Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Af Niels Bak Henriksen

Før i tiden FDF blev der startet i snit en ny FDF-kreds om året – og lukket op mod 10 gange så mange.

Nu er man på to år lykkedes med at få 10 kredse i gang og der er tre-fire stykker mere på vej.

For at vende den udvikling har FDF med et kredsstartsprojekt forsøgt at sætte alting på formel.

For det kan være både uoverskueligt og besværligt sådan ud af det blå at starte en ny kreds op, som ungdomsorganisationen FDF kalder sine lokalafdelinger.

Derfor er opstarten af en ny FDF-kreds blevet opdelt i klart definerede faser, og forbundet står klar med praktisk hjælp og sparring, ligesom der følger en pose penge med.

"Det her er et vildt og komplekst problem. Der er så mange faldgruber og snubletråde undervejs for de lokale initiativtagere. Det er blevet sværere at være forening i dag, og de færreste kan være gode til alt, så en kredsstart kommer ikke bare af sig selv," siger Lasse Nybo-Andreasen som er projekt- og teamleder i kredsstartsprojektet.

Det er især de administrative byrder i forhold til for eksempel bankkonto, hvidvaskregler, kommunernes forvaltning af folkeoplysningsloven og lignende, han henviser til.

Faseopdelt opstart

Derfor har FDF udviklet en model, der har opdelt opstarten i faser.

1. Først modner man idéen med den eller de centrale initiativtagere.

2. Så en samlingsfase, hvor man holder de første indledende møder og drøfter fx rekruttering og lokale behov. 

3. Derefter lægger man sig fast på koncept og rollefordeling og aftaler konceptet med forbundet.

4. Og så går man ellers i gang med aktiviteterne, og holder de første møder med børn og unge.

Først når det hele har kørt nogle måneder afholdes en stiftende generalforsamling, hvor kredsen bliver en selvstændig forening.

Hele vejen er FDF’s kredsstartsteam med ind over med samtaler om lederskab og den nyeste viden om frivillighed, konkret sparring på mobilisering og lancering, samt praktisk hjælp til alt fra vedtægter til børneattester. Med hører også en lanceringskampagnepakke med færdige opslag til sociale medier mv, som bare skal lægges op.

Til gengæld har teamet undervejs forandret deres tilgang. I begyndelsen arbejdede de ud fra en ret styret proces.

Nu handler det i stedet i høj grad om, at de lokale initiativtagere skal finde ud af, hvilken form for kreds de vil have og hvordan.

"Vi har sammen fundet frem til mere at drive en slags kulturforandring på koncepter og på vores mindset i forhold til frivillighed og engagement. En kulturforandring som vokser frem i takt med initiativtagernes lærerige fejlskud og mange små sejre undervejs fra ide til stiftelse," siger Lasse Nybo-Andreasen 

Og alle behøver ikke følge den samme model med ugentlige møder for nogle faste aldersgrupper.

Er initiativtagerne for eksempel selv småbørnsforældre, er det snarere familie-FDF hvor både børn og voksne mødes, leger og spiser sammen og læser godnathistorier et par gange om måneden. En anden af de nye kredse, som er på vej, starter udelukkende som en forlængelse af konfirmandundervisningen, hvor de unge mødes til et frirum om fredagen.

10 nye kredse og flere på vej

Kun et enkelt projekt er kuldsejlet i projektperiodem.

Og selv om der stadig lukker kredse, så har de nye til sammen fået væsentligt flere medlemmer end dem, som er lukket.

Og så er de lukkede kredse faktisk en del af hele kredsløbet. Når en kreds lukker, overgår dens formue til landsforbundets medlemspulje, og især de kredse, der har ejet deres egne huse, har ofte en del aktiver.

De penge har FDF gennem en årrække sat til side, og det er de midler, som kredsstartprojektet bliver finansieret af. Det har dels gjort det muligt at sætte omkring to årsværk af i projektperioden, og derudover stiller forbundet noget startøkonomi til rådighed: 5.000 til mariekiks og snobrødsdej og 30.000 ved den formelle stiftelse.

Børnefællesskab og voksenfællesskab

Ud over den praktiske og økonomiske hjælp, så er en del af Lasse Nybo-Andreasens job også at samle erfaringer sammen. Hvem er de typiske kredsstartere for eksempel?

De har en række fællesnævnere: Det er typisk garvede FDF’ere, som står i en ny livsfase, hvor de også er flyttet. Det er unge fra provinsen, der flytter til de store byer, eller det er folk, der har stiftet familie og flytter ud af dem igen. Og så har de primært været mellem 20 og 40 år.

Lasse Nybo-Andreasen vil gerne have kredsstarterne til at sætte fokus på, at det ikke bare er et børnefællesskab – det er også et voksenfællesskab. Og det skal man bruge noget energi på.

"Det skal der være råd til, for ellers er der ikke tid til at være sammen. En ting er, man har et rigtig godt piltemøde (børn på 9-11 år), men der skal også være voksentid, hvor man for eksempel spiser sammen før eller bagefter. Dem, der ikke kan organisere et godt voksenfællesskab, ryger bagud i konkurrencen om at få nye ind," siger han.

For problemet er ikke så meget at få børnene til at dukke op. Det er få engageret nok voksne.

Frivillige og pligtvillige

Her arbejder han blandt andet med engagementstrappen, der har fire niveauer fra tilskuer over deltager og medudvikler til initiativtager.

På de to sidste niveauer befinder dem sig, som han kalder pligtvillige – altså dem som er villige til at påtage sig en fast forpligtelse med for eksempel faste ugentlige møder 35 uger om året.

"Der skal være en rygrad, der er pligtvillige, men vi har brug for tre gange så mange, som er frivillige mere episodisk og ad hoc baseret," siger han.

Som eksempel nævner han en forælder, der arbejder med at træne førerhunde, og som kommer og fortæller om det. Eller en, der kommer en gang i mellem og spiller guitar. Men også folk, som vil sidde i bestyrelsen eller drive kredsens hjemmeside.

"Vi skal forstå, at nogle forældre starter som tilskuere. Og så handler det om at få dem til at engagere sig og være med til at udvikle noget. Det er nemmere at finde frivillig nummer 8 9 og 10 end nummer 2 3 og 4," siger han. 

Effektivt men dyrt

Kredsstartsprojektet løber frem til 2026, og der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske derefter. For på den ene side, så er der ingen tvivl om at det har virket.

Men de penge, som gennem en del år er blevet sat til side fra lukkede kredse, varer ikke evigt.

"Det er løntungt. Så på den ene side slipper pengene fra de lukkede kredse op en dag, og på den anden side har vi ikke råd til at stoppe med at starte nye fællesskaber," siger han.

Hvor det lander, tør han ikke spå om, og det er heller ikke hans beslutning. Først skal styregruppen for projektet komme med en foreløbig projektevaluering til hovedbestyrelsen til næste år, og så er det i sidste ende landsmødet, som skal tage stilling til, i hvilken form projektet eventuelt skal køre videre efter 2026.