Fonde: Sådan styrker du projekters synlighed
Når et projekt modtager fondsstøtte, er kommunikation ofte et krav. Men hvordan lykkes et projekt med at skabe omtale og goodwill? Her er samlet otte gode råd fra fire fonde, der arbejder aktivt med at styrke projekters synlighed.
(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)
Champagnepropperne springer, når bevillingsbrevet fra fonden er landet: Finansieringen af projektet er i hus. Men fra de fleste fonde lyder også et krav om, at projektet skal kommunikeres. Hos nogle støttemodtagere er kommunikationsafdelingen allerede godt i gang, mens andre hverken har kompetencer eller erfaringer med opgaven.
På baggrund af interviews med fire fonde: Nordea-fonden, Tuborgfondet, TrygFonden og Velliv Foreningen, er her samlet otte gode råd til at skabe synlighed om et projekt. De første to råd handler om det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor overhovedet kommunikere?
1. Omtale giver power til projektet
Et fondsstøttet projekt har ofte til formål at gøre noget godt for andre. Derfor kan det være en overvindelse at gøre alt for meget opmærksom på sig selv. Men ifølge kommunikationschef i Nordea-fonden, Tine Wickers, er der ingen grund til at holde sig tilbage:
”Kommunikation er en kritisk faktor for, at et projekt lykkes. Omtale kan give stolthed og engagement hos frivillige, og et projekt er ofte afhængigt af synlighed, f.eks. når der er brug for deltagere eller medlemmer.”
Anni Riedel-Lyngskær, kommunikationsansvarlig hos Tuborgfondet, stemmer i:
”Vi vil som fond gerne skabe synlighed om projekterne, men det er primært for projekternes skyld. Omtale kan virkelig booste projektet. Både fordi det giver anerkendelse til deltagerne, men også fordi det kan gavne projektet, at lokalsamfundet og måske også lokalpolitikerne hører om det.”
2. Et synligt projekt forandrer samfundet
Et projekts synlighed har ikke kun betydning for projektet, men også for samfundet. Det understreger Lars Bo Pedersen, som er programchef i Velliv Foreningen:
”Effekten af et projekt bliver langt større, hvis det kan inspirere andre til at søge fondsmidler til en god idé. Vi har brug for de gode eksempler, som andre kan spejle sig i. Samtidig ønsker vi i Velliv Foreningen at påvirke samfundsdebatten til at tale mere åbent om mental sundhed på arbejdspladsen. Det bidrager synlighed af projekterne også til.”
Fælles for de fire fonde er et ønske om at inspirere andre til at søge fondsmidler. Karen Bøgedal, projektchef i TrygFonden, udtaler:
”Vi vil som fond selvfølgelig gerne have omtale, fordi det styrker værdien af vores donationer og viser diversiteten. Projekterne kan inspirere andre og give et billede af, hvad man kan søge penge til.”
3. Tænk kommunikation fra starten
Ifølge Tine Wickers fra Nordea-fonden er det vigtigt, at projekterne tænker kommunikation ind fra starten, og ikke først når projektet skal offentliggøres:
”Tænk strategisk og tænk det ind i projektets kernefortælling og formål. Spørg jer selv: Hvad vil I fortælle? Hvem vil I fortælle det til? Og hvad vil I gerne have dem til at gøre? Kommunikation handler grundlæggende om at få større effekt af projektet”.
Når strategien er på plads, er det tid til at konkretisere aktiviteterne i en kommunikationsplan. Overvej som minimum at kommunikere ved projektets opstart, midte og afslutning. Karen Bøgedal, som er projektchef i TrygFonden, siger:
”Det handler meget om timing. Måske er det ikke lige, når man får støtten, det giver mening at kommunikere. Det er mere interessant for andre at se, hvad der faktisk er i gang, og høre hvad deltagerne har fået ud af det”.
Ifølge Karen Bøgedal kan det ved opstarten være mest realistisk med et foto og en kort notits i lokalavisen. Men når der ligger konkrete erfaringer eller resultater, kan det give mening at bruge tid og kræfter på at få historien i større medier.
