der skal søges bevillinger, overholdes GDPR-regler, vælges formand og kasserer og alle mulige andre administrative opgaver. Og så er der en hel del af dem, som går deres vej igen - eller lader helt være med at melde sig.

Det er den barriere, som et fælles projekt for Bedre Psykiatri, Nyreforeningen og Høreforeningen vil forsøge at komme uden om.

"Folk vil gerne gøre noget for andre, så lad os prøve at gøre noget mindre bureaukratisk," siger Lise Sjelberg, der faglig leder af organisationsteamet i Bedre Psykiatri og tovholder på projektet.

Sammen har de tre foreninger fået en bevilling til projektet på 5,7 millioner kroner fra Nordea-fonden. Målet er at undersøge muligheden for at skabe fleksible frivilligfællesskaber, så lokale ildsjæle også i fremtiden kan – og vil – løfte indsatser til gavn for pårørende og mennesker ramt af sygdom.

Lettere vej til nye aktiviteter

Helt konkret vil de tre foreninger invitere medlemmer og brugere til en række møder, som skal fokusere på igangsætning af nye aktiviteter.

"Vi vil rigtig gerne lette vejen ind i frivilligheden og give medlemmer og lokale ildsjæle mere indflydelse. På den måde håber vi at få fat på  engagerede mennesker, som gerne vil løfte nogle aktiviteter for sig selv og andre," siger Lise Sjelberg.

Og det behøver ikke nødvendigvis inden for den eksisterende struktur af lokalforeninger.

"Det er et klarlagt mål, at vi afprøver nye former for organisation, og resultaterne vil forhåbentlig også komme vores eksisterende frivillige og lokalforeninger til gavn," siger hun.

Bedre Psykiatri planlægger at afholde de første fire møder i løbet af efteråret. Der vil både blive inviteret eksisterende medlemmer og de vil blive annonceret på for eksempel behandlingssteder, hvor foreningens brugere kommer.

Byerne, hvor de første møder skal holdes er ved at blive udvalgt, og foreningen vil koncentrere sig om områder, hvor de i dag ikke har lokalafdelinger. Målet er dog ikke at få stiftet nye lokalafdelinger – i hvert fald ikke i første omgang. Målet er at få løbet nogle konkrete aktiviteter i gang, uden at bruge alt for meget tid på unødigt skrivebordsarbejde

"Og ikke om et år, men faktisk i næste måned," siger Lise Sjelberg om forventningerne til møderne. 

Foreningslogik og frivilliglogik

Bag projektet ligger undersøgelser blandt nuværende og potentielle frivillige som konsulenthuset Ingerfair har lavet. De viser, at der blandt de potentielle frivillige er et billede af, at det der foregår, det handler mest om organisatorisk arbejde, og at det er præget af ældre mennesker. Det får nogen til at afholde sig fra at melde sig, selv om de faktisk gerne vil gøre en indsats.

Og billedet er ikke helt forkert. På tværs af alle Ingerfairs undersøgleser er billedet, at otte ud af 10 frivillige i organisationerne laver bestyrelsesarbejde og er over 57 år.

Til gengæld viser undersøgelserne også, at de yngre kræfter, som er engageret, lægger lige så mange timer som de ældre. De gør det bare typisk på aktivitetssiden og ikke på det organisatoriske. Og selv om de nuværende aktive oplever sig selv som åbne for både nye kræfter og nye initiativer, er det ikke altid det de nytilkomne oplever.

Eller som Lise Sjelberg i Bedre Psykiatri udtrykker det:

"Der er forskellige logikker – foreningslogik og frivilliglogik." 

Nye veje til rekruttering

Direktør i Ingerfair Frederik C. Boll vil af fortrolighedshensyn ikke sige noget om undersøgelserne konkret for de tre foreninger, men de adskiller sig ikke markant fra det generelle billede.  Han oplever, at der hos mange af de organisationer, Ingerfair arbejder med, er stor efterspørgsel på rekrutteringsstrategier.

"Rekruttering er konsekvent en stor udfordring, og den har været tiltagende siden coronakrisen," siger han.

Ingerfair har været konsulent på udviklingen af de tre patient- og pårørendeforeningers projekt, og er det også på projektperioden. Formålet er at finde nye veje til at løse de fælles udfordringer.

"I stedet for at prøve at rekruttere ind til lokalafdelinger, så lad os prøve at fokusere på at skabe nogle aktiviteter sammen med de potentielle frivillige," siger Frederik C. Boll om projektets kerne.

