10 gode råd: Få flere medlemmer i din forening

VOKSEVÆRK: Uanset om man er en lille håndboldklub i Thyborøn eller en mellemstor gymnastikforening i Odense, kan der opstå behov for at booste medlemstallet. Her får du gode råd til, hvordan din organisation kan høste nye medlemmer. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Der kan være mange gode grunde til at vokse som forening eller organisation: Ønsket om at udbrede en sag, økonomi eller større politiske muskler er blot nogle af bevæggrundene. 

Uanset motivation kommer medlemmerne ikke af sig selv, og derfor må den enkelte forening, ngo eller organisation i arbejdstøjet. 

Civilsamfundets Videnscenter har spurgt konsulent for DGI’s foreningsområde Anders Rørtoft-Madsen samt indehaver og stifter af Idrættens Konsulenthus Henrik Brandt og bringer her deres bedste råd. Og bare rolig, selvom de begge kommer fra idrættens verden, kan foreninger fra andre sfærer sagtens lære noget alligevel. 

1. Find eller genfind din vision
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: “Hvis man oplever, at medlemmerne forsvinder, er der grund til at sætte et kritisk lys på sig selv og spørge, om man stadig er relevant? For det står jo ikke i grundloven, at den enkelte forening skal fortsætte med at eksistere. Som konsulent oplever jeg, at foreninger godt hen af vejen kan glemme, hvad deres formål egentlig er. Det bliver lidt tåget. Hvis man ikke kan lave det der helt skarpe tweet på 140 tegn om, hvem man er, og hvorfor man er i verden, så har man et problem. Det lyder måske banalt, men det er supervigtigt for en forening at kende sin grundlæggende vision og derefter svare på, hvorfor man gerne vil have flere medlemmer.”

2. Hvem vil vi være noget for? 
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “I den forberedende fase er det også vigtigt at gøre sig klart, hvem man ønsker at henvende sig til. Er det børn, unge, voksne eller seniorer? Hvad motiverer den målgruppe, man nu engang har udset sig? Hvilke behov har de? Der er stensikkert forskel på, hvordan man appellerer til seniorer i forhold til unge på videregående uddannelser.” 

3. Afsøg konkurrencen
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: “Ude i foreningerne, kan der være en opfattelse af, at ‘folk gider sgu ikke engagere sig længere’. Men det kan være en fejlslutning. Det kan godt være, at du har svært ved at tiltrække håndboldspillere eller spejdere, fordi du er i konkurrence med tre andre lokale tilbud, der har en forrygende fremgang. Når man har sin analyse af omverdenen på plads, kan man begynde at skalere sin indsats og prøve at finde sin plads i feltet. Det kan være, at man skal gøre sig interessant for andre målgrupper end dem, andre foreninger også appellerer til.”

4. Sæt barrieren lavt
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “Uanset om der er tale om rekruttering af nye medlemmer eller genrekruttering af tidligere medlemmer, er det vigtigt, at man som forening kigger på sig selv og gør det så let og ubesværet som muligt at være ny. Drop store krav til udstyr. Hav måske endda noget, man kan låne. Signalér, at det eksempelvis er ok at bruge kondisko, indtil du har fundet ud af, om fodbold virkelig er dig. Nogle arbejder også med et introforløb, hvor der er gratis medlemskab i den første måned.” 

5. Tænk i partnerskaber
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: “Man ser fritidsforeninger, som ligger i et område, hvor mange unge er rejst væk, og der er et overtal af ældre tilbage. Dem vil man som håndboldforening måske gerne have fat i, men hvordan? For de mennesker træder måske ikke lige ind i hallen og er måske heller ikke at fange via sociale medier. I det hele taget kan partnerskaber med eksempelvis aftenskoler, Ældre Sagen, kommunen eller kirken være en god genvej til nye medlemmer.”  

6. “Tag en ven med” 
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: "Mange foreninger holder åbent hus-arrangementer, hvor man uforpligtende kan komme og snuse til, hvad foreningen er, og hvad den tilbyder. Et andet stort rekrutteringspotentiale er ens nuværende medlemmer. Vi kan se, at de personlige relationer gør rigtig meget. Som ny er det rigtig rart at have nogen af spejle sig i. Under de her arrangementer er det vigtigt, at der en slags vært, der tager godt imod folk. Det er også vigtigt at få fat i kontaktoplysningerne på dem, der møder op. Ikke for at overlæsse dem med information, men for at følge op med noget konkret: 'Næste event er på tirsdag. og du kan tilmelde dig her'.” 

LINK: DGI har lavet denne miniguide til, hvordan du modtager nye medlemmer.

7. Vær på samme frekvens som dine medlemmer
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “Hvor holder dine medlemmer sig orienteret? Er det på opslagstavlen i Brugsen eller på sociale medier? Vi kan se, at det håndholdte fungerer rigtig godt og eksempelvis Facebook er velegnet. Der skal man skelne mellem to ting: En facebookside og en facebookgruppe. Facebooksiden er det mere officielle billede ud til verden, mens facebookgruppen bruges mere til intern kommunikation og koordinering. Når du laver åbent hus-arrangementer skal det selvfølgelig postes på facebooksiden, og husk at appellere til nuværende medlemmer om at dele og like opslaget.” 

Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “Man skal også have en hjemmeside, og den skal være opdateret. Da tid er en faktor for mange, kan det for mindre foreninger være en idé at holde den så simpel som muligt. Betragt den som en opslagstavle med standardinformationer: Man skal kunne finde kontaktoplysninger til nøglepersoner i foreningen og ofte også et betalingsmodul i forhold til kontingent og tilmeldinger. Det kan være en fordel at fordele ansvaret for hjemmeside og sociale medier på flere hænder.” 

LINK: Her guider DIF til basal hjemmesidepleje.

8. Gør dig umage
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: "Danmark er i høj grad et foreningsland. Lidt groft sagt kan der være en tendens til, at det, vi tilbyder, er mindre vigtigt, så længe vi er en demokratisk opbygget forening, der arbejder for en sag eller med folkeoplysning. Et tænkt eksempel kunne være den lokale aftenskole. De har måske undervist i engelsk i en årrække, og det har været fint. Men pludselig en dag falder interessen, fordi man kan få eneundervisning via internettet, og der er apps på telefonen, der kan det samme. Uanset hvor frivillig du er og uanset alle dine gode intentioner, så er du nødt til at levere en konkurrencedygtig kvalitet.“

9. Husk det sociale 
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “Nye medlemmer falder nemmere til, hvis de føler sig velkommen. Så husk at sige hej og spørge, hvordan det går. Vær vedkommende og åben. Hvis det er rart at komme hos jer, fastholdes de lettere. Det kan måske også være en idé at reflektere over sin egen omgangsform: Har vi et hårdt sprog, eller taler vi for indforstået, og kan det være med til at skubbe nogen væk?” 

10. Husk uddannelse af nøglepersoner
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: “Hvis du vil være attraktiv, må du også have dygtige nøglepersoner. Det kan eksempelvis være den dygtige træner eller den idérige spejderleder. Det er derfor vigtigt, at du plejer din talentmasse. Det er vigtigt, at du investerer tid og kræfter i at opgradere dem, der skal levere en ydelse for medlemmerne. Du skal sørge for at have en kultur, hvor man ikke står stille og hele tiden prøver at dygtiggøre sig.” 

Forrige artikel Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse Næste artikel Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.