Modstrøm: 'Her er opskriften på at engagere unge, der ikke følger den lige vej i uddannelsessystemet'

Af Nina Mac, Ungdomsbureauet

 

”43.000 unge”. ”De 10 procent”. ”Potentiale-gruppen”. ”Restgruppen”. Unge under 25 år, der ikke har uddannelse eller arbejde, er i årtier blevet kategoriseret, stigmatiseret og aktiveret. Med alt fra beskæftigelsesindsatser og uddannelsestilbud til et væld af sociale initiativer har man længe forsøgt at få flere unge i uddannelse og arbejde.

På Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) kan man netop møde nogle af disse unge.

For mange af eleverne gælder det nemlig, at de af forskellige årsager ikke vurderes klar til at indgå i det ordinære uddannelsessystem og/eller arbejdsmarked. På FGU får de støtte og mulighed for, i eget tempo, at forberede sig på at tage en ungdomsuddannelse eller komme i job.

Det er vigtigt, at der findes åndehuller som FGU, mener Modstrøm, som er en forening for unge på og omkring FGU. For Ida Sommer, der er medlem af Modstrøms ungeråd, har FGU ligefrem været en redning fra en folkeskoletid med mistrivsel og mobning.

“I forhold til de lorteår, jeg har haft i folkeskolen, er jeg kommet til en skole, der virkelig, virkelig har været der for mig og kigget på det menneske, jeg er. FGU har hjulpet mig med at samle de ødelagte puslespilsbrikker,” siger hun.

Samtidig er det et grundlæggende problem, at vores uddannelsessystem ikke er indrettet, så betingelserne for at gennemføre er lige for alle. Det mener 20-årige Thais Redder, der ligesom Ida er medlem af ungerådet:

”En af vores vigtigste opgaver er at arbejde for at få skabt et mere rummeligt uddannelsessystem, hvor der er plads til alle,” siger han.

Mangel på mangfoldige stemmer

Netop rummelighed må siges at være en kerneværdi i Modstrøm. Bevægelsen er lykkes med at lave et mangfoldigt og kompetent fællesskab, som rummer 90 procent af alle FGU-skolernes elevråd.

“Vi formår, tør jeg godt sige, som den eneste elevorganisation at være stemme for dem, som ikke altid har siddet på forreste række og rakt hånden op og været de mest privilegerede i uddannelsessystemet,” siger Caroline Holdflod, som er sekretariatsleder i Modstrøm.

Og den stemme har manglet, mener hun. For der er rigtig mange måder at være ung på og lige så mange måder at engagere sig på.

”Vi arbejder meget med ikke at differentiere i, hvad der er den vigtigste form for engagement. Det er vigtigt, at alle former for engagement, uanset om det er fra en talerstol, eller ved at tegne en skitse til en plakat, har lige meget værdi. Det tror jeg helt klart er nøglen til at lykkes med at få flere med,” siger hun.

Unge ved roret - ligeværd og ejerskab

I Modstrøm har unge fra begyndelsen indtaget pladsen ved roret. Og det at tage unge alvorligt og have tillid til deres evner er afgørende.

”Selvom vi har at gøre med en gruppe unge, som måske kan være mere sårbare end unge i andre organisationer og ledelsesfunktioner, skal det ikke være et lege-demokrati. Det er Modstrøms ungeråd, der ansætter, laver økonomistyring og sætter retningen i bevægelsen,” fortæller Caroline Holdflod.

Ungerådet består af cirka 20 medlemmer og fungerer som Modstrøms øverste beslutningstagere. Den måde at gribe organiseringen an på spiller en stor rolle i forhold til at få flere med, mener Thais Redder:

“Jeg tror, grunden til at vi i Modstrøm har så mange forskellige unge engagerede er fordi, vi giver en hel masse unge noget ansvar. Vi giver dem rent faktisk en stemme,” siger han.

Michael Mwaura Jensen, som har været medlem af ungerådet i to år, er helt enig:

“Det er ikke sådan, at nogle personer er vigtigere end andre. Vi er alle sammen lige værdige”, siger han.

Engagement på unges præmisser

Ud over ansvar og reel indflydelse på Modstrøms arbejde for at skabe mangfoldigt engagement blandt unge er det vigtigt at de unge føler sig rustede til at påtage sig det ansvar, fortæller Caroline Holdflod.

”Et godt råd er at stille høje forventninger til de unge og ikke tænke, at fordi de har nogle udfordringer, så er der masse ting, de ikke kan - men gøre det i kombination med, at man indretter sine aktiviteter på en måde, hvor alle kan være med,” siger hun.

For unge motiveres og engageres forskelligt. Nogle har svært at indgå i sociale relationer og har brug for tydelige, faciliterede rammer for, hvordan man er sammen. Andre finder det stort set umuligt at engagere sig, hvis det forventes, at man sidder stille på en stol og lytter. Derfor er det nødvendigt, at man har blik for og anerkender mangfoldigheden i unges behov og ressourcer.

“Vi engagerer flere, fordi vi formår at lave rum, der er på de unges egne præmisser. I mange af Modstrøms aktiviteter kan man trække sig tilbage og deltage med det, man nu engang kan bidrage med den dag. Bare det, at du møder op og deler ud af dig selv, har i sig selv utroligt stor værdi. Både for dig og andre,” siger Caroline Holdflod.

Understøtter menneskelig opblomstring

Med de rette betingelser for at engagere sig, kan unge pludselig opdage sider af sig selv, de ikke var klar over, de havde. Det oplevede Lucas Grøndal, da han i 2019 blev medlem af Modstrøms allerførste ungeråd:

“Der var ingen af os, der kunne have drømt om at engagere os i en bevægelse eller i nogen som helst foreningssammenhæng. Men det var bare ikke det samme i Modstrøm. Der gjaldt nogle andre regler, fordi der var sådan nogle gode rammer for engagementet,” siger han.

I Modstrøm oplevede han at kunne byde ind med det, han ville, og samtidig fik han skubbet sine grænser, så han turde mere, end han forventede.

“Pludselig stod jeg og holdt et oplæg ude på ungdomsøen for 100 ledere og topfolk i hele Danmark. Det var en fuldstændig absurd situation i forhold til, hvor jeg havde været et halvt år før,” fortæller han.

Lyt til unge

I dag er Lucas Grøndal netop blevet færdig med sin HF og arbejder som studentermedhjælper i Modstrøm. Han drømmer om, at bevægelsens værdier og tilgang til ungeengagement kan udbredes til andre områder af samfundet.

For der er brug for at få endnu flere forskellige unge med i fællesskabet. Det kræver, at vi bliver bedre til at invitere flere ind. Det mener ungerådsmedlemmerne Nicolai Johansen og Casper Gosvig:

”Spørg hvad problemet er, og lyt til de unge. Vores historier og erfaringer er vigtige. I stedet for at tale om os, så tal med os,” lyder deres opfordring.