Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Af Niels Bak Henriksen

Da Christian Sophus Ehlers satte sig for at skrive en analyse af mulighederne i kunstig intelligens, som ngo’er kan tage i brug i deres arbejde, startede han med at skrive i ChatGPT: 'Giv mig 10 måder NGO’er kan anvende kunstig intelligens?'

På få sekunder lå der svar.

I sit nyhedsbrev lister han dem dog ikke bare ukritisk. I stedet bruger han værktøjet til at starte idéprocessen. I selve nyhedsbrevet uddyber han de fem af dem, han fandt mest relevante.

Og selv om resten af nyhedsbrevet er skrevet af ham selv, har han i andre tilfælde fået platformen til at skrive hele teksten. Det gælder for eksempel fundraisingbreve, versioneret til en række forskellige målgrupper på få sekunder.

"Det er ikke til at se forskel på, om det er et menneske, der har lavet det," siger han.

Versioneringerne kræver blot et tryk på en tast. Det kan være alt fra simple forskelle som at rette breve til enkeltpersoner eller familier, major donors eller til virksomheder. Eller det kan være til nye donorer versus dem, som har støttet i mange år eller andre forskellige segmenter.

Det har den fordel, at det kan gå rigtig stærkt, når der er brug for det.

"Det skal det ofte i fundraising, hvor man følger et medie-momentum, som ved for eksempel katastrofer. Den, der hurtigst spørger om donationer, er oftest den, som får donationerne," forklarer han.

Analyse og forudsigelse med AI

Christian Sophus Ehlers er selvstændig konsulent med fundraising og rekruttering af medlemmer hos ngo'er som fokusområde. Og kunstig intelligens (AI) kan bruges til meget mere end at effektivisere organisationernes produktion af indhold til kampagner, fundraisingbreve og anden kommunikation.

"Der, hvor det bliver endnu vildere, er i forhold til analyse. AI kan spise meget store mængder data," siger han. I fagsproget kaldes det machine learning.

Det vil sige, at man ved hjælp af kunstig intelligens kan finde forskellige mønstre på tværs af de data, man har, om for eksempel sin medlemsbase eller om potentielle medlemmer. Det giver muligheder for effektiv segmentering og forudsigelse af målgruppens adfærd.

For eksempel kan man finde de medlemmer eller donorer, som har størst sandsynlighed for at forlade organisationen, og det med endog meget stor præcision. Eller dem, som har størst sandsynlighed for at give mest til organisationen gennem livet, og dermed repræsenterer den største livstidsværdi for organisationen.

"Og så kan det være, at generalsekretæren skal sende et håndskrevet kort til dem til jul med en personlig tak. Eller omvendt, at man skal bruge færre kræfter på folk, der alligevel vil falde fra," siger han.

På samme måde kan AI bruges til konkurrentanalyse, og til at identificere, om der er fundraisingmuligheder, som ikke bliver udnyttet. Det kan give fordele i en branche med rigtig mange organisationer om buddet, og  hvor konkurrencen om de attraktive donorer et stor.

"Adgangen til AI er blevet demokratiseret på den måde, at alle med en internet-browser nu kan få hjælp til alt fra idégenerering, produktudvikling og analyse til donor- eller medlemskommunikation, dialog-kommunikation, indholdsproduktion og meget andet," fortæller han.

Kunstig intelligens kan også for nogle organisationer bruges i selve programarbejdet. Christian Sophus Ehlers henviser selv til, at han har kendskab til, at Dansk Flygtningehjælp bruger det til at forudsige flygtningestrømme i Etiopien.

Og i Ukraine har Mission Øst sat gang i et projekt, hvor kunstig intelligens bearbejder data fra droneoptagelser, så de præcist kan beregne både behovet for materialer til genopbygning og mængden af genanvendelige materialer i ruinerne.

Indtil nu har den form for avanceret analyse typisk været forbeholdt de større organisationer, der har folk ansat til at lave analysearbejde. Men med redskaber som ChatGPT og andre AI-redskaber kan det ændre sig, forudser Christian Sophus Ehlers.

Chat med din robot og lær at arbejde med prompts

ChatGPT og andre tilsvarende sprogmodeller virker ved, at den ud fra analyser af eksisterende tekster regner ud, hvor stor sandsynligheden er for, at to ord står i forlængelse af hinanden.

Det vil sige, at den har lært, at ord som 'ngo' og 'fundraising' relaterer sig mere til hinanden end 'ngo' og 'fodbold' gør. Det bruger den til at skrue svar sammen på de spørgsmål man stiller den. Spørgsmål kaldes i fagsprog prompts.

"Brugen kræver, at man bliver god til at lave prompts. Det betyder, at vi skal være så specifikke i, hvad vi beder om, som muligt," siger han og understreger også, at man derudover naturligvis skal være kritisk samt validere og vurdere, redigere og tilføje menneskelig finesse og nuance til svarene.

"Men overordnet har det, vi putter ind i maskinen hvad angår kvalitet og præcision, enorm betydning for dens evne til at give kvalitet retur," lyder rådet fra Christian Sophus Ehlers.

"Man skal rent faktisk bruge noget tid på at chatte med den. Skrive anvisninger, hvor den hver gang lærer og forbedrer teksten," anbefaler han.

Vær opmærksom på bias

Brugen af kunstig intelligens har en række både praktiske og etiske aspekter, som det er nødvendigt at holde sig for øje.

"Der kan være nogle ubevidste bias, man skal være opmærksom på. Maskinen er baseret på menneskers inputs. Og på deres bias," nævner Christian Sophus Ehlers.

Han peger især på, at ChatGPT er et amerikansk udviklet redskab, og dermed er produkterne ofte rettet til den diskurs man har her. Det kan i en dansk sammenhæng enten skyde forbi eller måske komme til at mangle lidt kant.

"Den er sådan høflig og pæn i sit sprog. Og der er vi i Danmark lidt anderledes, og vi kan rent kulturelt godt lide, det nogle gange er lidt politisk ukorrekt," forklarer Christian Sophus Ehlers.

I det hele taget kender maskinen ikke konteksten. Det kan være så banalt, som at den foreslår en kampagne, man har kørt for ganske nyligt, for det ved den jo ikke.

Og den kender ikke brugeren og hvad den enkelte organisation står for værdimæssigt. Det skal man selvfølgelig diskutere.

Samtidig peger han dog på, at teknologien er i så rivende en udvikling, at det, som er vores grænser i dag kan se helt anderledes ud i morgen.

De kontroversielle AI-genererede billeder 

Indtil nu har især brugen af AI-genererede billeder skabt debat.

Hen over sommeren er danskerne blevet mødt at billeder af forslåede børn på plakater og annoncer. De er en del af en kampagne mod vold mod børn fra Børns Vilkår, men børnene på billederne findes ikke i virkeligheden, ikke engang som modeller. Billederne er skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Det samme gælder nogle billeder, som Amnesty International brugte for at gøre opmærksom på overgreb mod demonstranter i Colombia.

Årsagen var mere eller mindre den samme – nemlig ønsket om at beskytte dem, som ellers ville have været på billederne.

"På grund af voldsomheden i vold mod børn vurderede vi, at det ville være for overvældende for et barn at se sit ansigt eksponeret som et voldsoffer i hele Danmark," lød svaret fra kommunikations- og fundraisingchef i Børns Vilkår Lisbet Christoffersen, da Christian Ehlers kontaktede hende til sit eget nyhedsbrev.

Mens Børns Vilkår skildrede en generisk situation, handlede Amnestys opslag om en helt konkret begivenhed.

Og selv om det gjorde opmærksom på, at billedet var computergenereret, endte organisationen med at slette sine opslag igen. Der havde været pressefotografer til stede, som havde taget billeder ved demonstrationerne i Colombia.

Og selv om Amnesty også her forsvarede sig med, at det kunne udløse repressalier mod dem, hvis ansigter blev brugt i en kampagne, så slider det for hårdt på troværdigheden, at man ikke kan regne med, at billederne fra en begivenhed er ægte. Sådan lød kritikken fra især pressefotografer og medier.

"Det undrer mig enormt meget, for deres troværdigved i forhold til at skildre det, der sker, er enormt vigtig," sagde fotoredaktør på Information Sigrid Nygaard til DR om sagen.

Christian Sophus Ehlers råder generelt organisationerne til at være forsigtige.

"På alle billeder, levende og still, der synes jeg, man skal deklarere det," siger han.  

Så firkantet vil han ikke være, når det gælder tekst, og det gør han heller ikke selv. I stedet peger han på et par andre ting, man skal holde sig for øje. Det gælder for eksempel, hvis man bruger chatrobotter i den direkte kontakt med medlemmer eller bidragsydere.

"Den bruger, der skriver ind, tror måske, han har haft en dialog med en person. Der synes jeg, det bliver sværere," siger han.

Menneskers empati bliver aldrig overflødig

Endelig skal man selvsagt holde sig inden for GDPR-reglerne, så man i sin dialog med ChatGPT ikke fodrer den med personfølsomme oplysninger. Da det er en online platform, svarer det i princippet til at hælde dem ud på internettet, og giver mulighed for, at de kan tilgås af uvedkommende.

Og så skal man sørge for, at de produkter, som man producerer ved hjælp af platformen både er i overensstemmelse med ens egne værdier, og at korrektheden er i orden. 

"Der er eksempler på Chat GPT, der opfinder fakta," siger han, og understreger samtidig, at redskabet hele tiden bliver bedre.

AI vil ikke gøre fundraisers i organisationerne overflødige, mener Christian Sophus Ehlers.

"Men AI vil give ngo-ansatte superkræfter, som de kan bruge til at opnå mere for den sag, organisationen er sat i verden for," siger han.

For ham repræsenterer AI et fundamentalt skifte i den måde, fundraisers i medlemsorganisationer komer til at arbejde i fremtiden. Han mener man skal gøre brug af de muligheder, som AI tilbyder, men diskutere værdier og etik undervejs, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt.

"AI kan gøre fantastiske ting, men kan ikke erstatte menneskelig medfølelse og empati mellem mennesker – alene af den grund, at den ikke er menneske, men en fantastisk god sprogmodel," siger han.