Sådan får du din sociale innovation til at spire

INNOVATION: Har du en god idé til, hvordan du vil gøre verden til et bedre sted? Så læs med her og få gode råd og inspiration til at komme i gang med at skalere din sociale innovation.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

At få en social innovation til at vokse fra tegnebrættet og ud i verden kræver både viden og erfaring ifølge Lars Fuglsang, professor på Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Vi har her samlet hans bedste råd til, hvordan man kan gøre netop det: skalere sin sociale innovation.

Lars Fuglsang mener, at der overordnet er to veje at gå, når man vil skalere en social innovation. Den ene vej er en kombination af økonomiske og sociale interesser i eksempelvis en socialøkonomisk virksomhed. Den anden er, at man gennem sociale netværk skaber en forandring ved eksempelvis at etablere en social organisation.

Skalering af socialøkonomiske virksomheder
Har du valgt at gå vejen, der kombinerer økonomiske interesser med sociale, så er det første skridt ifølge Lars Fuglsang at få en forretningsforståelse.  

“Man skal have viden om, hvordan man driver forretning. Det vil sige, at man skal have styr på alt fra, hvordan man laver et budget i Excel til, hvordan man laver en forretningsmodel,” forklarer han.

Hvis du ikke allerede besidder en forretningsforståelse, er der heldigvis steder, du kan gå hen for at få den.

“Du kan tage kurser, deltage i forretningsplankonkurrencer som Venture Cup eller få hjælp fra konsulenthuse. Det kan alt sammen bidrage til, at du også begynder at forme en god strategi, hvor du gør dig det klart, hvem dine brugere er, hvordan du skal tjene dine penge hjem og så videre,” fortæller Lars Fuglsang.

Udover hjælp udefra, er du typisk også nødt til selv at afprøve nogle forskellige ting, når du skal skabe en strategi.

“‘Én tilgang til at skabe strategier er, at man fra start af analyserer sig frem til den helt rette tilgang. Men det har en mindre startup typisk ikke ressourcerne til. Du kan i den situation i stedet opbygge erfaring og få gjort dig nogle overvejelser ved at afprøve forskellige idéer, som du så igen kan bruge til at opbygge den rette strategi og forretningsmodel. Det er dog vigtigt, at du er selektiv i forhold til, hvad du vil afprøve, så du går målrettet efter at skabe så meget social forandring som muligt,” forklarer han.

Når forretningsmodellen er på plads, kan du begynde at pitche dine idéer, og her er der to muligheder.

“Du kan få banker og investorer i tale ved at forklare dem, hvordan du vil få projektet til at køre rundt økonomisk. Derudover kan du satse på, at du gennem fonde og puljer kan få støtte til dit projekt, fordi det tjener et godt formål,” siger Lars Fuglsang.

Skalering gennem sociale organisationer
Hvis din sociale innovation ikke har et kommercielt sigte, er du derimod mere afhængig af fonde og puljer. Desuden har du i mindst lige så høj grad brug for viden udefra ifølge Lars Fuglsang.

“At skalere en social organisation handler i høj grad om, at du skal være i stand til at absorbere viden udefra, mens du samtidigt opbygger et velfungerende netværk af frivillige - typisk et lokalt netværk i første omgang,” fortæller han.

For at få det gode netværk af frivillige skal du have styr på både visionerne og det lavpraktiske, mener Lars Fuglsang.

“Du skal kunne lave en vagtplan for de frivillige, der fungerer, og hvor du rent faktisk får dem til at møde op. Men du skal også kunne forklare din vision: Hvordan kommer det her lokalmiljøet til gode,” siger han.

I forhold til viden udefra anbefaler han, at du ser bredt på, hvad der er af viden.

“Det kan være, at nogen et andet sted har lavet noget, der minder om, hvad du gerne vil. Men det kan også være, at kommercielle virksomheder har noget brugbar erfaring i forhold til at lave en god model for skaleringen,” fortæller Lars Fuglsang.

Lykkes det dig at få viden udefra til at gå hånd i hånd med dit lokale netværk, vil den sociale organisation ifølge Lars Fuglsang vokse og før eller siden også sprede sig til andre steder.

Forrige artikel Sådan får din organisation bedre mediedækning Sådan får din organisation bedre mediedækning Næste artikel 5 råd til den gode landsindsamling 5 råd til den gode landsindsamling
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.