Overblik: Sådan støtter kommuner aftenskoler og folkeoplysende foreninger

Hvad vil du dyrke i din fritid? Yoga, synge i kor, et sprog eller skal du lære at lappe dit gamle kluns?

Rundt om i landet driver ildsjæle, frivillige og betalte undervisere en række kurser og aktiviteter, som er en del af den folkeoplysende tradition, der har præget Danmark siden 1814. Aftenskoler og en stor del af foreningslivet - såsom idrætsforeninger og spejdergrupper - opererer indenfor folkeoplysningsområdet. 

For anden gang har Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) sat lys på den måde, kommuner uddeler tilskud, sørger for lokaler og i det hele taget er med til at tilrettelægge den undervisning og de fritidsaktiviteter, som vi alle kan gøre brug af. For kommunerne styrer efter Folkeoplysningsloven og det kommer der et broget billede ud af:

“Folkeoplysningsloven er en rammelov, der giver kommunerne store frihedsgrader. Det betyder, at der er store forskelle på, hvordan man bruger loven. Derudover er der store forskelle på aftenskolernes og foreningslivets aktivitetsniveau på tværs af kommunerne.

Hos Vifo fornemmede vi, at der er behov for at skabe et overblik, så man ude i kommunerne kan reflektere over sin egen praksis og finde inspiration hos andre kommuner,” siger senioranalytiker i Vifo, Malene Thøgersen. 

Hun er projektleder på rapporten, som Civilsamfundets Videnscenter her laver en overflyvning af. Rapporten er desuden omdrejningspunkt for konferencen Folkeoplysning i Fællesskab, der finder sted sidst i denne måned. 

Mere kompleks støtteordning for aftenskoler 
Men inden vi begynder vores highlights af undersøgelsens fund, er der behov for at forstå, at der er forskel på traditionelle aftenskoler og de foreninger, der udbyder folkeoplysende aktiviteter, forklarer Malene Thøgersen.

Selvom begge udbydere er reguleret efter Folkeoplysningsloven, så opererer de to typer udbydere på forskellige vilkår. Overordnet kan man sige, at støttereglerne for aftenskolerne er mere komplekse. Det skyldes - blandt andre faktorer - at aftenskoler oftest ansætter lønnede undervisere, som de får kommunale støttekroner til, mens foreningerne i højere grad beror på frivillige kræfter.

Af rapporten fremgår det, at den samlede kommunale støtte til undervisning på landets omtrent 1100 aftenskoler udgjorde 313 millioner kroner i 2018. Til sammenligning udgjorde aktivitetsstøtten til de godt 15.100 foreninger 407 millioner kroner samme år. 

I det følgende kigger vi derfor særskilt på først aftenskolerne og dernæst på foreninger.

AFTENSKOLER: Hvor mange er der og hvor mange timer bliver der undervist? 

• Antallet af aftenskoler er faldet ret markant over tid. I de seneste 25 år er antallet mere end halveret, og i dag er der omtrent 1100 aftenskoler tilbage. Det er især udenfor de større byer, at antallet af aftenskoler er blevet reducerede. 
• Samlet set er der gennemført 1.262.432 undervisningstimer (eksklusive foredrag) i de 83 kommuner, der har svaret på hvor mange undervisningstimer, der er blevet tilrettelagt i 2018. Aggregerer man antallet af timer op, vil det svare til, at der er gennemført cirka 1,44 millioner undervisningstimer i alle landets aftenskoler i 2018.

AFTENSKOLER: Aktiviteter og lokaler

• Hvor er aktiviteten størst? Relativt set er der flest aftenskoler i landets yderområder, men det er omvendt også her, at aktivitetsniveauet er lavest. Det tyder på, at aftenskoleområdet i yderområderne er karakteriseret ved mange små aftenskoler, mens der i mere tætbefolkede områder er relativt færre, men større aftenskoler. 
• Det har været svært at få et overblik over, hvilke fag, der er mest populære. Men meget tyder på, at sundhedsfag, som blandt andet omfatter gymnastik, pilates og yoga er den største fagkategori. De to andre store faggrupper er manuelle fag (kreative og håndværksmæssige fag) og såkaldte grundlæggende fag som fremmedsprog, dansk og regning. 
• Undersøgelsen viser også, at næsten hver tredje kommune oplever, at det kan være vanskeligt at finde egnede lokaler til aktiviteterne. Dog er lokaleproblemer oftest et tema i de større byer. Yderkommuner oplever stort set ikke disse udfordringer, hvilket kan hænge sammen med at aktivitetsniveauet er lavere her end i de øvrige kommunetyper.

AFTENSKOLER: Økonomi

• Samlet er der dermed tale om et område, hvor de kommunale tilskud har været faldende over tid. Set over de seneste to årtier har også aktivitetsniveauet været faldende – dog i mindre grad end kommunernes tilskud.
• Der er store forskelle på, hvor meget støtte de enkelte kommuner giver til aftenskoleundervisningen. Spændet går fra fire kroner per indbygger til 152 kroner per indbygger. Men de tal kan ikke stå alene. 
• Et lavt støtteniveau er ikke nødvendigvis lig med manglende interesse og prioritering af området. I stedet ser det ud til at kommunerne har svært ved at bruge den ramme, der er øremærket til området. Det kunne tyde på, at et lavt støtteniveau per indbygger også hænger sammen med, at det er vanskeligt at få tilstrækkeligt mange aftenskoleaktiviteter ført ud i livet, fordi der ikke er den nødvendige efterspørgsel på det.

