Guide: Sådan overtager du mediedagsordenen

Der er mange penge at hente ved at kapre nyheder. Men det kræver både risikovillighed og den helt rigtige timing. Her får du en guide til, hvordan du skaber en succesfuld newsjacking-kampagne.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hjælp sultende børn, bidrag til oplysningsarbejde eller gør en indsats i katastrofeområder. Konkurrencen om medieopmærksomhed er stor, og det kan være vanskeligt at få ørenlyd. Men nu har en ny tendens fået vind i sejlene: newsjacking. Begrebet dækker over, når en organisation eller virksomhed snupper en nyhed, som danskerne allerede taler om, til at skabe en kampagne til fordel for deres eget budskab og brand.

Her får du en guide til, hvad du skal gøre for at lykkes med din newsjacking-kampagne, fra Astrid Haug, som er ekspert i digital udvikling.

Alternativ måde at skabe opmærksomhed på
For ngo’er, foreninger og andre civilsamfundsorganisationer kan newsjacking være en alternativ måde at skaffe medieopmærksomhed på.

“Det handler om at tale om det, andre taler om. Det er nemmere at koble ens eget budskab sammen med et emne, som andre gerne vil høre om lige nu. Man øger muligheden for taletid, fordi man bliver en del af en allerede eksisterende offentlig samtale,” siger Astrid Haug.

Men newsjacking skaber ikke kun opmærksomhed blandt journalister og politikere. Kampagnerne har ofte også økonomiske fordele. I marts sidste år kom udlændinge- og integrationsministeren i modvind, da hun lagde et billede på Facebook, hvor hun fejrede udlændingestramninger ved at spise kage. Det fik Røde Kors i offensiven med deres modstykke til billedet. Budskabet lød “I dag er det 6 år siden krigen i Syrien startede. I den tid har vores nødhjælpere hjulpet 2,45 millioner mennesker. DET skal fejres! SMS KAGE til 1240 og støt med 50 kroner.”

Modtrækket fik organisationen til at opnå over 300.000 kroner i bidrag på bare ét døgn.

Røde Kors’ kampagne er et eksempel på, hvordan man med meget få midler kan opnå succes med newsjacking. Inden du går i luften med din newsjacking-kampagne, skal du dog træffe en række strategiske valg, som bliver afgørende for kampagnens succes.

Don’t be a copycat
Den virkelig gode idé og den helt rigtige timing er to betydningsfulde faktorer.

“For organisationer gælder det om ikke at være så hurtigt på banen, at folk ikke har hørt den oprindelige nyhed endnu. Omvendt skal man også passe på med at være for sent ude, så en anden organisation allerede har brugt nyheden i deres kommunikation, for så kommer man til at fremstå triviel og som en copycat,” siger Astrid Haug, ekspert i digital udvikling.

Hav risikovillighed
For at få succes er det vigtigt, at du tør at lege med en anden form for kommunikation. Newsjacking kræver nemlig både is i maven og risikovillighed.

“Når man benytter sig af newsjacking, vil der altid være et 'offer for vittigheden,' som bliver udstillet. Derfor skal man også huske at sikre et sagligt indhold, når man 'fornærmer' andre,” siger Astrid Haug.

Selvom man ofte anvender kontroversielle emner i newsjacking, så skal man alligevel være påpasselig med at vælge temaer, der virkelig deler vandene. Et aktuelt eksempel kunne være debatten om ulve i Danmark. Debatten er simpelthen for betændt og opdelt til at have newsjacking-potentiale, vurderer hun.

Drømmen om at blive den organisation med det næste virale hit er forståelig, men på trods af det råder eksperten til at starte forsigtigt ud.

“Tag en nyhed, som måske ikke er den allerstørste, og forsøg at vinkle den lidt i din retning. Det er en god idé at starte i det små og øve sig. Mindre indsatser kan også blive succeser, for i bund og grund handler det om at gøre et kedeligt emne mere vedkommende for både medlemmer, medier og politikere,” siger hun.

Brug humor!
Fortjenesten for en succesfuld newsjacking-kampagne er høj. Foruden store pengebidrag kan historien ultimativt ende med at få sit eget medieliv og generere stor PR-værdi for din organisation.

Men for at nå i mål er det også vigtigt at kende sin målgruppe.

“Det er godt at have en god fornemmelse for, hvad målgruppen mener om sagen. For nogle organisationer kan noget være mere grænseoverskridende end for andre. Det handler om at kende målgruppen og finde en balance,” siger hun og fortsætter:

“Der findes ingen formel på, hvornår noget er koblet for hårdt sammen, men en god indgangsvinkel er humor. Ofte er det sjovt, hvis man rammer et ømt punkt eller udstiller en absurd situation,” afslutter hun.

Forrige artikel Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den Næste artikel Ekspert i persondata: Du kommer langt med de gratis vejledninger Ekspert i persondata: Du kommer langt med de gratis vejledninger
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.