Guide til Folkemødet: Sådan tweeter du som en garvet #fmdk’er

(Klummen er bragt første gang 15. juni 2016)

"God stemning i teltet, hvor vi debatterer ligestilling #fmdk."

22.000 gange blev der ifølge overskrift.dk trykket 140 tegn af sted på Twitter på hashtagget #fmdk ved folkemødet 2015 på Bornholm. Fra 3.200 forskellige profiler.

Tager du på Folkemødet for første gang med en Twitter-konto som digitalt hjælpemiddel, er du hverken en bedre eller dårligere Twitter-bruger, hvis du ikke mestrer den komplette Twitter-lingo eller Twitter-etikette, som selvfølgelig kaldes tweetikette. Stirrer du dig blind på det, får du aldrig skrevet noget som helst på de 140 tegn, du har til rådighed.

Skriv noget, der giver andre viden
Men du må allerede gerne nu vide, at du bare er en lidt federe tweep (altså det, du hedder, når du tweeter), hvis du skriver mere indholdsrige tweets end bare ”Så kom vi til Bornholm #fmdk” eller et af de utallige ”God stemning her til debat hos xxxx #fmdk”.

De allerbedste arbejder med at tweete og udødeliggøre præcis den allerbedste talelinje fra debatterne, så de senere kan bruge talelinjen til at lægge lobby-pres på en politiker eller en virksomhed. Du kan sagtens tage til Bornholm bare for at hygge dig, men det er også en professionel platform, hvor de bedste virksomheder sørger for at få deres budskab til at nå meget videre end Allinge. Derfor går andre på Twitter også op i, at du ikke stjæler deres joke – ser du noget fedt, andre har skrevet, trykker du på ”retweet”-knappen. Det er god stil.

Følg af interesse
Hvis du er helt ny på Twitter eller vil genoplive en hensygnende konto, så kan du godt starte fra nul eller meget få følgere og så bare trykke på fjederpennen og skrive 140 tegn. Men det virker markant bedre, hvis du følger andre først, enten manuelt eller via lister. De behøver ikke at følge dig tilbage. Det er ikke ligesom venskaber på Facebook eller connections på LinkedIn, og ingen bliver tøsefornærmede, hvis du bestemmer dig for at ”affølge” dem igen. Til gengæld er det dårlig stil, hvis du kun følger dem, for at de skal følge dig tilbage, og så holder op med at følge dem med det samme, du har dem på krogen. Det kaldes ”followback”-strategi og er pinligt, fordi det strider mod mediets koncept om at give hinanden værdi. Vi vil alle gerne have rigtig mange følgere, men ingen vil for alvor indrømme det. Men strategier for at få følgere kun for tallets skyld er no go.

Er du i tvivl, om hvem du skal følge, så start med at skrive #fmdk i søgefeltet på Twitter, og følg de mennesker, der skriver med det hashtag!

Sådan får du effekt
Hashtagget. Det der lille forbandede havelåge-tegn, som er så svært at forklare. Du kan sammenligne det med et stort bibliotek. Hvis du ikke havde en sorteringsnøgle blandt fagbøgerne, der fortæller, at biografier altså står under tallet 99.4, ville du skulle rode hele biblioteket igennem for at finde biografier.

På Twitter signalerer du, at du skriver noget, der er væsentligt for debatten om dansk politik, hvis du skriver #dkpol som en del af dine 140 tegn. Det gør hashtagget til et klikbart link i dit tweet, og så kan du se, hvad alle andre skriver.

På Bornholm bruger vi altid de første par timer til at diskutere, hvilket hashtag vi tweeter på, og så bliver folk på Twitter altid enige om #fmdk – det kommer de også til i år. Du skal ikke blive forvirret af, at selv store garvede tweeps alligevel kommer til at skrive på #fm16, #fmdk16, #folkemoede eller noget andet. Søg på #fmdk i søgefeltet på Twitter, så finder du den store samtale. Brug det i dine tweets, skriv noget, som andre kan få værdi af, kør løs, og nyd det. Du behøver ikke blive digital lobbyist, bare fordi du kravler ud af et Twitter-æg.

Det er en samtale
Til gengæld er der en væsentlig ting, du skal forstå: Selvom alle kvidrer i munden på hinanden, er det en samtale. Svar på selv store politikeres tweets, hvis du kan give dem noget værdi. De vil gerne have værdien – gør præcis, som du ville gøre en aften på Gæstgiveren, hvor du hører Magnus Heunicke snakke om præcis det emne, du kan give noget værdi – altså bare minus din frygt for at afbryde ham i en vigtig samtale – på Twitter er han der også for at samtale.

Det er helt okay at bryde ind, hvis du gør det i en respektfuld og konstruktiv tone. De bedste på Twitter indrømmer også, når de har været for hurtige på tasterne. Er du det, så skriv det.

I organisationens tjeneste
Skal du kvidre for din organisation? Så brug tiden inden Folkemødet på at skrive nogle gode vedkommende tweets, inden du skal til Bornholm. Forbered tweets, der på 140 tegn fortæller mest, om hvad der foregår i debatten, og sæt strøm til de sætninger, der fortjener at nå langt ud under teltdugen.

Hej, jeg følger dig på Twitter …
En fremragende samtalestarter i det virkelige liv, altså på Folkemødet, kan sagtens være ”Hey, vi kender da hinanden fra Twitter.” Overraskende mange venskaber eller relationer er blevet skabt via mediet og er blevet til både frokostaftaler, business og hyggeøl. ”Rigtige” tweeps skelner slet ikke mellem det virkelige liv på Folkemødet og det u-virkelige liv på #fmdk – og du kan med sindsro og stolt pippen betragte Folkemødet som virkelighedens #dkpol – der bliver der altså skrevet cirka 40.000 tweets om måneden, og samtalerne fører tit til både politiske aftaler og masser af hyggesludder.

Sludr, pip, og flyv så! 

Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Denne klumme er også trykt i Altingets magasin