Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Hvad handler kolonihaveliv anno 2023 egentligt om?

Er det en social ramme om arbejderklassens samvær og udeliv? Er det en rekreativ ramme, hvor beboerne kan dyrke grøntsager, frugt og blomster? Er det en kollektiv ramme for individualister, der nyder egne formål gennem fx yoga, musik og kaffesnak?

I TV-serien, som mangt en dansker nu har set, følger vi i fire afsnit en række af de 172 beboere og syv bestyrelsesmedlemmer i kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde i Aalborg Kommune.

Undervejs bliver det tydeligt, at foreningens medlemmer ikke er helt enige om, hvad foreningens formål er, og hvad den enkelte oplever som et meningsfuldt udbytte af medlemskabet.

Af foreningens vedtægter fremgår det, at foreningens formål er at 'administrere og forvalte det til kolonihaveformål udlagt areal matrikel nr. XX…'

Og kolonihaveforeninger, grundejerforeninger, andelsboligforeninger og lignende foreninger handler om at forvalte fællesskab og få tingene til at fungere, når vi bor tæt sammen i et område.

Vil vi bo her, er vi tvunget til at være medlem af foreningen og til at bidrage til fællesudgifter mv.

Om vi også kan finde fælles interesser og få glæde af at være sammen som mennesker kommer i anden række.

I andre typer af foreninger er det frivilligt at blive medlem.

Det gælder aktivitetsbaserede foreninger (folkeoplysende foreninger - fx idræt og spejdere), hvor vi søger fællesskab og konsensus omkring en fælles aktivitet.

I interessebaserede foreninger (frivillige sociale foreninger - fx handicap- og patientforeninger) søger vi både at skabe fællesskab og aktiviteter for medlemmerne indadtil, men samtidig med fokus på at drive fortalervirksomhed og forbedre rammevilkårene i samfundet for foreningens målgruppe.

En tredje type er ideologiske foreninger (politiske foreninger og klimaorganisationer), hvor medlemskabet primært handler om at fremme, at samfundet udvikler sig i en bestemt retning.

Er lokalforeningen styret af værdier eller af regler?

I Jørgen Berthelsens Minde går bestyrelsen hver måned rundt til alle kolonihaverne for at sikre, at ejerne overholder de fastsatte love og regler i forhold til byggeri og ukrudtslugning mv. Det skaber selvsagt konflikter og forskellige fortolkninger, som ikke altid gør noget godt for den gode stemning mellem hækkene.

Mange foreninger bærer præg af, at der i årenes løb har været en række uoverensstemmelser blandt medlemmerne og i bestyrelsen. Det kan aflæses af mængden af detailstyrende spilleregler i vedtægter, forretningsorden og reglementer. På den ene side giver det medlemmerne tydelige anvisninger på den gode adfærd, men samtidig kan det skabe et opslidende fokus på jura og beskæftige bestyrelsen med 'politiopgaver' – fremfor at skabe aktiviteter og udvikling i foreningen.

Alternativet til regelstyring er et værdibaseret fællesskab, hvor medlemmerne i fællesskab har defineret tre-fire centrale værdiord, der gennemsyrer al tænkning og handling blandt medlemmer og bestyrelsen i foreningen.

Det kan for eksempel være værdien 'åbenhed' som udleves ved, at bestyrelsen offentliggør referater og fortæller om mellemregninger og udfordringer. Og ved at medlemmerne byder godt velkommen til nye og inviterer dem med ind i de sociale cirkler og aktiviteterne.

Værdibaseret ledelse af frivillige fællesskaber sker ikke af sig selv, men kræver god rammesætning og gentagen fremhævning af eksempler på god adfærd og de tilhørende værdiord, som udleves i praksis.

Er der en generationskløft i lokalforeningen?

I kolonihaveserien fremhæver Niels Hausgaard som speaker flere gange, at der er en generationskløft mellem de gamle og de unge.

Det er vist mere nuanceret end det, og knytter sig ikke kun til alder, men mange andre ting som synet på fællesskabet, personlig overbevisning, livssituation, menneskelige karaktertræk og præferencer.

