Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening

En satspulje, der er ved at rinde ud, ulønnede koordinatorer med for mange arbejdsopgaver og problemer med at engagere frivillige.

Sådan så scenariet ud for Sind Ungdom. De gik fra at være en aktivitet under Landsforeningen Sind med ovenstående udfordringer til at blive en selvstændig forening med nye udfordringer.

Daglig leder for Sind Ungdom, Mette Vestergaard, åbner her op for, hvilke tanker der var bag Sind Ungdoms tilblivelse som forening, hvordan processen har været, og hvor de står i dag, med masser af drømme men tomme lommer.

Forpligtende og meningsfuldt
"Der måtte gøres noget for at redde klubberne, omorganisere og gøre arbejdet mere bæredygtigt," fortæller Sind Ungdoms daglige leder, Mette Vestergaard.

For at gøre noget, rakte de hånden ud efter hjælp.
Den blev grebet af DeltagerDanmark.

Sammen har de brugt de seneste år på at udvikle Sind Ungdom som forening med metoder fra community organising, hvor de har arbejdet på, hvordan de kan engagere deres frivillige dybere, sikre fastholdelse og realisere større mål med deres arbejde.

I kernen af samarbejdet finder man det frivillige engagement ude i de lokale klubber, relationsopbygning, ansvarsfølelse og medbestemmelse.

"I stedet for, at jeg kommer med en manual, hvor de så kan varetage nogle opgaver, jeg har lavet, så kigger vi nu hellere på, hvilke ressourcer de har, og hvilken klub de har lyst til at skabe," fortæller Mette Vestergaard og fortsætter:

"Det bliver meget sjovere at være frivillig, og der bliver rum til, at man kan udvikle idéer og arrangere aktiviteter. Det bliver meget mere de unikke frivillige, der sætter dagsordenen, frem for at det er opgaveløsning fremsat af en leder eller koordinator".

En af kernelæringspunkterne fra samarbejdet med DeltagerDanmark har været at give de frivillige rum til selv at definere formål, deres arbejdsopgaver og deri også ansvaret til at varetage opgaverne.

Det har været særlig interessant for Mette Vestergaard som daglig leder for Sind Ungdom at basere deres arbejde relationelt, så der tales om værdier og følelser frem for opgaveløsningen i sig selv.

"Det bliver meget mere meningsfuldt for dem, og det bliver også mere forpligtende, så de frivillige får lyst til at blive længere tid, fordi det er dét, de selv har lyst til at lave," siger Mette Vestergaard og fortsætter:

"Det har samlet os som forening, selv om de ude lokalt har meget mere selvbestemmelse. Det synes jeg er vejen frem for en bæredygtig forening, hvor det organisatoriske og værdimæssige hænger godt sammen".

Medgang og modgang
Udviklingen af SIND Ungdom har ikke været lutter lagkage.

"Det har helt klart været nemmere med de nye lokalforeninger, vi skulle starte. Det med at starte noget helt nyt er klart noget andet end at skulle til at omstrukturere", fortæller Mette Vestergaard.

Sind Ungdom havde allerede eksisterende lokale klubber fra deres tid som aktivitet under Landsforeningen Sind, og her blev det straks lidt mere kompliceret med udviklingsarbejdet.

Modsat at starte på en blank side skulle de eksisterende frivillige forholde sig til en ny virkelighed, hvor de i højere grad skulle være med til blandt andet at definere deres egne arbejdsopgaver.

"Det har taget lang tid med de etablerede klubber, og de er der ikke helt endnu. Vi har også mistet frivillige, som ikke havde lyst til fortsat at være engagerede, når det skulle være på en anden måde," fortæller Mette Vestergaard og fortsætter:

"Jeg tror sagtens, det kan lade sig gøre med en omstrukturering, men man skal acceptere, at man kan miste noget i det. De frivillige, vi mistede, havde stemplet ind til noget andet, og pludselig ændrede præmisserne sig, og det passede ikke sammen for dem."

Status quo: Vi står i et finansieringshul
Udviklingen af Sind Ungdom har ikke været noget quickfix, og det er noget, der konstant udfolder sig i deres arbejde. Overordnet set har samarbejdet været givende, og Mette Vestergaard er særligt tilfreds med de lokale klubbers engagement og arbejde.

"Vores klubber har ikke kørt bedre nogensinde før; der er altid op og nedture, men det kører virkelig godt. Vi har virkelig mod og tro på at tage Danmark med storm," siger Mette Vestergaard efterfulgt af et 'men':

"Men der, hvor vi har spillet fallit, og det må jeg sige, uden at det skal være en grædetur, det er, at vi har fokuseret så meget på organisering og de frivillige, at vi simpelthen har lagt for lidt vægt på at gøre sekretariatet bæredygtigt".

Kigger Mette Vestergaard på Sind Ungdom lokalt, klubmæssigt og organisationsmæssigt, konkluderer hun, at det er gået meget bedre, end de havde forventet for to år siden.

Men de har ikke flere penge tilbage.

"Vi står i et finansieringshul, vi har simpelthen ikke flere penge tilbage. Og det er et problem. Selv om det har været det hele værd at opbygge foreningen med nye metoder, så tager det tiden fra noget andet, såsom fundraising", fortæller Mette Vestergaard.

Sind Ungdom står i en usikker position, hvor udsigterne til næste økonomiske støtte først er til at finde i 2019-2020, hvilket de stærkt satser på vil komme fra DUF.

"Hvis vi ikke får nogen penge meget snart, vil konsekvensen blive, at i hvert fald sekretariatet bliver nødt til at lukke og køre på lavt blus, og hvor vi må prøve at få det til at hænge sammen med frivillige kræfter. Det er en usikker fremtid og en alvorlig situation."

Trods sagens alvor er Mette Vestergaard dog fortrøstningsfuld.

"Jeg er fortrøstningsfuld for Sind Ungdom, i særdeleshed, fordi det er verdens bedste sag. Jeg er fortrøstningsfuld, fordi det virkelig er et emne til tiden. Jeg har ikke lyst til at gøre det så personligt, men pengene skal nok komme, om det så er med mig og mine nuværende medarbejdere eller ej."