Den gode alliance løser komplekse problemer, men kræver risikovillighed og tålmodighed

Når det kommer til komplekse problemer som børnefattigdom, hjemløshed og ensomhed, kan ingen aktør finde løsningen alene.
 
Videndeling og tværgående samarbejde er ofte nødvendigt, hvis der skal nye perspektiver og bedre løsninger på bordet, og derfor kan alliancer mellem relevante aktører være et godt bud på en vej frem.
 
Socialt Udviklingscenter, SUS, har mange års erfaring med at rådgive og sætte rammerne for alliancer, hvor aktører på tværs af civilsamfundet, den offentlige sektor og den private sektor samles om at skabe social forandring.
 
“Når det kommer til de store, komplekse sociale udfordringer, så handler det om at skabe forandring på så mange niveauer, at det kalder på, at vi gør noget andet end hidtil. Vi er nødt til at finde nye modeller for, hvordan vi på tværs af systemer og sektorer bliver bedre til at arbejde i samme retning, i stedet for at arbejde i hver vores afsondrede virkelighed,” fortæller Anna Mollerup, chefkonsulent i SUS.

 
Hun mener, at der er et stort potentiale i mere alliancesamarbejde, men det kræver både tålmodighed og risikovillighed, forklarer hun. Civilsamfundet skal være klar til at afgive magt og ressourcer, og de skal vide, at en alliance er meget mere end et netværk.
 
“Alliancer kræver tid, kompetencer, ressourcer, koordinering og videndeling. En alliance kan mere og kræver mere end et netværk, fordi man arbejder efter en fælles overordnet målsætning. Det er vigtigt at give det faktum opmærksomhed.”
 
Gode alliancer kræver bestemte kræfter
På baggrund af SUS’ erfaringer peger Anna Mollerup på en række elementer, som karakteriserer den gode alliance.
 
”En god alliance skaber overordnet rammerne for et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem aktører, der på forskellig vis arbejder med eller er berørt af en kompleks social udfordring.”
 
Ét fællestræk for alliancer, der virker, er, at de skaber rum for en anderledes og mere fri samtale mellem aktører. Det er noget af det, vi har hårdt brug for, hvis vi for alvor skal tackle de svære udfordringer, vi som samfund står overfor, mener Anna Mollerup.
 
“Man kan anskue den gode alliance som et sted, hvor forskellige typer aktører åbent mødes om, hvordan de hver især forsøger at tackle udfordringerne og kigger på, hvordan de både sammen og hver for sig kan gøre det bedre. De mennesker, der har levede erfaringer med den udfordring, man søger at løse, bør også være en del af samtalen,” siger hun og fortsætter: 

“Noget kan måske løses ved at koordinere eller samarbejde mere, men noget vil også kræve helt nye løsningsmodeller. I den bedste af alle verdener er alliancen derfor også ramme for en portefølje af eksperimenter, som giver fælles billeder på, hvad der skal til for at opnå forandring.”
 
Særlige kompetencer trives i samspil
I øjeblikket ser Socialt Udviklingscenter ofte, at den gode alliance foregår i et samspil mellem kommune, fond og civilsamfund. 
 
“Når man mødes og forsøger at gøre tingene i fællesskab, så kan man meget mere effektivt få fundet de huller, der måtte være i lokalområdet, og så kan man få bundet den overordnede indsats meget bedre sammen,” fortæller Anna Mollerup.
 
Hun mener, at der er en række grundlæggende kompetencer, der er nødvendige at have på plads i den gode alliance.
 
“Der skal være nogen, der kan samle og formidle viden, så alliancen arbejder vidensbaseret. Så skal der være nogen, der kan facilitere mødet mellem de forskellige aktører om udviklingen af en fælles mission, og der skal være nogen, der kan mobilisere opbakning og ressourcer til at handle,” siger hun og uddyber:
 
“Endelig skal der være kompetencer til at udvikle og kvalificere ideer til nye løsninger. Det sidste er ekstremt vigtigt, hvis vi skal opnå den innovationshøjde, som for alvor kan skabe forandringer i større skala.”

