Socialøkonomisk satsning sender millioner i kommunekassen

Det har bogstavelig talt kunnet betale sig for Silkeborg Kommune at satse på socialøkonomien. I 2014 var der én socialøkonomisk virksomhed i Silkeborg. I dag – fire år og en ihærdig indsats senere – er der 24 socialøkonomiske virksomheder i kommunen, og 89 borgere på den yderste kant af arbejdsmarkedet er kommet i job.

I kroner og ører betyder det, at Silkeborg Kommune har sparet cirka 5,5 millioner kroner på overførselsindkomster til kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere og flygtninge. Omvendt har indsatsen kostet små 2 millioner kroner, og der er altså røget cirka 3,5 millioner kroner direkte i kommunekassen.

"Vi sparer og tjener penge ved at satse på socialøkonomien," siger John Kvistgaard, der er projektleder for Silkeborgs indsats for at fremme socialøkonomi.

Besparelserne er endnu større
Ud over de cirka 5,5 millioner kroner, som Silkeborg Kommune indtil videre har sparet på overførselsindkomster, kan kommunen se en lang række andre økonomiske og sociale fordele ved indsatsen.

"Vi kan se, at det skaber vækst og samtidig er en gevinst for den enkelte borger, som i stedet for at stå uden for arbejdsmarkedet, blomstrer op og får mere økonomi i husholdningen," siger John Kvistgaard og fortæller, at borgerne typisk får knap 2-3.000 kroner mere i lønningsposen, når de er kommet i job via ordningen:

"Familierne får et større rådighedsbeløb, og det sætter gang i forbruget i lokalsamfundet og giver ekstra skatteindtægter til kommunen, ligesom de nyetablerede socialøkonomiske virksomheder også betaler selskabsskat, som ryger i kommunekassen."

Men kan I være sikre på, at det er satsningen på socialøkonomi, der er skyld i den positive udvikling, hvor de her borgere kommer i job?

"Det er vi 100 procent sikre på, at det er."

Hvordan kan I være sikre på, at det ikke bare er på grund af højkonjunkturen og den generelle stigning i beskæftigelsen, så de her folk alligevel ville have fået et job, selv om I ikke havde satset på socialøkonomien?

"Det kan vi være sikre på, for uanset om der er konjunkturstigning eller mangel på arbejdskraft, så er det kun meget få af de borgere, vi snakker om her, der ville kunne begå sig på en ordinær arbejdsplads. De socialøkonomiske virksomheder kan jo tage skånehensyn," siger John Kvistgaard.

Han understreger desuden, at Silkeborg begyndte at satse på socialøkonomien i 2015, hvor der ikke var nær så store konjunkturstigninger, som vi ser i dag, men at kommunen alligevel så resultater fra dag et.

Sundere og mindre stressede borgere
Ud over at høste økonomisk fordel af satsningen på socialøkonomi har Silkeborg også kunnet se markante resultater på det sociale område. En forskningsrapport om effekten af Silkeborg Kommunes indsats for at styrke socialøkonomien, som VIA University College lavede i 2017, viser, at 45 procent oplever, at deres sundhed er blevet forbedret, efter at de er blevet ansat i en socialøkonomisk virksomhed. Og hele 82 procent af de adspurgte oplever "markant" eller "noget mindre stress" efter deres ansættelse i en socialøkonomisk virksomhed.

"Det giver jo stof til eftertanke, selv om den økonomiske gevinst ikke lige er til at regne ud i kroner og ører," siger John Kvistgaard.

Business case: 9,3 millioner i kassen i alt
Da John Kvistgaard i 2015 blev ansat til at styrke socialøkonomien i Silkeborg Kommune, fik han frie hænder – så længe der blev leveret resultater.

"Det første, jeg gjorde, var at rive den gamle strategi i stykker og skrive en ny."

