Gode råd til fonde der vil skalere og forankre deres indsats som en social investering

Der er en udvikling i den måde, fonde arbejder på. Fra at være en traditionel donorfond, der uddeler penge til mindre problemer, vil fonde i dag tage endnu mere ansvar og bidrage til at løse større samfundsproblemer.

Det forklarer Camilla Bjerre Damgaard, der er fondschef for Den Sociale Investeringsfond (DSI).

“Filantropiske fonde spiller en større og større rolle på socialområdet. De har en fri udviklingskapital og står derfor bag udviklingen af nogle af de mere gennemtænkte og langsigtede indsatser.”

“Derfor vil de gerne måles på, hvilken impact og forandring de skaber i samfundet. Og det er jo helt i tråd med den udvikling, vi sigter efter,” siger hun.

Impact er nemlig centralt, når man laver en indsats om til en business case, sådan som de gør i DSI. For der skal impact til at skabe afkast.

“Målet for mange fonde er at sikre, at indsatser bliver forankret og skaleret. Det er netop det, sociale investeringer kan, og derfor ser vi et stort potentiale i at samarbejde med filantropiske fonde. Vi vil bidrage med skalering og forankring af vigtige sociale indsatser, der både kan hjælpe mennesker og frigive flere penge til velfærd.” 

Støtter jeres fond en indsats, der kunne blive til en social investeringscase? Læs med og blive klogere.

Hvad er en social investering
En social investering er i princippet en investering ligesom alle andre investeringer: Man taber eller vinder, alt efter om ‘aktien’ går op eller ned.

Forskellen er, at her investerer man ikke i en virksomhed, men i mennesker. Man investerer i indsatser, der hjælper en bestemt gruppe af mennesker, eksempelvis hjemløse, ledige eller udsatte børn. 

DSI investerer i en indsats, der typisk foretages i kommunen eller regionen. En del af den gevinst, der på sigt hentes i kommunen eller regionen, ryger tilbage til investorerne. 

Derfor handler det om, at forudse den positive forandringskæde, der kommer på baggrund af indsatsen: Hvilken gevinst får kommunen ved, at en ledig er blevet selvforsørgende og derfor ikke skal have overførselsindkomst og på diverse kurser? Eller hvad er gevinsten ved at hjælpe et udsat barn - at hun ikke tvangsfjernes eller skal på specialskole?

Den sociale og økonomiske gevinst går hånd i hånd og det er her de filantropiske fonde kommer ind i billedet. For de stiller med både vigtigt kapital og har vejen ind til indsatser, der kan blive til investeringscases.

Gennem et samarbejde kan en fond og DSI skabe en finansieringsmodel, som får indsatsen til at blive økonomisk bæredygtigt, fordi investorerne kan reinvestere i skalering af en god indsats eller nye sociale indsatser.

Udviklingspartnerskabet: Østiftnere
Der findes flere måder at indgå et partnerskab, der kaster en social investeringscase af sig. Den første handler om markedsmodning.

DSI har for nyligt indgået et partnerskab med foreningen Østifterne. Kernen i partnerskabet, der skal hjælpe udsatte børn, er, at undersøge om indsatsen egner sig til at blive en social investeringscase.

“Dette partnerskab handler om markedsmodning. De midler der bruges på udviklingsindsatser som denne, skal undersøge, om indsatsen kan blive skaleret og forankret via social investeringscase,” forklarer Camilla Bjerre Damgaard.

 I udviklingssamarbejdet skal man blandt andet finde den data, der ligger til grund for det komplicerede regnestykke: Hvad er gevinsten ved indsatsen? 

“Ved at indgå et tidligt samarbejde, kan vi bidrage til at sikre, at den forskning og data, der skabes undervejs, kan gøre os i stand til at lave det som social investeringscase.”

Det kræver naturligvis, at der er en økonomisk gevinst og at disse kan beregnes, selvom effekten først viser sig mange år efter, hjælpen er givet. Disse beregninger bliver grundlæggende for, om indsatsen kan forankres gennem en social investering.

Læs mere om samarbejdet med Østifterne og tankerne bag beregningerne her.

Finansieringspartnerskabet: Bikubenfonden
I et partnerskab med Bikubenfonden er de gået anderledes til værks.

