Nordea-fondens nye videoklip skal dele værdifuld erfaring ud til hele foreningslivet

Videndeling er essentielt for et spirende foreningsliv, men ofte mangler de frivillige viden om, hvor og hvordan de gode evalueringer findes. Derfor har Nordea-fonden produceret tre nye videndelingsvideoer, der skal gøre det lettere for foreningerne at deres erfaringer.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

I en skov nær Brovst i Nordjylland sidder fire mennesker foran et kamera. De fortæller passioneret om Glarborgen, et område på tre hektar land, som foreningen bag er ved at omdanne området til et aktivitets- og oplevelsesområdet til gavn for alle, der har lyst til at være med.

I baggrunden høres lyden af en hammer, der taktfast slår søm i et stykke træ. I forgrunden, omringet af grøn skov og brun skovbund, sidder de tre frivillige og skovens ejer og deler ud af gode råd og erfaringer.

De frivillige er på hjemmebane i skoven, og snakken går lystigt foran kameraet. Imens panorerer kameraet hen over bålpladsen, legeområdet og træbygningerne, som foreningens frivillige selv har været med til at bygge. 

Bag kameraet står Nordea-fonden, som også har bidraget økonomisk til projektet. De har netop udgivet tre videoer, som skal fungere både som videndeling og evaluering. 

Videoerne er optaget on location, ude hos projekterne i Nordjylland, Thy og på Sydsjælland. Det er på én gang både idyllisk og lærerigt, forklarer Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen. 

“Der er en helt anden naturlighed, i det de frivillige får sagt, når vi møder dem i ude deres virkelighed. De får mange flere nuancer med, når de sidder med en kop kaffe og en madpakke, end hvis vi beder dem om at stille sig op på en scene og sige noget. Videoerne er en rigtig god måde at få inspirationen til at flyde, til at evaluere og dele erfaringer.”

Vigtig videndeling kræver facilitering
I de seneste år har Nordea-fonden i stigende grad uddelt midler til små, lokale aktører rundt om i landet, siger Henrik Lehmann Andersen.

Fonden har erfaret, at de mindre aktører har meget stor gavn af at møde andre, lignende foreninger og dele erfaringer, forklarer han.

“Man kan godt blive lidt overrasket over, hvor stor en betydning den her erfaringsudveksling kan have for kvaliteten i det, foreningerne laver. Derfor er vores grundlæggende erfaring, at når vi har delt penge ud, så kan der være en meget stor yderligere værditilvækst, ved at få ildsjælene til at dele erfaringer.”

Udfordringen er imidlertid, at møderne mellem foreningerne ikke kommer af sig selv. De skal hjælpes på vej, forklarer Henrik Lehmann Andersen.

“For rigtig mange er indsatserne jo noget, de laver i deres fritid. Mange foreninger skal løftes ind i handlingen, og der er nogen, der skal sørge for, at mødet opstår. Det handler overhovedet ikke om manglende vilje til at dele viden. Det handler om, at det skal faciliteres, hvis det skal ske.”

Det er her, Nordea-fondens videoer kommer ind i billedet.

Et lærerigt indblik i de frivilliges trygge rum
Nordea-fonden har ofte afholdt de lærerige møder rundt om i landet, hvor lokale foreninger kunne møde op og dele deres erfaringer med hinanden. “Vi har fundet ud af, at vi er gode til at indtage den igangsættende og katalyserende rolle,” forklarer Henrik Lehmann Andersen, men den fremgangsmåde har også sine begrænsninger.

“Vi har oplevet, at er kan være en tendens til, at deltagerne fokuserer for meget på os, fonden, fordi vi har taget initiativet til mødet. Så bliver der måske fokuseret mere på os, end på at dele erfaringer med de andre deltagere.”

“Derfor spurgte vi os selv: ‘Hvordan kan vi fjerne den dimension?’”

Svaret på spørgsmålet blev de tre videoer, af omtrent tre minutters varighed hver, der skal sætte fokus på at videregive gode råd og erfaringer på en letforståelig måde. 

“Videoerne giver os et indblik i det trygge rum, hvor de frivillige sidder sammen med dem, de plejer at være sammen med. De får mange flere dimensioner og nuancer frem, end vi kan skabe på møderne,” fortæller direktøren og uddyber.

“Den hurtige læring og detaljerne om, hvad der skaber gode projekter og frivillighed, den kommer meget tydeligt og kontant frem i de samtaler, man har med sig selv i foreningen.  At kunne suge pointerne ud af det på video, og aflevere dem til alle mulige andre foreninger, det tror vi er en rigtig god måde at fordele viden til andre foreninger.”

Et spændende værktøj til evaluering
De tre videoer kan også bruges i evalueringsøjemed, mener Henrik Lehmann Andersen.

“Det er også en måde at vise vores resultater frem og evaluere på. Det er et udtryk for en måde at tænke inspiration og læring på, som ikke handler om hvor mange, der blevet lavet af x eller y, men hvad det er, for nogle forandringsdynamikker, der kan blive skabt i foreningslivet på basis af en lang række eksempler, som de her tre er eksponenter for,” siger han.

“Den samme dynamik kan kan vi spille ind på et bestyrelsesmøde hos en forening i Stjær eller Askov, hvor formanden kan hive videoen frem til bestyrelsesmødet og sige ‘det her, det kan vi bruge til noget’.”

Henrik Lehmann Andersen er overbevist om, at videoerne er meget mere lettilgængelige end de klassiske rapportevalueringer.

“Det kan slet ikke sammenlignes med en skrevet rapport. Det handler ikke om rapporter og videnskabeligt arbejder, det handler om de helt jordnære erfaringer,” forklarer han og uddyber.

“Jeg tror, at rigtig mange foreninger kan spejle sig i de her videoer, for den er tæt på deres egen virkelighed. Det skal ikke være højtravende, men dét, foreningerne selv oplever i deres hverdag, måske med et lille inspirerende twist. Vi lægger enorm meget vægt på den tilgang i vores arbejde - det skal være genkendeligt og i min overbevisning er det den største effekt, vi kan få i vores arbejde og støtte til de her projekter.”

Hvis de tre videoer bliver en succes, skal der laves flere, fortæller Henrik Lehmann Andersen. Og han er fortrøstningsfuld.

“Jeg tror helt sikkert, at det vil blive brugt mere i fremtiden. Vi har lært, at den værditilvækst vi kan skabe ikke kun handler om at dele penge ud, men også at få delt nogle erfaringer mellem alle de her foreningsaktive mennesker. Det kan foldes ud på mange måder, og det her er ét af værktøjerne.”

Forrige artikel Diakonisser sætter frivillighed i skema og får mere tilfredse frivillige Diakonisser sætter frivillighed i skema og får mere tilfredse frivillige
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.