I den nye strategi blev målet at flytte 150 borgere fra kanten af arbejdsmarkedet og ind i job i socialøkonomiske virksomheder i løbet af fire år. Hvis det lykkedes, ville kommunen ifølge business casen få knap 9,3 millioner kroner i kommunekassen i form af sparede overførselsindkomster.

Mikrolån, betalt orlov og nem adgang til kommunen
Silkeborg kommune skulle blandt andet bakke op om socialøkonomiske virksomheder ved at gå i dialog med relevante socialøkonomiske leverandører, når kommunen selv købte ind. Samtidig skulle kommunen selv opsøge eksisterende virksomheder og vende mulighederne for for eksempel at outsource en del af produktionen til socialøkonomiske virksomheder.

Et andet middel til at nå de strategiske mål var at sørge for, at borgere og virksomheder kun skulle henvende sig ét sted hos kommunen for at få råd og vejledning om socialøkonomi.

"Vi havde hørt eksempler på, at man i andre kommuner mødte muren i borgerservice, og så skete der aldrig mere. Vi ville undgå, at borgere og virksomheder blev kørt rundt i systemet," siger John Kvistgaard.

Derudover besluttede kommunen blandt andet at give mikrolån til borgere i revalidering, som ønskede at starte en socialøkonomisk virksomhed, og at tilbyde tre måneders betalt orlov til kommunens egne ansatte, hvis de havde mod på selv at starte en socialøkonomisk virksomhed.

Regner med at nå 150 arbejdspladser før jul
Her tre år senere har kommunen udstedt fem mikrolån til borgere på revalideringsydelse, hvoraf fire i dag driver socialøkonomiske virksomheder, mens en har måttet give op. Derudover har en af kommunens medarbejdere gjort brug af orlovsordningen og driver i dag en socialøkonomisk virksomhed med seks ansatte.

Under Folkemødet i 2017 blev Silkeborg kåret som årets socialøkonomiske kommune, og ifølge John Kvistgaard regner kommunen med at nå sit mål om at skabe 150 jobs til udsatte borgere inden jul i år.

"I takt med, at de socialøkonomiske virksomheder er kommet til, og borgerne er blevet ansat, har vi kunnet følge med i business casen og se, at der flyder penge i kassen. Så selv om vi når målet, stopper vi ikke. Vi vil fortsat styrke socialøkonomien og satse endnu mere på det fremover," siger John Kvistgaard.

 

Tre gode råd til andre kommuner

Nedenfor får du projektleder på det socialøkonomiske område John Kvistgaards tre bedste råd til andre kommuner, der ønsker at styrke socialøkonomien.

1. Forankring
Det er vigtigt at få forankret strategien så højt i ledelsen som muligt, og så mange steder i kommunen som muligt, ellers fuser det ud, fortæller John Kvistgaard. Han tog personligt rundt til alle afdelinger i kommunen fra jobcenteret til Teknik og Miljø og præsenterede strategien fra bunden. "I dag taler vi samme sprog, så når de er ude nogle steder, fortæller de selv om vores strategi for socialøkonomi," siger han.

2. Virksomhedskontakt
Lige så vigtigt er det ifølge John Kvistgaard, at kommunen selv er opsøgende i forhold til virksomhederne, og at man tager ud og møder dem og præsenterer dem for de forskellige muligheder, de har, såsom for eksempel at outsource en del af produktionen til en socialøkonomisk virksomhed. "Jeg forsøger at få de store virksomheder parret med socialøkonomiske virksomheder. Det gavner deres CSR-profil, at de tager ansvar ved at indgå partnerskaber," siger John Kvistgaard.

3. Én indgang
Sidst, men ikke mindst, er det altafgørende, at kommunen er lettilgængelig og giver de fornødne råd og den nødvendige vejledning. "Vi etablerede en indgang med råd og vejledning, og den indgang var mig," siger John Kvistgaard og fortæller, at det er vigtigt, at de, der henvender sig, ikke bliver kørt rundt i systemet.