Egmont Fonden: Sådan har vi støttet udsatte børn og unge under corona

Egmont Fonden har skruet op for den systematiske vidensindsamling under corona. Konkret viden er essentiel, hvis man skal skabe effektive og målrettede forbedringer for udsatte unge og børn i en uforudsigelig tid, mener direktør Henriette Christiansen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo
Journalist

Det sidste år har været udfordrende for de udsatte børn og unge, som det er Egmont Fondens erklærede mål at støtte. 

Lukkede skoler, institutioner og forsamlingsforbud har påvirket mange i målgruppens trivsel negativt, og restriktionerne tvang sidste forår mange af fondens bevillingsmodtagere til at nedskalere, omlægge eller sætte deres indsatser på pause. 

Hvordan sikrer man udsatte børns trivsel i en så uforudsigelig tid? For Egmont Fondens vedkommende findes en stor del af løsningen på det spørgsmål i øget vidensindsamling. Det fortæller direktør Henriette Christiansen. 

“Det har været meget vigtigt for os at være så tæt på børnene som muligt, og finde ud af, hvad de har brug for under krisen. Derfor har vi brugt mange kræfter på at tilvejebringe ny viden.”

“Første lockdown var præget af en del synsninger og worst case-scenarios, men ikke ret meget konkret viden. Her så vi et stort behov for at bidrage med fakta, så indsatserne kunne målrettes og være effektive.”

Vidensindsamling dannede grobund for en effektiv indsats
Egmont Fondens vidensindsamling startede tidligt. Fonden igangsatte sidste forår en lyttekampagne, hvor de ringede rundt til samtlige bevillingsmodtagere for at danne sig et indtryk af tingenes tilstand.

Egmont Fonden har knap 100 bevillinger, fortæller Henriette Christiansen, og selv om det krævede ressourcer at indsamle viden hos samtlige bevillingsmodtagere, så har det været det hele værd.

“Normalt får vi statusrapporteringer fra vores bevillingsmodtagere, men her har vi særskilt taget kontakt til dem for at høre, hvordan de har det, og hvad der sker. Er der ændringer i jeres verdensbillede, kan I imødekomme dem, og kan vi hjælpe hinanden?” 

“Samtidig har lyttekampagnen gjort det muligt for os at se de mønstre, der har været på tværs af de knap 100 bevillinger, vi har.”

At kunne se mønstre er vigtigt, når man har mange bevillinger, der er påvirket af corona. I stedet for at lave 20 forskellige løsninger på 20 forskellige skoler, så gav den systematiske vidensindsamling Egmont Fonden mulighed for at skabe viden, der kunne bruges universelt.

“Der har været behov for ekstremt meget gensidig lydhørhed i forhold til at justere og omlægge indsatser, for eksempel til udendørs indsatser eller digitale løsninger, og det har vi fået forståelse for gennem vores vidensindsamling,” siger Henriette Christiansen.

Nødvendige ekstrabevillinger til udsatte børn
Egmont Fonden har imødekommet akutte behov for støtte til sine bevillingsmodtagere via en række ekstrabevillinger. En af de indsatser, der har modtaget en ekstra bevilling under corona, er læringsprogrammet Lær For Livet.  

“Vi bidrog med ekstra bevillinger, fordi vi kunne se, at der var nogle helt særlige behov for en gruppe af meget udsatte børn og unge såsom børnene i Lær For Livet. Det er de anbragte og andre udsatte, og vi kunne se, at de havde brug for at mødes i et socialt fællesskab.” 

Nye restriktioner på socialområdet betød, at Lær For Livet var nødt til at lave ekstra lejr, hvis retningslinjerne skulle overholdes. Det krævede ressourcer i form af nye lejrlokationer og flere voksne, og derfor bidrog Egmont Fonden med ekstra bevillinger.

Flere andre organisationer har også modtaget ekstrabevillinger. Børns Vilkår har blandt andet modtaget midler, så de kunne øge deres kapacitet på Børnetelefonen i Danmark, og Børnetelefonen i Norge har også modtaget ekstra midler.

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn har modtaget en million kroner, som er øremærket til familier, som ikke selv kan finansiere en computer, fortæller Henriette Christiansen.

