Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Uddrag til Altinget Civilsamfundets Videnscenter fra bogen "HACK DET!" af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter, Frontløberne 2019.

Kapitel 3: Ideén
Ethvert projekt bygger på en god idé. Læs med her, hvis I ikke har fundet den helt rigtige idé endnu, eller hvis I sidder med en genial tanke, som bare trænger til at blive pudset af. I dette kapitel får I værktøjer til at sætte tankerne i gang og finde den idé, I skal løbe videre med. 

DE FIRE FASER I IDÉUDVIKLING
Hvis I har en fælles vision eller et fælles formål men ingen fast idé endnu, skal I i gang med at generere projektidéer. Og ikke mindst kvalificere dem. I kan få en masse gode og mindre gode idéer, som I til sidst skal sortere og kombinere, til der kun er én tilbage. Forestil jer idéfasen som en tragt, I hælder en masse input ned i. Ud løber den idé, der bliver til projektet.

  1. Stil det gode spørgsmål
  2. Generer idéer
  3. Kvalificer idéerne
  4. Udvælg en idé

STIL DET GODE SPØRGSMÅL
Læg ud med at stille det spørgsmål, I skal generere idéer ud fra. Det er det vigtigste punkt, fordi spørgsmålet danner ramme for de idéer, I skal arbejde videre med. Gå tilbage til jeres vision eller formål, og opstil et idégenereringsspørgsmål, der er relateret til en af dem.

EKSEMPEL

VISION:
Alle mennesker i vores by skal leve mere bæredygtigt.

IDÉGENERERINGSSPØRGSMÅL:
Hvad kan vi skabe, der kan få folk i vores by til at leve mere bæredygtigt?

GENERER IDÉER
Når idégenereringsspørgsmålet er på plads, er I klar til at få idéer. I denne fase åbner I helt op, så hav tre grundprincipper i baghovedet:

  • I siger altid ja.
  • Alle indspark er tilladt.
  • Intet er for dumt at sige.


Når I genererer idéer, handler det om at smide så mange idéer på bordet som muligt. Også de dårlige! De første mange idéer er som regel ikke særligt gode eller nytænkende. Men de skal siges, så de kan komme ud af systemet, og I kan åbne op for guldkornene. De ligger oftest og
gemmer sig, til hjernen er kommet i sving. Prøv for eksempel øvelsen Negativ brainstorm til at få dårlige idéer, der kan transformeres til gode.

KVALIFICER IDÉERNE
Når I har genereret en masse idéer, gælder det om at få dem kvalificeret, se dem fra forskellige vinkler og bygge på. Det gør I ved at gå alle idéerne igennem og spørge: “Hvad nu hvis…?”, og “Hvad skal der til for, at [idé] bliver muligt?”. I åbner stadig op, men bruger alle de idéer, I hver især har genereret, som udgangspunkt for at bygge helt nye ting på og gøre idéerne til fælleseje. Værktøjet Brainwalking tager jer gennem processen.

TEST IDÉERNE AF
Når I har udvalgt en eller flere gode idéer, bør I teste dem af. Hvad tænker dem, I gerne vil henvende jer til? Tag en snak med målgruppen: Hvad er deres behov? Kunne de have lyst til at deltage i en litteraturoplæsning? Hvad er vigtigt for dem? Hvad kunne gøre dem interesserede? Og hvad ville skræmme dem væk? Spørg også jer selv, om andre laver noget sejt, der kan spille sammen med jeres idé.

UDVÆLG EN IDÉ
Når I har testet idéerne, skal I udvælge den, I har lyst til at gå videre med. Hvad brænder I mest for? Hvad giver kriller i maven? Hvad er visionært men samtidig muligt at realisere med den tid og de ressourcer, I har? Når I har kvalificeret jeres idéer, kan I ofte mærke, hvad der er energi i. Kan I slet ikke blive enige om den bedste idé? Så kan I lave en simpel afstemning om det eller måske kombinere flere idéer.

...

Første oplag af bøgerne "HACK DET!" skrevet af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter er allerede udsolgt. 2. oplag bliver crowdfundet og sendt ud, så snart bogens kampagne opnår sit crowdfundingmål. 

"HACK DET!" er 300 sider lang og koster som minimum 300 kroner, som man kan donere til bogens crowdfunding-side, som du kan finde her. Den korte version af bogen "Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" er 100 sider lang og kan også købes for minimum 100 kroner via linket til crowdfunding-siden ovenfor.

"Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" kan også downloades gratis som PDF-fil her.  

Forrige artikel Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse Næste artikel Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.