Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Har vi de rette varer på hylden? Hvorfor melder de unge sig ud? Og er vi overhovedet synlige nok? 

At være idrætsforening og samlingspunkt for et lokalsamfund rejser en række udfordringer og kræver, at man følger med tiden. Derfor har DGI i en årrække arbejdet på, hvordan idrætsforeninger kan udvikle sig, så de bliver ved med at være vedkommende. Senest har man ansat egentlige foreningsudviklere, der med udgangspunkt i enten en specifik forening eller et område skal styrke det lokale foreningsliv. 

Foreningsudviklerne er kun èn form, et nyt og tættere strategisk samarbejde med landets kommuner kan tage. For DGI har netop meddelt, at man ønsker at arbejde mere strategisk med alle landets kommuner.   

Læs mere her om DGI’s strategi for tættere samarbejde med kommuner 

Win-win for alle parter

Netop arbejdet med at forme og udvikle foreningstilbud har kommuner i landets største byer en stigende interesse i at pleje og præge. Og en ny form for samskabelse mellem kommune, paraplyorganisationen DGI og de lokale foreninger ser i disse år dagens lys, forklarer projektleder med ansvar for foreningsudvikling i DGI Østjylland, Anne Ellegaard Larsen.

“Kommunerne er optagede af særligt udsatte boligområder. De mangler et mellemled, der kan brobygge fra kommunale tiltag over i foreningslivet. For det er ikke alle områder, hvor foreningerne har tilbud, der henvender sig til bredden. Brobygning er derfor en del af kommunens interesse og at understøtte børn og unge til en sundere livsstil er en anden interesse.” 

Men det er ikke kun interessant for kommunerne, at de kan kanalisere såkaldte borgere på kanten ind i et foreningsfællesskab. For DGI er samarbejdet også win-win: 

“Flere foreninger har behov for at blive styrket organisatorisk, og der er områder i Danmark, der mangler et stærkt foreningsliv. Det er vores agenda i det. Vi vil styrke foreningerne, så de kan få flere aktiviteter, gøre dem mere synlige for borgere i lokalområdet og mere robuste ved eksempelvis at få afdelinger til at arbejde mere sammen,” siger Anne Ellegaard Larsen.  

I denne håndbog fra DUF kan du lære mere om foreningsudvikling 

Finpudser stadig konceptet

DGI Østjylland er stadig i gang med at finpudse konceptet med professionelle foreningsudviklere. Hvor de to første ansættelser har rod i én bestemt forening, bevæger man sig nu med kommuner som partner over i at ansætte en foreningsudvikler til at opdyrke og pleje foreningslivet i bestemte geografiske områder. Det er eksempelvis tilfældet med den nyeste ansættelse, der skal operere i bydelen Frydenlund i Aarhus V. Står det til Århus Kommune er man parat til investere i yderligere tre foreningsudviklere.     

“Vi er stadig i den spæde start og vi er ved at finde ud af, hvordan vi styrker organisationen, frivilligheden og fundamentet i foreningerne,” siger Anne Ellegaard Larsen og uddyber nogle af de faldgruber, man forsøger at vige udenom: 

“Foreningsudvikling handler ikke kun om at sætte nye aktiviteter i gang. Foreningsudvikling skal også styrke kernen i en frivillig organisation og gøre den robust i sin egen ret. Det vil vi arbejde mere målrettet på fremover.” 

Udbredt efterspørgsel

At ansatte foreningsudviklere er en spirende tendens ses også i København, hvor kommunen og foreninger er gået sammen om at udvikle det lokale foreningsliv. Derudover oplever DGI Østjylland en stigende interesse fra foreninger, der kan se ideen med at få hjælp til at udvikle foreningen og knytte den tættere sammen med lokalsamfundet. 

Læs mere om det københavnske projekt Byens Puls her

“Flere foreninger bliver opmærksomme på, at de kan ansætte en udvikler. For mange har brug for hjælp til at understøtte alt det, man ikke får gjort, fordi det bliver for tungt for frivillige at stå med alene. Det vil vi gerne hjælpe med gennem vores viden og organisation” siger Anne Ellegaard Larsen. 

Men hvem skal betale lønnen?

Hvordan de økonomiske modeller for foreningsudviklere skal se ud i fremtiden, er også et uafklaret spørgsmål. For hvor DGI Østjylland delvist finansierede de første foreningsudviklere fra en pulje til børn og unge i storbyer, så satser DGI nu mere på partnerskaber.

“Vi ser det ikke som vores rolle at finansiere foreningsudviklere, selvom vi har gjort det i de første tilfælde, men vi vil gerne understøtte foreningen i at søge projektmidler. Samtidig vil vi gerne løfte alt det, vi kan, med vores viden, netværk og relation til foreningerne.” 

Forrige artikel Overblik: Sådan støtter kommuner aftenskoler og folkeoplysende foreninger Overblik: Sådan støtter kommuner aftenskoler og folkeoplysende foreninger Næste artikel Du kan se din lokale stemmeseddel på Altinget Du kan se din lokale stemmeseddel på Altinget
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.