Det vil helt sikkert være muligt at finde ældre, som er optaget af biodiversitet og grøn omstilling – ligesom det nok heller ikke er umuligt at finde unge, der kan lide at mødes om at drikke øl… Men der er nogle generelle karaktertræk, som knytter sig til forskellige generationer såsom mellemkrigsgenerationen, babyboomerne, generation X/Y/Z og generation alpha, som er kategorier, der benyttes af markedsførings- og analysebureauer.

Der findes interessante analyser om de forskellige generationers generelle syn på medlemskab og frivilligt arbejde i foreningslivet.

Jeg støder især på to udfordringer omkring generationsemnet i mit møde med foreninger.

Det ene handler om, at der i flere foreninger opstår undergrupperinger blandt medlemmerne, når de ikke oplever en naturlig sammenhængskraft, selvom de er med i den samme forening.

Et eksempel er en veteranforening for tidligere udsendte i Danmarks tjeneste. I den ene ende af foreningen mødes en gruppe ældre mænd jævnligt for at spise gule ærter og udveksle historier fra deres tid som udsendte på Cypern i 1960-1970’erne. I den anden ende er en gruppe yngre kvinder og mænd, der gerne vil have deres ægtefæller og børn med til sociale arrangementer for at lære hinanden at kende og møde forståelse fra andre, der også har været udsendt til Afghanistan og Irak indenfor de sidste 20 år. Ud over at møde op til en fælles ceremoni den 5. september og deltage i den årlige generalforsamling er det ikke sikkert, at de to grupper overhovedet har interesse i hinanden.

Den anden udfordring handler om skabe et generationsskifte i foreningens bestyrelse.

Ofte møder jeg en overvægt af gråhårede ildsjæle i bestyrelserne, der har taget et sejt træk længe. Mange vil gerne skiftes ud af yngre kræfter, men har svært ved at finde nogle at overdrage opgaven til. I andre foreninger er meget erfarne ressourcepersoner 'vokset fast i sædet' og har svært ved at træde til side. I foreningslivet er vi nødt til at tale mere åbent om begge scenarier, så der kan skabes en glidende overgang og flere føler ansvar for ledelsesopgaven.

I TV-serien oplever den tidligere formand gennem 32 år, Inger, at hun bliver kuppet af den unge fløj, der opstiller Finn på generalforsamlingen, og får ham valgt ind. Det er der helt sikkert gode grunde til, men Inger lider et kæmpe identitetstab, og anerkendelsen for hendes mangeårige frivillige arbejdsindsats drukner i frustrationer og mistillid.

Hvem gider tage ansvaret for lokalforeningens udvikling?

Finn bliver valgt som ny formand i haveforeningens bestyrelse og tager ihærdigt fat på opgaven med at drive og udvikle foreningen sammen med den øvrige bestyrelse. Der er mange lavpraktiske gøremål og en stigende mængde konflikter, der skal håndteres. Gruppen af forsmåede kritikere vokser blandt den gamle garde. De kan sidde ansvarsfrit og kritisere bestyrelsens virke, mens de drikker kaffe og øl og spiller om pengepræmier på de 'døde duer' og passivt betragter de fremmødte til foreningens arbejdsdag.

Vores foreningstradition i Danmark bygger på aktiv deltagelse i forpligtende fællesskaber. Hvis alle sidder på hænderne, mens de kræver et højere serviceniveau og åbent kritiserer bestyrelsens virke, er der ikke meget fremtid for foreningsdanmark. Så er der nemlig ingen, der gider tage ledelsesansvaret på sig og stille op til posten som formand, kasserer eller menigt bestyrelsesmedlem.

Foreninger er noget vi driver sammen, og der må være balance imellem medlemmernes bidrag til - og udbytte af – fællesskabet. Men det kræver, at medlemsgrupper ikke føler sig magtesløse og oversete i forhold til bestyrelsen og de øvrige medlemmer.

Mange foreninger er båret af en fløj af traditionalister, der vil bevare status quo, og en gruppe af fornyere, der ønsker udvikling og forandring. Stærke og attraktive foreninger kan favne det hele og formår at skabe dialog om formål, samvær og arbejdsmetoder – og en fremtidig kurs, der bygger på demokrati, fællesskab og tryghed.

[email protected]