Hos Bedre Psykiatri understreger Lise Sjelberg, at de nye organiseringsformer snarere skal ses som et supplement til den eksisterende struktur, end som noget, som skal afløse den. I stedet handler det om at finde nogle veje til at aktivere nye kræfter.  

"Det er ikke, fordi vi har set os sure på lokalafdelinger, men der er nogle problemer. Måske er det lidt det med at gøre de samme og tro der kommer noget nyt," siger Frederik C. Boll.

Erfaringer med netværk hos Høreforeningen

At det kan lade sig gøre at bryde op i de vante strukturer har de allerede lidt erfaringer med hos en af de deltagende foreninger, Høreforeningen.

Her har de startet en selvledende peer-to-peer ordning for erhvervsaktive med hørenedsættelser – en aldersgruppe, som ellers kan være svære få fat i som aktive i den eksisterende struktur. 

Her har man siden opstarten i foråret fået samlet frivillige i netværksgrupper, som organiserer deres egne møder, og som hverken ligger under eksisterende lokalafdelinger eller i en udvalgsstruktur. Forløbene starter løbende op og har efter sommeren i alt 40 peers, der fordeles med op til fem personer i hver gruppe, oplyser Høreforeningens direktør Lotte Grostøl.

Netværket er ikke en del af det nye projekt, men idéen er sådan set lidt den samme, bare at gå ud og gøre det på lokalt plan.

Barrierer og vidensdeling skal adresseres

Mens det lyder besnærende enkelt, så er en del af projektet også at identificere de barrierer, man løber ind i.

For de fleste kommuner kræver for eksempel et lokalt CVR-nummer for at søge paragraf 18-midler til aktiviteterne, og der er krav om håndtering af data ifølge GDPR-lovgivningen, ligesom fonde og andre bidragydere kan stille krav til både organisering og afrapportering.

Om det fører til, at de nye aktivitetsgrupper med tiden alligevel bliver nødt til at organisere sig i en traditionel foreningsstruktur, har projektet og foreningerne ikke på forhånd lagt sig fast på.

"Jeg tror, det er et læringspunkt," siger Frederik C. Boll.

Hos Bedre Psykiatri er de også opmærksomme på, at der også internt er nogle krav, blandt andet til kvaliteten af tilbuddene.

"Selv i selvledende grupper er der retningslinjer for indholdet. Brugerne går hen i en aktivitet under Bedre Psykiatri, og det skal vi naturligvis stå på mål for," siger Lise Sjelberg. 

Så organisationens frivilligpolitik med det værdisæt, der er fastlagt dér, gælder for såvel lokalafdelinger som selvledende grupper.

Lise Sjelberg understreger dog, at grupperne på den anden side skal have frihed til at satse på de aktiviteter, som de føler behov for her og nu.

Samtidig forestår der også et arbejde med at sikre både erfaringsopsamling vidensdeling på tværs  af de forskellige frivilligorganiseringer.

"Hvis vi siger, der er en selvledende gruppe i Slagelse, hvor der er aktiviteter, hvordan kan vi så knytte den til eksisterende netværk?" spørger hun, og peger på, at man også skal være opmærksom på ikke bare at lave nye strukturer og nye møder.

Så foreløbig er der flere spørgsmål end svar.

"I vores sammenhæng er det nyt," siger Lise Sjelberg om hele konceptet med selvledende grupper uden for den eksisterende struktur af lokalforeninger.

Opsamling med partnere

Ud over de konkrete erfaringer i foreningerne, vil projektet også i dialog med nogle af de partnere, som organisationerne typisk arbejder sammen med.

Derfor er der i projektet også nedsat en følgegruppe med ISOBRO (indsamlingsorganisationernes brancheorganisation), Frivilligrådet og FriSe (landsorganisationen for frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer). Foreningerne og Frederik C. Boll håber også at få Kommunernes Landsforening med i gruppen.

Følgegruppen skal samle op på nogle af de bureaukratiske barrierer, som de nye løsere organiserede aktivitetsgrupper løber ind i.

 

Erfaringerne fra projektet skulle også gerne gøre det lettere at være frivillig i de eksisterende lokalafdelinger. Både i forhold til at gøre tingene på nye måder og i forhold til at få sat gang i en diskussion af vilkårene og de stigende administrative krav, som foreningerne bliver mødt med.

Projektet for de tre foreninger løber frem til udgangen af februar 2026.