Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening

BEST PRACTISE: Sind Ungdom gik fra at være en aktivitet under Landsforeningen Sind til at blive en selvstændig forening. Men de kom ikke dertil uden hjælp. Sind Ungdoms daglige leder, Mette Vestergaard, deler ud af deres erfaringer, der både indeholder sejre og falliterklæringer.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

En satspulje, der er ved at rinde ud, ulønnede koordinatorer med for mange arbejdsopgaver og problemer med at engagere frivillige.

Sådan så scenariet ud for Sind Ungdom. De gik fra at være en aktivitet under Landsforeningen Sind med ovenstående udfordringer til at blive en selvstændig forening med nye udfordringer.

Daglig leder for Sind Ungdom, Mette Vestergaard, åbner her op for, hvilke tanker der var bag Sind Ungdoms tilblivelse som forening, hvordan processen har været, og hvor de står i dag, med masser af drømme men tomme lommer.

Forpligtende og meningsfuldt
"Der måtte gøres noget for at redde klubberne, omorganisere og gøre arbejdet mere bæredygtigt," fortæller Sind Ungdoms daglige leder, Mette Vestergaard.

For at gøre noget, rakte de hånden ud efter hjælp.
Den blev grebet af DeltagerDanmark.

Sammen har de brugt de seneste år på at udvikle Sind Ungdom som forening med metoder fra community organising, hvor de har arbejdet på, hvordan de kan engagere deres frivillige dybere, sikre fastholdelse og realisere større mål med deres arbejde.

I kernen af samarbejdet finder man det frivillige engagement ude i de lokale klubber, relationsopbygning, ansvarsfølelse og medbestemmelse.

"I stedet for, at jeg kommer med en manual, hvor de så kan varetage nogle opgaver, jeg har lavet, så kigger vi nu hellere på, hvilke ressourcer de har, og hvilken klub de har lyst til at skabe," fortæller Mette Vestergaard og fortsætter:

"Det bliver meget sjovere at være frivillig, og der bliver rum til, at man kan udvikle idéer og arrangere aktiviteter. Det bliver meget mere de unikke frivillige, der sætter dagsordenen, frem for at det er opgaveløsning fremsat af en leder eller koordinator".

En af kernelæringspunkterne fra samarbejdet med DeltagerDanmark har været at give de frivillige rum til selv at definere formål, deres arbejdsopgaver og deri også ansvaret til at varetage opgaverne.

Det har været særlig interessant for Mette Vestergaard som daglig leder for Sind Ungdom at basere deres arbejde relationelt, så der tales om værdier og følelser frem for opgaveløsningen i sig selv.

"Det bliver meget mere meningsfuldt for dem, og det bliver også mere forpligtende, så de frivillige får lyst til at blive længere tid, fordi det er dét, de selv har lyst til at lave," siger Mette Vestergaard og fortsætter:

"Det har samlet os som forening, selv om de ude lokalt har meget mere selvbestemmelse. Det synes jeg er vejen frem for en bæredygtig forening, hvor det organisatoriske og værdimæssige hænger godt sammen".

Medgang og modgang
Udviklingen af SIND Ungdom har ikke været lutter lagkage.

"Det har helt klart været nemmere med de nye lokalforeninger, vi skulle starte. Det med at starte noget helt nyt er klart noget andet end at skulle til at omstrukturere", fortæller Mette Vestergaard.

Sind Ungdom havde allerede eksisterende lokale klubber fra deres tid som aktivitet under Landsforeningen Sind, og her blev det straks lidt mere kompliceret med udviklingsarbejdet.

Modsat at starte på en blank side skulle de eksisterende frivillige forholde sig til en ny virkelighed, hvor de i højere grad skulle være med til blandt andet at definere deres egne arbejdsopgaver.

"Det har taget lang tid med de etablerede klubber, og de er der ikke helt endnu. Vi har også mistet frivillige, som ikke havde lyst til fortsat at være engagerede, når det skulle være på en anden måde," fortæller Mette Vestergaard og fortsætter:

"Jeg tror sagtens, det kan lade sig gøre med en omstrukturering, men man skal acceptere, at man kan miste noget i det. De frivillige, vi mistede, havde stemplet ind til noget andet, og pludselig ændrede præmisserne sig, og det passede ikke sammen for dem."

Status quo: Vi står i et finansieringshul
Udviklingen af Sind Ungdom har ikke været noget quickfix, og det er noget, der konstant udfolder sig i deres arbejde. Overordnet set har samarbejdet været givende, og Mette Vestergaard er særligt tilfreds med de lokale klubbers engagement og arbejde.

"Vores klubber har ikke kørt bedre nogensinde før; der er altid op og nedture, men det kører virkelig godt. Vi har virkelig mod og tro på at tage Danmark med storm," siger Mette Vestergaard efterfulgt af et 'men':

"Men der, hvor vi har spillet fallit, og det må jeg sige, uden at det skal være en grædetur, det er, at vi har fokuseret så meget på organisering og de frivillige, at vi simpelthen har lagt for lidt vægt på at gøre sekretariatet bæredygtigt".

Kigger Mette Vestergaard på Sind Ungdom lokalt, klubmæssigt og organisationsmæssigt, konkluderer hun, at det er gået meget bedre, end de havde forventet for to år siden.

Men de har ikke flere penge tilbage.

"Vi står i et finansieringshul, vi har simpelthen ikke flere penge tilbage. Og det er et problem. Selv om det har været det hele værd at opbygge foreningen med nye metoder, så tager det tiden fra noget andet, såsom fundraising", fortæller Mette Vestergaard.

Sind Ungdom står i en usikker position, hvor udsigterne til næste økonomiske støtte først er til at finde i 2019-2020, hvilket de stærkt satser på vil komme fra DUF.

"Hvis vi ikke får nogen penge meget snart, vil konsekvensen blive, at i hvert fald sekretariatet bliver nødt til at lukke og køre på lavt blus, og hvor vi må prøve at få det til at hænge sammen med frivillige kræfter. Det er en usikker fremtid og en alvorlig situation."

Trods sagens alvor er Mette Vestergaard dog fortrøstningsfuld.

"Jeg er fortrøstningsfuld for Sind Ungdom, i særdeleshed, fordi det er verdens bedste sag. Jeg er fortrøstningsfuld, fordi det virkelig er et emne til tiden. Jeg har ikke lyst til at gøre det så personligt, men pengene skal nok komme, om det så er med mig og mine nuværende medarbejdere eller ej."

Forrige artikel Hjem til Alle: Impact-alliancer kan være løsningen på sociale problemer Hjem til Alle: Impact-alliancer kan være løsningen på sociale problemer Næste artikel Socialøkonomisk satsning sender millioner i kommunekassen Socialøkonomisk satsning sender millioner i kommunekassen
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.