Netop kommunernes bidrag til aftenskoler har været debatteret flittigt og ofte beskyldes kommunerne for at nedprioritere området. Men den udlægning er en sandhed med modifikationer, forklarer senioranalytiker Malene Thøgersen:  

“Vi kan se, at mange kommuner prioriterer aftenskolerne, selvom de ofte beskyldes for det modsatte. De steder, hvor rammen ikke bliver brugt, kan det handle om, at man ender med et mindre udbud af aktiviteter end det, rammen var sat efter. Især yderområderne har svært ved at holde et højt aktivitetsniveau på aftenskolerne,” siger Malene Thøgersen og uddyber: 

“Omvendt er der kommuner med et højt aktivitetsniveau, hvor rammen ikke er stor nok til alle de aftenskoleaktiviteter, der gennemføres, og hvor støtten derfor smøres tyndere ud på de enkelte aftenskoler.”

Dette var kun et lille kig ind i delrapporten om aftenskoler. Vil du læse mere, kan du finde den her

Foreninger holder stand i yderområder
Vi iler videre til spejdertrupper, idrætsforeninger og andre foreningstyper, der også laver folkeoplysende aktiviteter. Men først giver vi ordet til Malene Thøgersen, der ser en større stabilitet på foreningssiden end på aftenskoleområdet, når det handler om at fastholde aktivitetsniveauet. 

“Loven giver store frihedsgrader, når kommunerne skruer deres tilskudsordninger sammen til foreningerne. Men selvom der er store forskelle i både kommunernes støtteniveau, og hvordan kriterierne for støtten ser ud, så kan vi ikke se nogen sammenhænge mellem rammerne og aktivitetsniveauet. Det kan ses som et udtryk for, at foreningernes er gode til at tilpasse sig de rammer, de nu engang får stillet til rådighed.

FORENINGER: Hvor mange er der og hvordan fordeler de sig?

• Det er svært at sige, præcis hvor mange folkeoplysende foreninger der findes på landsplan. Dog giver rapporten os et godt fingerpeg. 84 kommuner har nemlig svaret, at de samlet yder tilskud til 13.155 folkeoplysende foreninger. Med udgangspunkt i det svar aggregerer rapporten antallet op og finder frem til, at der på landsplan findes cirka 15.100 folkeoplysende foreninger. 
• Hele 67 procent af de folkeoplysende foreninger er idrætsforeninger. Netop foreningsidræt er en udbredt aktivitet – særligt blandt børn - men også i stigende grad blandt voksne og seniorer.
• Knap hver femte forening (18 procent) er idébestemte- og samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger. Det omfatter blandt andet spejdere, politiske og religiøse ungdomsforeninger.

FORENINGER: Hvordan uddeles støtten?

• Kommuner er ikke forpligtet til at støtte foreningsaktiviteter for personer over 25 år. Og kun et fåtal uddeler støtte til aktiviteter, hvor målgruppen er over 25 år. Støtten består i praksis af to dele: Direkte støtte til aktiviteter samt støtte, der vedrører lokaler og faciliteter. Når kommunerne udmåler aktivitetsstøtten tages der oftest udgangspunkt i, hvor mange medlemmer der er i foreningen. 
• Folkeoplysningsloven blandet sig ikke i, hvordan foreningerne bruger deres tilskud. Foreningerne har dermed en høj grad af autonomi. 
• I forhold til lokaler har kommunerne pligt til at stille offentlige lokaler og udendørsanlæg gratis til rådighed eller at give lokaletilskud til foreningernes egne og lejede lokaler.

FORENINGER: Balance mellem egenbetaling og kommunale støttekroner

• Loven dikterer, at de folkeoplysende foreninger kun er berettiget til tilskud, hvis også deltagerbetaling er med til at financiere aktiviteten. Der er dog ingen anvisninger i forhold til, hvor mange penge det enkelte medlem selv skal betale. 
• En gennemgang af de kommunale tilskudsordninger viser, at 78 pct. af kommunerne har et loft på deres medlems- og aktivitetstilskud for at sikre, at den kommunale støtte ikke er uforholdsmæssig stor i forhold til foreningernes øvrige indtægter. 
• På tværs af alle kommuner var det gennemsnitlige tilskud målt pr. foreningsmedlem under 25 år 286 kroner i 2018. Det laveste tilskud der blev ydet var 27 kroner, mens det højeste var 1025 kroner. Samlet er der en tendens til at bykommuner yder et lidt højere tilskud pr. medlem end land- og yderkommuner.

FORENINGER: Hvor skal vi være? 

• Folkeoplysningsloven forpligter kommunerne til at stille egnede, ledige lokaler til rådighed for foreninger, der ikke selv har lokaler eller lejer dem. Det betyder i praksis, at eksempelvis kommunens idrætshaller samt udendørsanlæg er i spil. Selve tildelingen af lokale og lokaletilskud er en udfordring for hver tredje kommune. 
• Udfordringerne skyldes, at der generelt har været et stigende aktivitetsniveau blandt mange aldersgrupper. Derfor oplever især kommuner med befolkningstilvækst at de har for få egnede lokaler at stille til rådighed.
• Men dykker man dybere ned i kommunernes svar, er der flere grunde til kapacitetsproblemerne: Nogle kommuner oplever, at lokaletiderne ikke udnyttes optimalt. Ofte vil foreninger ikke afvige fra de “gode” bookingtider, hvilket skaber trængsel i primetime. Andre kommuner oplever, at foreninger ikke vil flytte sig fra nærområdet og længere væk for at benytte ledige lokaler. 
• Rapporten viser også, at Selvom flere kommuner end tidligere også stiller lokaler til rådighed til selvorganiserede grupper er det fortsat foreningslivet, som har førsteprioritet

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål om kommunernes tilskud til foreninger, kan du læse mere i denne delrapport