Investeringscasen er en indsats for hjemløse unge i Aarhus gennem metoden Housing First. Metoden er afprøvet og brugt gennem snart ti år. Derfor ved man allerede, at indsatsen virker og med stor sandsynlighed vil skabe en økonomisk gevinst for kommunen - som formodentlig kan blive til et afkast på en social investering.

“Bikubenfonden er medinvestor sammen med os,” forklarer Camilla Bjerre Damgaard.

Inveseringscasen er drevet af, hvor mange af de unge der får et hjem og om de bliver mere uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate.

“Der er er stor risiko og mange ting, der kan gå galt. Sådan er det, når man investerer i mennesker. Der er risiko for, at det ikke går godt, og så får vi ikke vores penge igen. Men Bikubenfonden har lavet en underskudsgaranti for en del af vores investering.”

Bikubenfonden tager dermed toppen af investorernes risiko. 

“I stedet for at give os donation up front, så udløses den først til os, hvis noget går galt. Fonde oplever ofte, at en indsats ikke gik helt efter bogen, men så bliver man klogere undervejs. Ved at give denne underskudsgaranti, kan de sørge for at andre - os og vores investorer - tør tage endnu mere risiko.”

Men selv hvis indsatsen ender med et underskud, som Bikubenfonden skal betale, vil de stadig have brugt færre penge, end hvis de blot havde doneret beløbet til indsatsen fra starten - hvor man senere skulle have doneret endnu flere penge for at holde indsatsen kørende.

 

Den gode case er tæt på borgeren
Hvilke cases egner sig til at blive til en social investering?

Ifølge Camilla Bjerre Damgaard er der ikke én opskrift på den perfekte investeringscase.

“Man skal undersøge hvilket type problem, man har at gøre med. Hvilke barriere er der og hvad er løsningen. Hvis det eksempelvis er børn af misbrugsforældre, hvor mange børn er der så tale om, hvad er omkostninger ved at løse problemet, hvad forventer man, at der kan komme ud af indsats og hvad er gevinsten. Og hvis der ser ud til at kunne blive en business-case, hvad er så barrieren for at gå i gang?”

Snart lancerer DSI en vidensportal (socialeinvesteringer.nu), som kan bruges til at lave en god og grundig problemanalyse, der kan afklare om indsatsen er moden til at blive en investeringscase.

“Fonde vil gerne bruge deres penge de steder, hvor der er væsentlige samfundsproblemer, som er svære at løse. Det er eksempelvis svært i det offentlige at omstille til at lave flere forebyggende indsatser, selvom man ved, det giver en kæmpe gevinst. Her er fondene vigtige i forhold til at udvikle indsatser og tage noget af risikoen.”

Er der cases, der ikke kan fungerer som sociale investeringer?

“Der, hvor indsatsen er meget bredspektret, kan det være svært at lave en social investering. Flere og flere fonde arbejder med alliancedannelser og kulturændringer, og det er meget svært at måle på. Forandringskæden bliver for kompliceret.”

“Det skal være en indsats rettet mod borgeren. Jo tættere på borgeren, jo bedre.”

Grib knoglen tidligt i processen
Slutteligt har Camilla Bjerre Damgaard to væsentlige råd til fonde, der gerne vil udforske det sociale investeringsunivers:

“Tag kontakt til os: Ring eller skriv. Det er også det, vi er her for.”

“Vi skal spille modningsrolle. Vi har mulighed for at styrke tænkningen omkring fondenes rolle og bidrage til, at flere af fondes indsatser skaleres og forankres.”

Derfor vil DSI gerne bidrage med en rådgivende rolle gennem udviklingspartnerskaber, som Østifterne er et eksempel på.

Det leder til det sidste - men måske vigtigste - råd fra Den Sociale Investeringsfond:

“Tænk den sociale investering ind fra begyndelsen,” forklarer fondschefen.

“Fondene har midlerne til at lave udviklingsprojekter, men de tænker ikke investeringsdelen ind fra starten af - og så bliver det sværere at lave denne slags forankring, fordi metoden kræver, at man målrettet måler effekterne helt fra begyndelsen.”