Gode råd: Sæt kommunens udviklingspulje i spil til gavn for folkeoplysningen

Landets kommuner er forpligtede til at yde økonomisk støtte til nye projekter fra foreninger, aftenskoler og spejdere. Men 66 procent af kommunerne bruger ikke den afsatte pulje. Få inspiration fra Randers Kommune, der hvert år afsætter 400.000 kroner til nye projekter.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

E-sport, jumping fitness eller aftenskole-kursus om klima.

De folkeoplysende aktiviteter skal følge med tiden og afspejle den udvikling, samfundet tager. Derfor er kommuner ifølge Folkeoplysningsloven forpligtet til at afsætte et rammebeløb, der hvert år bevilger penge til nye projekter.

Men selvom tanken er sympatisk er det langt fra altid, at pengene kommer ud at arbejde, viser undersøgelsen Folkeoplysning i Kommunerne, som Videncenter for Folkeoplysning står bag. I undersøgelsen svarer 66 procent af kommunerne, at de ikke får pengene afsat. I forhold til det beløb, som kommunerne samlet havde sat af, blev cirka 20 procent af pengene ikke brugt, fremgår det videre. 

Randers Kommune afsætter hvert år 400.000 kroner til nye udviklingsprojekter og arbejder målrettet med at reklamere for sin pulje i aviser og i den kontakt forvaltningen i øvrigt har til foreninger, aftenskoler, spejdere og selvorganiserede grupper. Derfor ved målgruppen, at der fire gange om året kan søges penge til nye projekter, forklarer Torben Kjeldsen, der er forretningsfører i Randers gymnastiske Forening, RgF, og som sidder i kommunens Folkeoplysningsudvalg.

“Det er en fantastisk pulje,” siger han og uddyber: “Puljen er en af flere muligheder for de foreninger og organisationer, der gerne vil eksperimentere og være innovative. Det mener jeg, at offentlige midler bør understøtte og præge retningen af.” 

Udvikling er ikke en lineær proces
Padel tennis, e-sport og foreningsfitness i randområderne af kommunen er nogle af de initiativer, der har fået støtte og som ser ud til at overleve som faste aktiviteter. Andre projekter bliver en engangsforestilling og atter andre udspringer af det projekt, man i første omgang fik støtte til. 

“Der er selvfølgelig nogle ting, der ikke lykkedes. Nogle gange ender et forsøg i noget andet end det, der oprindelig var tænkt. At udvikle noget nyt er ikke en lineær proces og derfor er det ikke diskvalificerende, hvis projektet giver inspiration til nye ideer, der viser sig at passe bedre til virkeligheden. Så har vi også lært noget,” siger Torben Kjeldsen.

Randers Kommune er blevet mere systematiske i deres tilgang til, hvordan pengene bruges. Man forventer eksempelvis en evaluering, hvor aktørerne skal reflektere over, hvad der gik godt, og hvad man kunne gøre bedre. Evalueringerne ligger på udvalgets hjemmeside, så andre aktører kan få inspiration og forhåbentlig blive klædt på til at undgå faldgruber eller få nye værktøjer, de ikke havde i forvejen. 

“Det er jo ikke en driftspulje, så vi giver ikke til nye bolde eller net. Vi vil også gerne vide, hvordan pengene bliver brugt, så man får ikke bare udskrevet en check uden forpligtelser. Systematikken med evalueringer og opsamling betyder, at flere kan få gavn af andres erfaringer,” siger Torben Kjeldsen. 

Udviklingsstøtte til hele paletten
I Randers Kommune består Folkeoplysningsudvalget af 15 personer, der repræsenterer spejdere, idrætten, aftenskoler og handicapforeninger. I gruppen er også kommunens politiske partier repræsenteret, da Sundheds-, idræts- og kulturudvalget også sidder med. Dermed er Folkeoplysningsudvalget et af de større udvalg, og det er en styrke, mener Torben Kjeldsen. Han noterer i øvrigt, at der er ret stor konsensus om, hvad der skal have støtte: 

“Når der sidder så mange rundt om bordet, så bliver det nuanceret. Til tider kan man godt se partifarverne, men det er da megafedt, at vi bliver mindet om, at vi skal huske alle vores borgere. På den måde er mangfoldigheden i udvalget ret givende.” 

Få her Torben Kjeldsen tre gode råd til at overbevise din kommunes Folkeoplysningsudvalg om jeres idé til en ny aktivitet: 

  • Forberedelse: En idé skrevet ned på en serviet kan være ligeså god som en idé, der udfoldet over 8 sider i et dokument. Men for at kunne tage ordentlig stilling til en idé, skal der som minimum være et budget. Hvis du har en god idé men er i tvivl om, hvordan du sælger den bedst, kan det være en idé at opsøge hjælp i forvaltningen. 
  • Stik en finger i jorden: En kommune vil som regel gerne støtte forskellige typer af aktiviteter på tværs af kommunen. Hvis du vil søsætte en ny computercafe, hvor man kan dyrke esport, bør du som minimum tjekke i hvor høj grad, der allerede er givet udviklingsmidler til aktiviteten tidligere. Udfylder du i virkeligheden et tomrum? Det kan dog sagtens være, at der er plads til flere af den samme type aktiviteter, men kommunen vil også have en interesse i, at aktiviteterne er fysisk spredt på tværs af kommunens grænser. 
  • Er ideen bæredygtig på den lange bane? Et Folkeoplysningsudvalg vil som udgangspunkt gerne støtte nye initiativer, men der er større chance for at få støttekroner, hvis man kan overbevise udvalget om, at investeringen arbejder på den lange bane. Hvis man eksempelvis har indtænkt finansiering fra andre aktører end lige kommunen, er det med til at overbevise udvalget.   

Forrige artikel Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej Næste artikel Fonde: Sådan styrker du projekters synlighed Fonde: Sådan styrker du projekters synlighed
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.