Ny affaldssortering kan være dårligt nyt for indsamlingsorganisationerne: "Det er klart noget, der bekymrer os"

Når danskerne per 1. juli 2023 skal sortere tekstiler som affald, frygter indsamlingsorganisationerne, at det kan svække genbrugsforretningerne.

Indsamlingsorganisationerne mærker allerede effekten af en ny affaldsspand, der per 1. juli skal rumme vores nedslidte tøj og tekstiler. Organisationerne er nervøse for, at det færre vil tage turen forbi genbrugsforretningen eller indsamlingscontaineren, når det bliver lettere at smide aflagt tøj i skraldespanden.

"Det er klart noget, der bekymrer os," siger Tina Donnerborg, der er chef for genbrug i Røde Kors.

"Allerede nu kan vi se, at vi modtager færre donationer og det er jo fordi, at det er svært at forstå, hvad tekstilaffald egentlig er," siger hun.

Det nye sorteringssystem indføres som følge af et EU-krav om, at alle medlemslande skal sortere tekstilaffald inden 2025. Det er en del af en større strategi for tekstilbranchens grønne omstilling, men indsamlingsorganisationerne peger på, at det måske ikke er så miljøvenligt alligevel.

"Jeg håber virkelig, at politikerne rundt omkring vil tage det alvorligt. Fordi det eneste, der kommer til at tabe på det her, er klimaet. Og så de udsatte mennesker, der skulle hjælpes af det, vi laver i organisationen," siger Tina Donnerborg.

Røde Kors sorterede i 2020 alene over 10.000 tons tøj i deres genbrugsforretninger og indsamlingscontainere. De omsætter årligt for mere end 54 millioner i deres genbrugsforretning.
 
Genanvendelse eller genbrug

Sidste år havde 32 af landets 98 kommuner sat gang i indsamlingen af tekstilaffald enten i form af henteordninger, bringeordninger eller som led i pilotprojekter. Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Ud af de ni kommuner som har svaret på spørgsmålet om indholdsfordelingen i tekstilfraktionen, svarer de syv, at der er en overvægt af genbrugsegnede tekstiler i de materialer, borgerne indleverer. De nye tekstilspande bliver altså ikke kun brugt til tekstilaffald.

"Man kunne jo have håbet, at grunden til de færre donationer var, at tekstilaffaldet var kommet ud af vores container. Det ville vi være rigtig glade for, for så var vi jo fri for at sortere det fra," siger Tina Donnerborg og fortsætter:

"Men det er desværre ikke det, der sker. Det er den samme kvalitet, vi modtager. Så det er genbrugelige effekter, der ryger over i tekstilaffaldet. Hvilket på ingen måde har været intentionen, hverken fra os eller politikerne."

Ifølge chefkonsulent inden for cirkulær økonomi hos IDA, Sine Beuse Fauerby, er genbrug altid miljømæssigt at foretrække over genanvendelse. Genanvendelse er ressourcekrævende og teknologien til at genanvende fibre fra tøjet findes stadig kun i ganske lille skala.

{{toplink}}

Når tøjet nedbrydes til fibre, kan det genanvendes til produkter lavere i affaldshierarkiet som for eksempel lydisolering, men vi er endnu ikke særligt gode til at anvende tekstilfibrene til nye tekstiler. Derfor er det vigtigt, at mest muligt tøj går videre til direkte genbrug.

"Det en stor opgave for affaldsselskaberne at få forklaret folk, hvad det er, der skal genbruges og sikre, at det genbrugelige kommer det rigtige sted hen," siger Tina Donnerborg.

Nye genbrugsmuligheder kan true netværket

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (Isobro) har været i dialog med flere kommuner om, hvordan man bedst sikrer at genbrugeligt tøj ikke ryger i tekstilspanden blandt andet med fokus på kommunikationskampagner, logoer og størrelsen på posen.

"Vi er med på ideen, vi er bare nervøse for implementeringen," siger Kenneth Butzbach, der er generalsekretær Isobro.

Blandt initiativerne, der indføres 1. juli, er også flere genbrugspladser på affaldsstationerne, hvilket Kenneth Butzbach frygter kan medføre yderligere forvirring og vil skade indsamlingsorganisationerne.

"Man kan blive i tvivl om, om man bare skal aflevere sit genbrugstøj nede på affaldsstationen."

Ville det ikke være lige så vel? 

"Det kommer an på hvad der sker med det tøj. Det kommer i hvert fald ikke til os," siger han og fortsætter:

"Vi ser nogen steder, hvor man laver bytteordninger og tilbyder gratis ting. Der kan vi stå i en situation, hvor dem, der har arbejdet med genbrug siden 1972, og det store netværk blandt vores medlemmer, kan lide skade."

Kenneth Butzbach understreger, at Isobro bakker op om det nye sorteringssystem.

"Selvfølgelig er det godt, at vi bruger ressourcerne på den mest effektive måde," siger han og roser blandt andre Frederiksberg Kommune for at inkludere oversigter over de nærmeste genbrugsforretninger i lokalområdet i deres affaldspjece.

"Det er et eksempel på, at man oplyser borgerne om, at hvis det ikke er tekstilaffald, er der andre gode muligheder, som skaber værdi for en masse gode foreninger," siger han.

Isobros medlemmer omsatte for mere end 730 millioner kroner i deres genbrugsforretninger i 2021.  

Forrige artikel Quiz: Hvor glade er lederne i frivillige sociale organisationer for deres arbejde? Quiz: Hvor glade er lederne i frivillige sociale organisationer for deres arbejde? Næste artikel Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.