Ny kredsleder i FDF om den svære rekrutteringsopgave: "Der er lidt lige som at invitere en pige ud første gang"

Peter Salomonsen har startet en FDF-kreds op i Ørestad med hjælp fra et kredsstartsprojekt, som vender tingene lidt på hovedet og gør det nemmere at kaste sig ud i aktiviteter, uden at miste pusten over det organisatoriske. 

Af Niels Bak Henriksen

 

I Ørestad på Amager er Peter Salomonsen kredsleder i en nystartet FDF kreds.

Han er 28 og har været FDF’er siden han var barn i Skanderborg-Stilling-kredsen, som for et par år siden fejrede sin 100-års fødselsdag.

Efter han flyttede til København var han inde over en relativt nystartet kreds i Sundby, hvor han med egne ord fik "et sindssygt kick, ved at se medlemstallet fordobles."

Så da han flyttede til Ørestad begyndte han sammen med den lokale kirke i vinteren 2022 at lege med tanken om at starte en helt ny FDF-kreds. På landslejren samme sommer løb han ind i Lasse Nybo-Andreasen, som trak ham med ind i en sparringsproces baseret på et ny koncept, hvor opstarten af en ny FDF-kreds er blevet opdelt i faser, og forbundet står klar med praktisk hjælp og sparring, ligesom der følger en pose penge med.

{{toplink}}

Men hvor Peter Salomonsen ikke kunne få startet hurtigt nok, lød Lasse Nybo-Andreasens råd at han skulle tage sig tid til at lade tingene modnes, finde et par andre centrale personer og få startet samtaler om, hvad det er for en kreds, de har lyst til og hvad der er basis for.

Efter det lykkedes at få en leder mere til at stå på, startede de ud med de første aktiviteter med børnene i marts 2023 år.

En tredje leder dukkede op nærmest på dagen for det første møde, fordi hun var blevet tagget i et facebookopslag .

"Jeg tror det vigtigste har været Lasse, der bare har stolet på projektet hele tiden. Når man ringer og siger, det er noget lort, fortalte han, at det du gør er rigtigt. Det var et kæmpe selvtillidsboost," siger Peter Salomonsen og tilføjer:

"Og så selvfølgelig pengene. At vi bare kunne sige: Vi køber det, vi har brug for. Og så er det dækket."

Ud over at være fri for at skulle rejse penge som det første, peger han også på, at et møde for to eller femten børn koster stort set det samme. Til første møde i marts havde de lagkageløb – og selv om der kun kom to-tre børn, kan man ikke købe ind til en halv lagkage.

Først efter aktiviteterne var godt i gang og havde kørt i tre måneder blev selve kredsen stiftet formelt.

Også til det møde dukkede Lasse Nybo-Andreasen op med de dokumenter, den nye bestyrelse skulle bruge: Standardvedtægter, overenskomst med landsforbundet og så videre.

Herfra skal kredsen klare sig selv. Men uden hjælp fra kredsstartsprojektet tvivler Peter Salomonsen på, de var kommet så langt.

"Så var det højst sandsynligt faldt til jorden igen. Ellers havde det i hvert fald taget et par år, siger han og tilføjer:

"Jeg har sprunget en masse ting over. Jeg har kunnet koncentrere mig om at være FDF-leder." 

Den svære rekruttering

Mens hjælpen i opstarten havde afgørende betydning for, at kredsen står endnu, er der stadig udfordringer på Peter Salomonsens tallerken i Ørestad FDF

"Det var og er det sværeste at rekruttere voksne. Jeg grubler stadig over det hele tiden," siger han.

Efter et lille halvt år er de oppe på 14 medlemmer og et halvt dusin mere dukker op til møderne. De er også begyndt at køre møder både for de 7-10-årige og familie-FDF hver anden uge for 4-6-årige og deres forældre.

Men der er stadig kun tre faste ledere og løsere hjælp fra venner og nabokredse. Oven i har han selv taget kredslederposten, og den anden, som har været der hele vejen, har taget kassererposten.

Men det kører. Der er masser af planer, og kredsen samarbejder med andre lokale initiativer såsom en lokal byhave. Hvis han ellers kunne finde en at overlevere de mindre børn til, ville Peter Salomonsen også rigtig gerne starte noget op for større børn, hvor de allerede er i kontakt med nogle i aldersgruppen.

Han har allerede forsøgt at efterlyse frivillige til konkrete opgaver på en lokal facebookgruppe.

"Det gav ikke en skid," siger han, men er egentlig ikke så overrasket.

For et af de råd, han også har fået fra forbundet, er, at det er via personlige kontakter, man skaffer nye frivillige. Det kan bare godt være svært uden videre at gå i kødet på andre.

"Der er lidt lige som at invitere en pige ud første gang," griner han.

Forrige artikel Selvom regeringen kan vedtage finansloven alene, er oppositionen stadig interessant for ngo-lobbyister Selvom regeringen kan vedtage finansloven alene, er oppositionen stadig interessant for ngo-lobbyister
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.