Når stormen brager: Her er din tjekliste
Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.
(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)
Når en organisation er på vej ind i mediemøllen med en dårlig sag, skal lederskab, fakta og ansvarlighed hjælpe jer igennem krisen. Shitstormdoktor Henrik Kragelund udpeger her fire vigtige trædesten:
1. Nedsæt dit kriseteam
Når din organisation havner på forsiden og vreden ulmer på de sociale medier er der behov for lederskab. Du skal derfor hurtigst muligt nedsætte en taskforce, der tager styringen og har et mandat til at handle.
Den øverste ledelse, en fagperson med kendskab til sagen og en kommunikationsmedarbejder er som minimum selvskrevne til kriseteamet.
“Kig hinanden i øjnene. Erkend, at I befinder jer i en ulykke. Dette er en 112-situation og det er bedre at handle i dag end i morgen. Kriseteamet har sagen som hovedprioritet og alle i organisationen skal vide, at det kun er direktøren eller talspersonen, der udtaler sig.”
2. Få professionel hjælp
Mange organisationer har dygtige kommunikationsfolk, der er gode til at formulere pressemeddelelser, mails til stakeholders og interne mails. Men har man aldrig stået i en mediestorm før, kan det give god mening at få en ekstern ekspert med på holdet. For en erfaren medierådgiver kommer “uden intern bagage” og sætter lys på alt det, der også skal plejes i en krisesituation, hvor mediestormen fylder meget.
3. Hvad er op og ned i sagen
Den fremstilling, som kører i pressen, er ofte vinklet og skåret til, og som organisation kan man sagtens sidde med en anden virkelighedsopfattelse end den offentlige fortælling. Derfor er det vigtigt, at I bliver skarpe på fakta, for det er en del af jeres bevisførelse. Fakta bruges også til at give en præcis og korrekt information til medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder og andre interessenter.
Her er nogle nøglespørgsmål, I kan stille jer selv:
- Hvad bliver vi beskyldt for?
- Hvad er reelt foregået?
- Er der begået fejl?
- Hvem har begået de fejl?
- Hvorfor og hvordan kunne ske?
- Hvad kan vi gøre, så det ikke sker igen?
"Nedfæld alle de fakta, I kan komme i tanke om og skriv det ned kort og præcis. Er sagen kompleks, kan en tidslinje måske hjælpe. Lav også en Q&A, der skal klæde jeres talsperson på til at gå ud i pressen, hvis I vælger at stille op til interview. Det kan desuden være meget kontekstafhængigt, hvad der skal videre til bestyrelsen, kunder og samarbejdspartnere. En personalesag er noget andet end en utilsigtet fejl i et produktionsled, så vær selektiv med de informationer, I giver videre."
4. Vis handling og tag ansvar:
Det handler om at komme ud af rollen som skurk, fjols eller syndebuk så hurtigt som muligt. Det gør du ved at være ærlig, og du skal ikke forsøge at få noget til at lyde bedre, end det er. Den slags vil nemlig hurtigt blive gennemskuet. - Og selv hvis man ikke synes, man har begået en fejl, så er man nødt til at finde en vej til alligevel at vise handling, forklarer Henrik Kragelund:
"Det kan man gøre ved at komme vreden i møde og anerkende, at folk er sure. Men det er vigtigt, at man også viser en vej, så vi kan komme videre. Derfor må man ikke glemme at minde offentligheden om, hvad man står for og hvilken vigtig opgave, man løser. For krisen skal ikke overskygge ens kerneopgave."
Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken
Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse
