Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Af Torben Stenstrup

 

Hvem står op for din lokalforenings sag?

Mange lokalforeninger er med i en landsorganisation eller en paraplyorganisation (fx DIF, DUF, DFS eller Frivilligrådet), som kan kontaktes, hvis du oplever, at din kommune omsætter lovgivning til uretfærdige tilskudsregler og rammevilkår for din lokalforening.

Nogle gange kan en opringning fra en velorienteret national ekspert hjælpe de kommunale medarbejdere til en anderledes tolkning. Andre gange samles viden om en generel kommunal praksis op på landsplan og bliver til en sag, der kan rejses på Christiansborg.

Men den stærkeste tilgang i en kommune er, når hele det lokale foreningsliv går sammen og taler med én stemme overfor kommunens beslutningstagere.

Foreningerne på det folkeoplysende område er i langt størstedelen af landets kommuner repræsenteret i et Folkeoplysningsudvalg (som dog kan have andre navne). Undergrupper af foreninger er også mange steder samlet i samråd for for eksempel idræt, aftenskoler, spejdere og kulturelle foreninger. De frivillige sociale foreninger (fx patient-, handicap- og madspildsforeninger) er typisk organiseret i et kommunalt Frivilligråd.

Der findes også grupperinger af andre typer af foreninger og måske et lokalråd/foreningsråd for et givent geografisk område.

Det er vigtigt at vide hvilket organ, der repræsenterer din forenings sag – og sørge for en god kontakt.

Flere muskler til interesseorganisationerne i din kommune

De nævnte interessevaretagende organer må kæmpe for at få indflydelse i din kommune. Hvis talspersonerne hele tiden skælder politikerne ud, brokker sig over kommunale beslutninger, er svære at få i tale og fremhæver enkeltsager fra eget foreningsbagland, risikerer hele organet at sætte sig uden for indflydelse.

Min erfaring er, at det giver større slagkraft og legitimitet når:

  • Foreningerne vælger engagerede repræsentanter, der brænder for området og tænker i samarbejde og helheder på tværs af foreningslivet
  • Der er god kontakt til en bred gruppe af foreninger i baglandet, hvor konkrete udfordringer og potentialer fra det aktuelle foreningsliv bringes frem i dialogen med kommunen
  • Kritik bygger på saglige argumenter og følges op med konstruktive forslag om alternative løsningsmodeller
  • Det er muligt at mobilisere frivillige kræfter i foreningslivet til særlige opgaver, som har stor betydning for kommunen. Det kan være et kæmpe event, udvikling af ny politik eller anderledes dialog med befolkningen
  • Organerne selv kommer med forslag til at skabe mere værdi indenfor den gældende budgetramme – altså nye løsninger uden ekstra penge

Indflydelse bygger på tillid og troværdighed

Kender kommunaldirektøren eller fagdirektøren for kultur-, fritid- og socialområdet dig og din forening? Hvornår har I sidst haft besøg af chefen eller nøglemedarbejderne for det fagområde i kommunen, som din forening hører ind under? Og har borgmesteren eller formanden for det politiske udvalg på jeres område – eller andre kommunalpolitikere været forbi jeres klubhus for at klippe en rød snor eller deltage i et succesfuldt arrangement for nylig?

De færreste mennesker bliver gift ved første øjekast – de fleste møder hinanden og etablerer en relation, som i sidste ende kan blive til et tillidsbaseret ægteskab. Du kan betragte de kommunale nøglepersoner på samme måde.

Hvis din forening står i en kæmpe krise eller har et brændende ønske om en håndsrækning fra kommunen, kan der være meget langt i mål, hvis ingen aner, hvem I er. Derfor er det afgørende at opbygge kendskab og tillidsfulde relationer stille og roligt over en årrække, så din forening og andre foreninger og nøglepersoner inden for jeres foreningsområde er på den kommunale radar.

Derudover er det godt at være skarp på, at du og andre foreningsledere sammen med organerne kan påvirke de kommunale politikere til at træffe gode beslutninger for foreningslivet. Her kan I tale med de rette politikere og belyse jeres synspunkter med fakta og velunderbyggede argumenter og konstruktive løsningsforslag.

Det forholder sig anderledes med jeres dialog med medarbejdere og ledelser i den kommunale forvaltning. De er ofte optaget af at få de mange dagsordener, budgetter og udstukne rammer, der er besluttet af politikerne til at gå op i en højere enhed og harmonere med det frivillige foreningsliv. Men de kan ikke tillade sig at udfordre politikerne eller påvirke det politiske liv, som de jo er underlagt.

Som forening er der derfor to veje til indflydelse:

Den politiske dialog for at ændre beslutningerne og den administrative dialog for at forstå området, dynamikker og få det bedste udbytte under de gældende rammer og regler.

Hvad kan du og din lokalforening selv gøre for at få mere indflydelse?

I stedet for at vente på, at nogen kommer og redder jer i tilfælde af problemer, kan I selv engagere jer og opbygge tillid og indflydelse ved at:

  • Opstille og vælge gode og engagerede kandidater til de interessevaretagende organer i kommunen (fx Folkeoplysningsudvalg og Frivilligråd mv.)
  • Holde en god dialog med 'jeres' repræsentant i det relevante organ – for eksempel fortælle om konkrete udfordringer og succeshistorier i jeres forening – og jeres konkrete ønsker og udviklingsplaner
  • Invitere en nyansat direktør eller fagchef for jeres område på besøg i jeres forening eller invitere dig selv på kaffemøde på rådhuset. Medbring gerne gode eksempler fra andre foreninger fra dit område, så I fremstår som repræsentanter for et bredere område (ellers skal de kommunale ledere drikke oceaner af kaffe, hvis der er 200-500 foreninger i kommunen)
  • Invitere kommunalpolitikere på besøg ved større arrangementer i jeres forening for at holde en tale eller klippe en rød snor. Politikere vil gerne have et publikum at tale for og I vil gerne øge jeres kendskab og præsentere konkrete udfordringer eller drømme – det er win-win
  • Åbne jeres forening mod omverden og lægge op til samarbejde med kommunale områder, institutioner eller andre foreninger om konstruktive indsatser, hvor I skaber værdi på nye måder og fortæller om det i lokale medier og i dialogen med de kommunale nøglepersoner
  • Holde øje med dagsordener i kommunens økonomiudvalg og fagudvalget på jeres område – pludselig er der en vigtig sag i gang, som får konsekvenser for din og andre foreninger, og så skal det interne netværk og jungletrommerne vækkes til live…
  • Skabe alliancer med andre foreninger og interessevaretagende organer, så I fremfører mærkesager og ønsker om ændringer i rammevilkår mv. i samlet flok og med større styrke

Forrige artikel Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening? Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.