Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Uddrag til Altinget: Civilsamfundets Videnscenter fra bogen "HACK DET!" af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter, Frontløberne 2019.

Kapitel 4: Teamet

At arbejde sammen om et projekt er en kunst. Det kan både være dybt frustrerende og det fedeste nogensinde. Uanset om I er bedste venner eller lige har mødt hinanden, bør I give lidt kærlighed til jeres samarbejde. For gode projekter kræver godt sammenhold. Og så skal det selvfølgelig være sjovt undervejs.

DET GODE TEAM
Nogle teams fungerer godt sammen fra start, mens andre skal have hjælp til at blive gode. Måske er I en gruppe venner, der starter sammen, og undervejs kommer nye til, mens andre falder fra. Det er helt naturligt, men det kræver, at I sikrer holdånden hele vejen gennem projektet.

Selv hvis I ikke er venner fra start, kan I ende med at have det fedeste team nogensinde. Ofte har man nogle af de bedste projektoplevelser med folk, man ikke kender i forvejen og er helt forskellig fra – som efterfølgende bliver ens gode venner.

Det kan være svært at sætte fingeren på, hvorfor et teamsamarbejde nogle gange fungerer godt og andre gange ikke, for det skyldes et sammensurium af dynamikker.

Punkterne her giver et praj om, hvad der ofte karakteriserer et velfungerende samarbejde. Brug dem til indimellem at undersøge, om I skal give nogle områder lidt ekstra kærlighed. Måske har en af jer for mange opgaver, mens andre savner mere ansvar? Eller måske er det uklart, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver? Brug jeres tid der, hvor I har behov for det.

Kendetegn ved det gode team:

  • I har et klart fælles formål og klare mål med projektet.
  • I har en klar rollefordeling og ved, hvem der er ansvarlig for hvad. 
  • I kommunikerer klart og tydeligt.
  • I kan træffe hurtige valg i stedet for at fedte rundt med beslutningerne.
  • Alle deltager, og I kan regne med hinanden. 
  • I sætter pris på jeres forskelligheder.
  • I føler jer trygge ved hinanden.
  • I kan håndtere konflikter.
  • I ser løsninger frem for problemer.

LÆR HINANDEN AT KENDE
Uanset om I kender hinanden i forvejen, er det altid godt at lære hinanden lidt bedre at kende. Ved at kende hinanden personligt får I en dybere forståelse for hinandens handlinger og bevæggrunde. Jeres personlige historier og motivation er det brændstof, I bruger til at køre projektet, og ved at dele det skaber I en fælles motor. I kan for eksempel bruge værktøjet Den personlige fortælling, når teamet er samlet for første gang, eller hvis I holder en teambuilding-weekend. Det kan virke fjollet pludselig at skulle lave en øvelse, når I sidder og hygger jer. Særligt, hvis I ikke har prøvet det før. Men det skaber magi at gøre noget lidt andet, end I plejer.

 

AFSTEM FORVENTNINGERNE

HVORFOR GØR JEG DET IKKE BARE SELV?
Når en flok forskellige mennesker arbejder sammen i et team, kan I sagtens blive irriterede på hinanden. Nogle gange føles det, som om det hele ville være lettere, hvis man bare gjorde det selv. Men når I arbejder sammen med andre, kan I hente ekstremt meget energi i teamet, som I ikke får alene. Derfor er alle de besværlige ting, der følger med gruppearbejde, det hele værd. Er I meget forskellige, kan det faktisk gøre både idéer og resultat bedre, end hvis alle
tænker ens. Det handler om at skabe et rum, hvor teammedlemmerne kan gøre det, de hver er gode til og motiverede for, og hvor I er nysgerrige på jeres forskelligheder.

EN FORVENTNINGSAFSTEMNING GØR JER KLOGERE
At I er forskellige, betyder også, at I har brug for forskellige ting. Én har det måske bedst med høj musik, mens I laver projektarbejde, én bliver irriteret, hvis andre i teamet kommer for sent, mens det for andre ikke betyder så meget, om musikken er høj eller lav, eller mødet går i gang et kvarter senere end aftalt. Men er I opmærksomme på alles forventninger til projektarbejdet, og hvordan I hver især arbejder, kan I bedre respektere hinanden for at gøre tingene på forskellige måder. Gør I det, går projektarbejdet lettere. Værktøjet her er en slags brugsanvisning og forventningsafstemning, der gør jer klogere på hinanden.

SAMMENHOLD ER NØGLEN TIL SUCCES
Når man laver projektarbejde, har man ofte mest fokus på de arbejdsopgaver, der hører til projektet. Men I må ikke glemme motivationen og sammenholdet mellem jer i teamet, selvom det kan føles overflødigt. For det er helt centralt for projektets succes at have et velfungerende team hele vejen igennem projektet – også når det går godt. For at styrke jeres sammenhold bør I derfor også lave noget ’unyttigt’ sammen ind imellem. Projektarbejde skal være sjovt! Hvis det drukner i praktiske møder og trælse opgaver, har ingen lyst til at være med – uanset hvor dedikerede I er til formålet.

SKAB EN GOD TEAMKULTUR
At have en god teamkultur handler om at skabe fælles måder at gøre tingene på. Jeres fælles praksis (altså måde at arbejde på) kan se forskellig ud alt efter, hvor ofte I ses, hvor mange I er, og hvad I har brug for. Men skab nogle gode rutiner, så I hurtigt får føling med hinanden.

...

Første oplag af bogen "HACK DET!" skrevet af Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind og Torben Vinter er allerede udsolgt. 2. oplag bliver crowdfundet og sendt ud, så snart bogens kampagne opnår sit crowdfunding-mål. 

"HACK DET!" er 300 sider lang og koster som minimum 300 kroner, som man kan donere til bogens crowdfunding-side, som du kan finde her. Den korte version af bogen "Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" er 100 sider lang og kan også købes for minimum 100 kr. via linket til crowdfunding-siden ovenfor.

"Den lille projekthåndbog – til unge kulturskabere" kan også downloades gratis som PDF-fil her

 

Forrige artikel Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling Næste artikel Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.