4. Spot den gode historie
Den gode historie er først og fremmest en nyhed, som bidrager med noget nyt, er overraskende eller nytænkende. Karen Bøgedal, projektchef i TrygFonden, udtaler:
”Spørg altid jer selv: Hvad ville jeg selv synes var interessant at læse om? Hvad taler til hjertet, og hvad skaber værdi? Måske er historien aktuel i forhold til et tema eller en tendens, som mange er optagede af i tiden”.
Ifølge Karen Bøgedal gør en personlig historie det lettere at komme i medierne – altså et foto og et interview med en person, der har fået noget ud af projektet. Hun understreger, at man selvfølgelig altid skal overveje, om projektets målgruppe er robust nok til at få medieomtale.
5. Et godt foto baner vejen
At gode fotos er vigtigt for at fortælle den gode historie, er en pointe, der går igen i rådene fra de fire fonde. Både aviser, TV og sociale medier er afhængige af gode billeder.
Karen Bøgedal, projektchef i TrygFonden, siger:
”Et godt billede er vigtigt! Og et billede kan nogle gange være nok sammen med en kort billedtekst. Indimellem overrækker vi en check i forbindelse med donationen, så vi får et billede, projektet kan bruge i deres kommunikation. Vi oplever faktisk, at det virker”.
Ifølge Karen Bøgedal kan det være interessant at tænke i events for at tiltrække journalister, og for at få det gode billede, som kan skabe omtale bagefter.
6. Tag fat i journalisterne
Hvordan får man et projekt omtalt i avisen? Ifølge Karen Bøgedal fra TrygFonden er det mest effektivt at gribe knoglen:
”Ring og fortæl i et letforståeligt sprog, hvad projektet handler om, hvem det hjælper, og hvorfor du er begejstret. Forklar, så alle kan forstå det, og brug ikke teoretiske begreber og akademiske vendinger. Jo mere konkret og jordnært, jo bedre”.
Ifølge Karen Bøgedal kan det give god mening at hjælpe journalisten mest muligt ved at sende noget på skrift. Med en pressemeddelelse er historien formuleret som en nyhed, men en kort tekst kan også gøre det.
7. Vær kreativ på sociale medier
I Tuborgfondet er de sociale medier omdrejningspunkt for kommunikationen, fordi fondens målgruppe er unge. Anni Riedel-Lyngskær, som er kommunikationsansvarlig hos Tuborgfondet, siger:
”Det er vigtigt at satse på de platforme, hvor projektets målgrupper færdes, og derfor er vi i Tuborgfondet mest aktive på Instagram og LinkedIn. Vores indlæg når især langt ud, hvis vi rammer en tendens i tiden – et genbrugsprojekt i modeugen eller et opslag om en ung kvinde den 8. marts.”
Anni Riedel-Lyngskær fortæller også, at det kan være en god idé at bruge sin direktør eller bestyrelsesformand til at formidle historien på LinkedIn, eller få en person med mange følgere til at dele opslaget. Et godt foto, en infografik eller en video er afgørende for at få rækkevidde på sociale medier.
8. Få hjælp til opgaven
Kommunikation er et håndværk. Fælles for de fire fonde er, at de alle står klar til at hjælpe støttemodtagerne med kommunikation - det kan være i form af sparring eller kontakter til nationale medier.
”Det er meget forskelligt, hvilke ressourcer modtagerne har til opgaven. Nogle har aldrig skrevet en pressemeddelelse før. Her giver vi sparring, og hiver måske en ekstern journalist ind til at hjælpe”, fortæller Anni Riedel-Lyngskær, kommunikationsansvarlig hos Tuborgfondet.
Også Velliv Foreningen hjælper projekterne med at skabe omtale, og benytter sig af freelancejournalister til at skabe synlighed i lokale medier, regionale medier og fagmedier.
Nordea-fonden har valgt at lægge en lang række guides ud på hjemmesiden til fri afbenyttelse. Kommunikationschef Tine Wickers fortæller:
”Vi forsøger at gøre det så enkelt som muligt for projekterne. Vi viser gode eksempler på andre, der har haft succes med deres kommunikation, og vi udbyder webinarer og guides på hjemmesiden”.
Gode råd: Sæt kommunens udviklingspulje i spil til gavn for folkeoplysningen
