Ngo'ernes valg: Skal man gå ind i kampen, eller skal man bare spille død?

LOBBY: Det er fristende at trække stikket under fire ugers valgkamp proppet med præfabrikerede politiske dagsordener. Men på en god dag er det muligt for en ngo at få opmærksomhed om sin sag, vurderer to eksperter i politisk interessevaretagelse.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Så kom valget. Og nærmest inden statsministerens finger fik trykket valgknappen i bund, havde partiernes propagandamaskiner lavet hjulspin og var brølet ud af startboksene med kurs mod et valg, der med statsgaranti heller ikke denne gang kommer til at handle om civilsamfundet.

Paradoksalt nok mangler der ikke fokus på de emner, der optager civilsamfundet. Klima, sundhed, ældre, udsathed og fællesskab er alt sammen emner, som de civile organisationer vier hele deres eksistens til. Men i en valgkamp er de politiske ører stoppet med valgvoks, og sandsynligheden for at få ørenlyd er omtrent lige så lav, som hvis man gav sig til at synge julesalmer midt under en Metallica-koncert.

Lobbyeksperter: Kampagnetoget er kørt
Så hvad stiller man op som ansvarlig ngo, der er sat i verden for at fremme et givent formål? Skal man afsætte betydelige ressourcer på at forsøge at kile sit budskab ind mellem de håndplukkede emner, politikerne på forhånd har besluttet, at de gider at tale om? Eller skal man bare spille død?

”Hvis man som ngo ikke har gjort sit hjemmearbejde, så er det for sent. Man skal have noget liggende i skufferne. Ellers kan man lige så godt spille død,” siger Peter Mose, partner i kommunikationsfirmaet Hegelund & Mose.

Og Peter Strauss Jørgensen fra kommunikationsfirmaet Borgen er på samme linje.

”Det er i tiden op til valgkampene, man har et hul til at presse sine dagsordener ind. Nu er vi i valgkamp, og de fire uger går meget hurtigt. Så det vil være ekstremt krævende, hvis man for alvor vil forsøge at stoppe et emne ind i dagsordenen nu,” siger han.

Den politiske opmærksomhed kommer ikke af sig selv, men kræver langsigtet strategisk forarbejde, pointerer Peter Mose. Han nævner, hvordan DI dygtigt har lanceret kampagnen Made by Denmark, hvor man fremhæver virksomhedernes betydning for den danske velfærd. Tilsvarende peger han på, hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation over længere tid har sat fokus på uligheden i Danmark.

”Pointen er, at de er gået tidligt i gang og har arbejdet i måneder, måske halve år på disse kampagner. Som ngo skulle man have lavet et strategisk papir allerede for et år siden,” siger Peter Mose.

Følg debatten – og drej den
Det betyder imidlertid ikke, at spillet er ude. For selv om man ikke har sat den store lobbykampagne i værk, kan man stadig varetage sine interesser.

Peter Strauss Jørgensen fremhæver, at det er vigtigt at følge debatterne på ens eget område nøje og skubbe fakta og holdninger ind i de diskussioner, der opstår. Ikke mindst på sociale medier, der spiller en stigende rolle i valgkampen.

Herudover kan det til tider lade sig gøre at tone nogle af emnerne i valgkampen, så de drejer over på de temaer, man selv arbejder med, mener Peter Strauss Jørgensen. Det gælder for eksempel en problematik som unges psykiske sårbarhed, som en række ngo’er med stort held har fået talt ind i den offentlige dagsorden.  

”For de ngo’er er det væsentligt at holde liv i den debat, så valgkampen ikke kun bliver et spørgsmål om udlændinge eller nogle af de andre dagsordener,” siger han.

Skab rammer, hvor politikerne ser lækre ud
Og så er det vigtigt at sætte sig i politikernes sted, pointerer Peter Mose. Politikerne har et oplagt behov for opmærksomhed – og det gælder ikke mindst de politikere, der befinder sig under det øverste lag i partierne. De får mindre hjælp fra partikontorerne. Og her kan man som ngo få en ren foræring, hvis man skaber rammerne for en politiker.

”I en valgkamp vil politikere gerne ud på institutionsniveau og tale med hverdagens eksperter og få taget en selfie, der kan blive lagt ud på sociale medier. Her har de brug for, at nogen servicerer dem, og ved at levere den nødvendige ramme kan man skabe opmærksomhed om politikeren og sin egen sag samtidig,” siger Peter Mose.

Han tilføjer, at også toppolitikere har blik for de muligheder, ngo’erne kan levere. Under en EU-valgkamp fik Reden på Vesterbro besøg af daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V), som efterfølgende ikke forsømte en lejlighed til at sætte strøm til begivenheden på sociale medier.

”Så på en god dag med en heldig hånd kan du også få en toppolitiker,” siger Peter Mose.

Den kreative – og vanskelige – event
Den kreative event – som da Christiania i sensommeren 2016 selv besluttede at rydde Pusher Street – kan det også godt betale sig at spekulere i, mener Peter Mose.

”Sådan en politisk event skaber selvfølgelig opmærksomhed, og samtidig flytter den spillepladen. Ved at rydde Pusher Street lagde christianitterne presbolden over på politikerne og rykkede sig selv ud af en meget fastlåst situation,” siger Peter Mose.

Peter Strauss Jørgensen pointerer dog, at den kreative event er en både krævende og usikker satsning.

”Alle vil jo gerne finde den der silver bullet, hvor man får så stor opmærksomhed, at politikerne er nødt til at forholde sig til det. Og man godt være dygtig og finde en måde at blive en afgørende stemme i valgkampen. Men det er vanskeligt og kræver både ressourcer og en stor grad af held,” siger han.

Brug valgkampen til intern læring
Peter Mose medgiver, at der er en risiko for, at man spilder sine ressourcer på en valgsatsning, ingen opdager. Alligevel giver det god mening at gå ind i kampen, mener han. For der er bunkevis af organisatorisk læring at hente i de intensive valgkampe.

”Man kan aktivere sine ansatte og medlemmer og skabe nogle aha-oplevelser, der giver dem blod på tanden i forhold til at arbejde med lobbyisme i hverdagen,” siger Peter Mose.

Han mener, man skal benytte anledningen til at skabe et møde mellem ansatte og frivillige og landspolitikere.

”Der ligger meget læring i at få skabt nogle mødepunkter, hvor man taler med politikerne og får skabt nogle relationer, som man kan bygge videre på efterfølgende,” siger Peter Mose.

For det er immervæk i perioderne mellem valgene, de vigtigste slag skal slås – ikke under valgkampene. Eller som Peter Strauss Jørgensen udtrykker det:

”Man kan godt være til stede i debatten og gøre et godt stykke arbejde. Men det er en fejltagelse at tro, at det er i de få ugers valgkamp, man for alvor skal skabe opmærksomhed om sin organisation eller sin sag.”

Forrige artikel Få overblikket: Altinget holder åbent hus hele valgkampen Få overblikket: Altinget holder åbent hus hele valgkampen Næste artikel Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.