Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Det tog ikke mange sekunder for deltagerne til debatten Har civilsamfundet et problem med arbejdsmiljøet? til årets Folkemøde at blive enige om, at der er problemer, og at problemerne er særlige for sektoren.

”Det er noget andet at producere søm og skruer end at arbejde for en højere mening og at redde verden,” opsummerede Maria Haukrogh, seniorkonsulent i Velliv Foreningen.

Men da deltagerne straks efter tog fat på en kortlægning af de væsentligste årsager, strittede svarene i flere retninger.

En klassisk årsag, som Henriette Højberg, konsulent i Center for Frivilligt Socialt Arbejde nævnte, er det faktum at ansatte i civilsamfundet arbejder for en sag og hylder meningsfuldheden i deres arbejde. 

”Men den er tvetydig – for den motiverer, men den kan også spænde ben. Mange tror, at hvis bare sagen er god, har vi sikret et godt arbejdsmiljø. Det er helt forkert – det er også andre ting i det daglige, som betyder noget,” sagde hun.

{{toplink}}

Presset økonomi kan give intern konkurrence

Thit Aaris-Høeg, direktør i Fonden for Socialt Ansvar henviste til fondens undersøgelse fra april, som viser, at hver anden leder i de frivillige sociale organisationer overvejer at stoppe, en del af dem på grund af de økonomiske og strukturelle rammevilkår.

”Ledere i den private sektor søger nyt job, fordi de vil have nye muligheder, bedre løn og efteruddannelse. Det handler det ikke om i ngo’er. Der findes syv parametre for godt arbejdsmiljø. Vi kan matche meget af det, men tryghed i ansættelse er svært, når vi laver sikkerhedsopsigelser hvert år til oktober, fordi midlerne udløber til december og vi ikke ved ikke om de kommer igen før den 31. december,” sagde hun.

Den bold greb Henriette Højberg og supplerede: 

”De forhold kan også risikere at føre til intern konkurrence mellem medarbejderne, for når midlerne udløber, kan det være der kun kommer ny bevilling til den ene af de to medarbejdere på et projekt.”

Og fra tilhørerrækkerne gav Rillo Rud, direktør i Ventilen, endnu et eksempel på, hvad de økonomiske ramme betyder. Nemlig at fordi meget få små og mellemstore ngo’er har en opsparing, betyder barsler og langtidssygemeldinger ofte ekstra pres for medarbejderne – fordi der ikke er penge til overlap eller tilstrækkeligt med vikardækning.

Martin Pedersen direktør i ngo’en Ombold påpegede at i hans organisation handler det meget om pres.

”Medarbejderne, som arbejder hårdt med udsatte mennesker, tænker meget over, hvad der kan ske hvis de nu ikke tager telefonen efter klokken 17. Jeg mener ikke, der skal laves regler om, at man ikke tager telefonen efter klokken 17, men jeg siger bare, at det er hårdt, man er altid på arbejde,” lød meldingen.

I afdækningen af årsager fyldte også det faktum, at frivillige indgår i ligningen i mange af civilsamfundets organisationer – både på ledelsesniveau med bestyrelser og i det udførende led – men i begge ender kan uklarhed om roller og mandater samt forskellige grader af professionalisme give udfordringer.

{{toplink}}

Frygt for dårlig presse og fyring lægger dæmper på åbenhed

Selvom debatten ellers var velbesøgt og ingen af debattørerne lod til at mangle lyst og vilje til at give deres besyv med om dagens emne, var der enighed om, at emnet til daglig kan være svært at tale om. Enigheden gjaldt dog kun delvist når det kom til årsagen.

”Der var et tidspunkt, hvor Altinget gang på gang bragte frygtelige historier om dårligt arbejdsmiljø i ngo’er med ledere, som burde være blevet fyret for længst. Bagefter kom #metoo-bølgen efterfulgt af kravet om whistleblowerordninger på private arbejdspladser. Et privat analysefirma ville undersøge emnet og prøvede sågar at lave en lukket FB-gruppe om emnet. Jeg tror, det gjorde mange ledere bange for at tale om det. Det føltes som en hetz,” indledte Thit Aaris-Høeg.

Den opfattelse delte Martin Pedersen ikke.

”Jeg syntes, det var befriende, at der blev sat fokus på det. Det var nogle ret grelle sager med nogle tilfælde af bestyrelser, der ikke tog hånd om problemerne. Og jeg tænker, der er brug for, inden for feltet, at tage det seriøst. Hvis man ikke har noget at frygte, hvad er så problemet…,” spurgte han, hvorefter Thit Aaris-Høeg understregede, at hun ikke mente, det var forkert, at historierne kom frem, men at det bare var noget, der gjorde at nogen blev bange.

Henriette Højberg påpegede, at der også har været frygt for at tale om endsige påpege dårlige arbejdsmiljøforhold andre steder end på lederniveau.

”Medarbejdere kan også være bange for at tale om det – men deres frygt handler om følelsen af, at hvis de er kritiske over for deres arbejdsplads, kan de risikere at blive fyret,” sagde hun.

Endnu en gang var det Maria Haukrogh, der hamrede hovedet på sømmet med en opsummering:

”Ingen kan lide at hænge snavset vasketøj til offentligt skue – hverken ngo’er eller private virksomheder. Men hvis man skal have folk til at tale om det, kan man måske vende bøtten om – og fokusere på, at det faktisk er god forretning at arbejde med trivsel,” sagde hun.

Bedre ledelse, krav fra fonde og grundfinansiering kan hjælpe

Fra tilskuerpladserne gav Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, en opfordring til et fælles opråb om emnet.

”Både til fonde, til det offentlige og til os selv. Vi har for eksempel brancheforeningen, som vi bør bruge til at dele både gode og dårlige historier. Jeg tror, ingen går fri af det her - hvis det

ikke er her i dag, så kommer det i morgen,” sagde hun.”

Og videre ud af sporet med løsninger, var der ligeledes en bred vifte af forslag – også ud over den længe efterspurgte grundfinansiering.

”Vi må ikke reducere den her debat til, at hvis vi får en grundfinansiering, får vi et godt arbejdsmiljø. Det handler om meget mere – om hvordan man laver en struktur for at arbejde med frivillige og et godt organisatorisk set-up for ansatte, om kompetenceudvikling af ledere og meget andet,” nævnte Henriette Højberg fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Martin Pedersen, direktør for ngo’en Ombold, mente heller ikke, at penge kan gøre en ende på alle kvalerne.

”Jeg tror det ikke. Jeg tror det handler om ledelse. Da jeg selv startede som leder, havde jeg aldrig fået lederuddannelse, og det er en fejl. Så det har været vigtigt med en bestyrelse at spille bold opad, og jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt jeg er en god leder, men jeg har i hvert fald også nogle fejl. Jeg tror, det handler om ledelse og i sidste ende bestyrelse,” lød hans bud.

Martin Pedersen mente desuden, at det kunne være, fonde skulle spørge lidt ind til – og stille krav – til arbejdsmiljø i en organisation, inden de giver bevillinger.

”Hvis der er dårligt arbejdsmiljø, går det jo ud over alle – også målgrupperne for projekterne,” sagde han 

Thit Aaris-Høeg, som mange vil kende som inkarneret bannerfører for kampen for grundfinansiering mente dog ikke helt, man skal skyde betydningen af grundfinansiering helt ned, ”Man bliver ikke lykkelig af at være rig, men det hjælper. Og så er transparens om udfordringer – også økonomiske - internt vigtig, for den hjælper på den usikkerhed, der kan være,” sagde hun.

[email protected]