Inspiration: Sådan kan vi allesammen fremme ligestillingen

Hvad gør virksomheder og organisationer for at fremme ligestillingen? Hvad kan din organisation gøre, og hvad kan du selv gøre? Få inspiration her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Store samfundsdagsordener kan synes umulige at rykke. Men det er de ikke. Mange bække små gør en stor å, som man siger.

Det er bare med at komme i gang, for der er masser af gode muligheder for at fremme ligestillingen. Her er et sammensurium af inspirationskilder af tiltag, din organisation kan lave - og ideer til, hvordan du tager magten i egen hånd.

Barsel
Barsel er som bekendt en af de helt store syndere, der står i vejen for ligestillingen.

Selvom vi i Danmark har fordelagtige barselsordninger, tager kvinder i gennemsnit 282 barselsdage per barn, mens mændene kun tager 32,5 dage. Her spiller arbejdsgiverne en væsentlig rolle i at skabe bedre forhold for både mor og far.

Volvo offentliggjorde for nylig, at de giver samtlige 40.000 ansatte ens ret til 24 ugers barsel med 80 procent løn - uanset hvor i verden de arbejder eller hvilken stilling de besætter - og uanset køn.

Selvom direktøren har udtalt, at det “ikke handler om medarbejderpleje men udelukkende om at styrke brandet og tiltrække talent”, er det en alligevel en sejr for ligestillingen.

I Mærsk indførte man 2016 en global ordning, der tilbyder mindst 18 ugers barsel til kvinder som en minimumsstandard for at holde på kvindeligt talent og 12 ugers barsel med fuld løn til mænd. Siden har mange andre virksomheder fulgt trop.

Ligestilling i bestyrelser
I høreapparatsvirksomheden GN Store Nord beviser de det, mange troede umuligt: De har nemlig 50 procent kvinder i bestyrelsen. Det skyldes en målrettet indsats og krav om altid at have kvindelige kandidater iblandt, når der skal vælges nye bestyrelsesmedlemmer.
 
Derfor er virksomheden nummer et på Pennyrapportens liste over de børsnoterede danske virksomheder med mest diversitet i ledelsen.
 
I toppen rangerer også Tryg, Pandora og Matas. I bunden finder man blandt andre Netcompany, Spar Nord Bank og Danske Andelskassers Bank. Alle de 38 virksomheder, der befinder sig på den såkaldte ‘røde liste’, har ingen kvinder i hverken bestyrelsen eller direktionen.

Ligeløn
Mænd tjener i dag 12,9 procent mere end deres kvindelige kolleger.

Løngabet varierer fra branche til branche, men skabes ifølge Danmarks Statistik især blandt de højest lønnede. Dyk ned Fagforeningen HKs ligelønsbregner her og find forskellen i dit job.

Det lykkedes ikke at finde en virksomhed eller organisation med en officiel politik, der sikrer ligeløn blandt kønnene - skal din organisation være den første?

Bekæmpelse af sexchikane
Man skal have boet i en jordhule uden internet rimelig længe for at have undgået #MeToo-debatten. Seksuelle krænkelser er stadig et stort problem for især kvinder på arbejdspladserne.

Derfor er det vigtigt at have en klar politik omkring emnet, en handleplan før situationen er sket og en ordning, der giver den krænkede mulighed for trygt at opsøge sin leder. Derfor har mange virksomheder og organisationer de seneste år igangsat handleplaner og initiativer til at bekæmpe sexisme.

Har jeres organisation endnu ikke formuleret en politik på området, kan I bruge arbejdsmiljørådets 10 anbefalinger til forebyggelse af seksuel chikane og her er 9 gode råd til ledere til at håndtere seksuelle krænkelser.

Kvinde, kend din plads - i toppen
Selvom virksomheder og politikere har hver deres ansvar for at fremme ligestillingen, er der ingen grund til at bruge ventetiden tilbagelænet med korslagte arme.

For der er en masse, du som kvinde - og som mand for den sags skyld - kan gøre.

Deltag i den offentlige debat, som er svært domineret af mænd, og kræv din taletid i medierne. Gå efter forfremmelsen og forhandl din løn - som en mand ville gøre det. Ikke mindst skal du opsøge bestyrelser og melde dig ind, så snart muligheden byder.

Læs her kommunikationsrådgiver Astrid Kraghs 10 råd til, hvordan du kan bidrage til ligestillingen.

Invester dig til ligestilling
Et andet punkt, der især adskiller kønnene, er pensionen og formuernes størrelse. Og dét kan du også lave om på ved at begynde at investere - for her er kvinderne også i undertal.

Tjenester som Female Invest og Moneypenny and More hjælper kvinder i gang og har de seneste år haft det som erklæret mål at få flere kvinder ind i investeringsverdenen.

Og når du har fået oprettet dit depot og skal i gang med at købe de første værdipapirer, kan du med fordel investere i virksomheder, som har en høj grad af ligestilling i toppen eller arbejder på at fremme ligestillingen. Det kan man gøre gennem investeringsfonde såsom fonden Global Gender Diversity Fund.

Forrige artikel Sådan afgør du, om din organisation skal til Folkemøde i år Sådan afgør du, om din organisation skal til Folkemøde i år Næste artikel Professorens råd: Ledelsesskifte kræver klar kommunikation og fokus på værdierne Professorens råd: Ledelsesskifte kræver klar kommunikation og fokus på værdierne
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.