“Vi har givet nogle humanitært orienterede bevillinger, som gik direkte ud til børnene, og jeg er glad for, at vi har kunnet udvise lydhørhed og agilitet over for vores bevillingsmodtagere.”

Omstilling til vidensproduktion
Et eksempel på Egmont Fondens omstilling til vidensproduktion er den årlige Egmont Rapport, som i 2020 blev omlagt til en coronarapport. Den fik navnet "Ungdommen sat på pause", og her lavede fonden både surveys og interviews med ottendeklasse-elever. 

“Vi omstillede til vidensproduktion, for det er vigtigt, at vi er bevidste om, at det ikke kun er penge, der skal komme fra os. Vi kan godt bidrage med kapital og ekstra bevillinger, men vi har også evner til at bidrage med en systematisk vidensindsamling, så børn og unge kan komme bedre igennem krisen,” forklarer Henriette Christiansen.

Hun mener, at samarbejdet med bevillingsmodtagerne har været forbilledligt under corona. 

“Noget af det, vi virkelig har erfaret, er, at vores bevillingsmodtagere har været ekstremt dygtige til at justere deres indsatser. Det synes jeg har været virkelig imponerende og innovativt, at vi har kunnet samarbejde om at skabe positive forandringer for børn og unge.”

Tillid og bevægelsesfrihed
Egmont Fondens lyttekampagne sidste forår blev fulgt op af en ny runde i efteråret. Dette forår igangsætter fonden en tredje runde af lyttekampagnen, fortæller Henriette Christiansen.

Hun håber, at bevillingsmodtagerne har oplevet Egmont Fonden som imødekommende og villige til at lytte og hjælpe under krisen.

“Det er utroligt vigtigt at vi kan arbejde sammen på en tillidsbaseret måde. Vores formål har været ikke at være kontrollerende, men at føre det tilsyn, vi er nødt til at føre, med henblik på at børnene og de unge får den bedst mulige støtte under nogle meget vanskelige forhold."

“Forhåbentlig har bevillingsmodtagerne oplevet, at vi har været imødekommende og villige til at justere. Det har været vores intention. Vores lyttekampagne er ikke kontrolopkald. Det er et ønske om at forstå deres situation og tilbyde vores forståelse og hjælp.” 

Risikostyring gav overblik
En anden ting, der har været særligt aktuel for Egmont Fonden under corona, er risikostyring, fortæller Henriette Christiansen.

Fonden har fra krisens start arbejdet på at skabe et konkret overblik over tingenes tilstand hos bevillingsmodtagerne, og det har hjulpet med at skabe ro og overblik.

“Vi har holdt styr på alle bevillinger og tjekket, om der var øget risici for indsatserne under krisen. På baggrund af det har vi arbejdet sammen med bevillingsmodtagerne om at reducere de risici.”

Risikostyringen har gjort det muligt for Egmont Fonden at monitorere situationen hos bevillingsmodtagerne og reagere hurtigt, hvis der var brug for støtte, forklarer Henriette Christiansen.

“Det er min forhåbning, at brugen af systematisk risikostyring er noget, der kan inspirere i civilsamfundet. Det er aktuelt nu og vil altid være det, men ikke mindst i den kritiske fase, vi har befundet os i det sidste år.”

“Vi så et behov for at være klar til at skabe ny viden og bringe parter sammen, der kunne gøre noget ved de akut opståede behov. Det supplerede vi med konkrete bevillinger,” forklarer direktøren, før hun runder af med nogle læringspunkter fra krisehåndteringen.

“Det har været utrolig vigtigt at fastlægge nogle principper for vores indsats. For os var det vigtigt at afklare vores rolle tidligt. Vi har ønsket at være strategiloyale, agile, fleksible og lydhøre, og så har vi ønsket at bidrage med både kapital og viden til gavn for udsatte børn og unge.”

Forrige artikel Underdirektør i Ældre Sagen: Sådan skaber vi et godt samarbejde med kommunen Underdirektør i Ældre Sagen: Sådan skaber vi et godt samarbejde med kommunen Næste artikel Geder, gemmeleg og Gammeltoft: Tre eksempler på innovative digitale kampagner Geder, gemmeleg og Gammeltoft: Tre eksempler på innovative digitale kampagner
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.