 
I mange alliancer dedikeres den del af opgaverne til et sekretariat. Dét er en god idé, mener Anna Mollerup, men det kræver, at de nødvendige ressourcer sættes af, og at de specifikke kompetencer er til stede eller opdyrkes. Det kan være en udfordring i en alliance, der udelukkende består af mindre civilsamfundsorganisationer.
 
“Selv større civilsamfundsorganisationer består lokalt ofte af ganske få personer, som arbejder frivilligt og leverer specifikke tilbud til en bestemt målgruppe. Det kan give rigtig god mening at være mange små organisationer, der går sammen, men vores erfaringer indikerer, at det ofte vil kræve tilførsel af ressourcer udefra at samle og drive en sådan alliance.” 
 
Det gode samarbejde kræver tillid og sænkede skuldre
Deltager man i en alliance, skal man være indstillet på at afgive magt. Det gælder også for civilsamfundet, mener Anna Mollerup.
 
“En velfungerende alliance er bygget på tillid og stærke relationer. I alliancens mest rene form er man nødt til at have adgang til hinandens ledelsesrum og sammen kunne tage beslutninger, som får konsekvenser internt i de enkelte organisationer. Det kræver, at alle parter er villige til at afgive noget suverænitet.”
 
Det kan være rigtig svært for parterne, erkender Anna Mollerup. Særligt kan det være en udfordring at finde balancen i størrelse, magt og styrke i alliancesamarbejde på det lokale niveau, hvor kommunen er den altoverskyggende magtfaktor. 
 
”Hvis vi taler kommune og civilsamfund, er det på mange måder stadig David og Goliat på lokalt niveau. Lige nu ser vi, at det virker, når fonde og kommuner i samarbejde får skabt en platform, der bidrager til at skabe og facilitere rammer for mere systematisk samarbejde på tværs. I det samarbejde er civilsamfundsorganisationerne afgørende at invitere ind.”
 
Gode råd til kommune og civilsamfund
På baggrund af alliance-erfaringerne i Socialt Udviklingscenter har Anna Mollerup en opfordring til både kommunen og civilsamfundet.
 
“Kommunen skal blive bedre til at række ud, turde slippe kontrollen og grundlæggende anerkende, at civilsamfundet er en del af løsningen. De skal være meget mere åbne over for nye ideer, afprøve hybridmodeller og give plads til meget mere integreret samarbejde.”
 
“Men det kan også gå den anden vej. Lokale afdelinger af nationale civilsamfundsorganisationer kan være bundet af nogle specifikke koncepter eller indsatser, og det kan gøre det vanskeligt at indgå i en lokal alliance om andre vigtige dagsordener,” forklarer Anna Mollerup og uddyber:
 
“Civilsamfundsorganisationernes knappe ressourcer kan give begrænsninger på, hvad man kan indgå i. Derfor kan nogle organisationer med fordel være lidt mere fleksible med hensyn til, hvad det er for nogle muligheder, de har, og hvad de frivillige kan engagere sig i.”
 
Bedre kendskab giver bedre samarbejde
Socialt Udviklingscenters arbejde med at understøtte og rådgive alliancer har vist, at lokalkendskabet kommune og civilsamfund i mellem ikke altid er så omfattende.
 
Uanset om man indgår i en alliance eller ej, så er det et oplagt punkt at forbedre samarbejdet på, forklarer Anna Helene Mollerup.
 
“Når man får skabt en ramme og et netværk med relationer på tværs, så får man viden og kendskab til hinanden og hinandens tilbud. Det kan lyde banalt, men det er vores erfaring, at man faktisk ikke altid har overblik over det ude i kommunerne. Hvem har vi i vores lokalområde af civilsamfundsorganisationer, og hvordan kan vi bygge bro til dem?” spørger hun og runder af:
 
“Civilsamfundsorganisationerne ved heller ikke altid, hvem hinanden er, og hvad de tilbyder hver især. Set fra et bruger- og borgerperspektiv vil det være rigtig godt sted at starte.”