Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder

SEKTOR 3: Er ledelse i civilsamfundet noget helt særligt? Nej, siger tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm i vores nye podcastserie Sektor 3. Vores anden gæst, Henriette von Essen-Leise, er ikke helt enig. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Er ledelse noget helt særligt i ngo-sektoren?

Spørger man managementkonsulent i Mercuri Urval Henriette von Essen-Leise, er svaret ja. Men stiller man det samme spørgsmål til tidligere topchef i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, bliver det et nej.

”Jeg har valgt at sige: ’Der er ikke nogen forskel. Ledelse er ledelse – og omvendt’. Og det bygger jeg på, at en leder uanset hvad skal kende det terræn, som missionen skal gennemføres i,” siger Andreas Kamm.

Han og Henriette von Essen-Leise er gæster i studiet i premieren på Altingets nye podcastserie Sektor 3. Første sæson handler om ledelse. En gang om måneden endevender de to værter, Rasmus Grue Christensen og Carsten Terp, en problemstilling inden for ledelse af civilsamfundsorganisationer. Og i den første udsendelse er det grundpræmissen, de tager fat på.

Kompleksiteten i civilsamfundet er kæmpestor
Og den er de to gæster altså ikke enige om. Henriette von Essen-Leise står bag en kortlægning, som Mercuri Urval har foretaget på baggrund af interview med topledere i 25 ngo’er. Og hendes konklusion er, at der hersker nogle helt særlige ledelsesforhold i civilsamfundet.

”Der er en kæmpestor kompleksitet i at være topleder i en organisation i civilsamfundet. Og det handler ikke mindst om, at mængden af interessenter er bredere, end man ser i de fleste andre organisationer,” siger Henriette von Essen-Leise.

Herudover fordrer ledelse af en civilsamfundsorganisation, at man er særligt ansvarlig i forhold til brugen af penge, fordi det er andres penge, man bestyrer, påpeger hun, ligesom ngo-lederne skal forholde sig til politik på mange niveauer.

Den opfattelse deler Andreas Kamm imidlertid ikke.

”Er der en ledelsesopgave, der ikke har en politisk parameter? Er der nogen, som ikke har interne strategier og mål, som bestyrelsen beder en om at følge? Hvis det forholder sig sådan, vil jeg gerne se det. Men jeg mener ikke, der er nogen forskel. Man skal bare være opmærksom på den ledelsesrolle, man har, i det terræn, hvor man skal udføre den,” siger Andreas Kamm.

Diskussionen om ledelsesrollen fortsætter i podcasten, hvor Henriette von Essen-Leise og Andreas Kamm også dykker dybere ned i kravene til ledere i ngo-verdenen.

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Næste artikel Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.