Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Hvad er direktørens rolle? Hvad skal bestyrelsesformanden tage sig af? Og hvad med resten af bestyrelsen?

Det lyder ikke som de vanskeligste spørgsmål at besvare. Alligevel volder relationen mellem bestyrelsen og den daglige ledelse store kvaler i mange organisationer.

”Jeg har været involveret i små ngo’er, hvor det er gået galt. Altså spaghetti-galt, hvor alt er rodet sammen. Min erfaring er, at det går galt, lige så snart man begynder at blande kasketterne,” siger Stine Bosse, erhvervskvinde og – blandt meget andet – formand for Plan Børnefonden og Europabevægelsen.

Hun pointerer, at når man går ind i en bestyrelse, så siger man ja til det overordnede ansvar og nej til at beskæftige sig med detaljen.   

”Når man i en bestyrelse sidder og taler om, hvorfor der ikke var fiskefrikadeller ved frokosten for de hjemløse, så er man på vildspor. I en bestyrelse skal man holde sig til det overordnet strategiske og den økonomiske styring og lade fiskefrikadellerne være,” siger Stine Bosse i Altingets ledelsespodcast, Sektor 3.

Spaghetti er intet særsyn
Og rod i toppen er ikke noget særsyn, bekræfter Laura Auken, chef for Center for Frivilligt Arbejde og medforfatter til en netop opdateret grundbog for bestyrelsesmedlemmer, 'At lede en sag'.

Hun ser jævnligt, at bestyrelsesmedlemmer bliver for optagede af det, der hører til i den daglige drift.

”Mange bestyrelsesmedlemmer er meget engagerede, og de bliver hurtigt optagede af det, de er engageret i. Det er typisk organisationen og brugernes trivsel og aktiviteterne, og når det sker, ryger de over på det taktiske niveau,” siger hun.

Det skaber kasketforvirring, som kun kan løses gennem det, hun kalder en nærmest pedantisk afklaring af, hvilke opgaver bestyrelsen har, og hvilke opgaver der ligger hos den daglige ledelse.

”Det er nødvendigt med klare regler, klare aftaler og en transparent, nærmest pedantisk, afklarethed om, hvad bestyrelsen skal håndtere, og hvad den daglige leder har ansvaret for. Og jo mere kasketforvirring der er, desto mere skal man tale om det, og desto tidligere skal man gøre det,” siger Laura Auken.

Du kan høre resten af deres betragtninger om relationen mellem direktion og bestyrelse i Sektor 3, hvor Stine Bosse og Laura Auken også løfter sløret for fejl, de selv har begået i deres arbejde.

Sektor 3 er sponseret af Tuborgfondet, og du kan finde hele serien på Soundcloud og iTunes.

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Forrige artikel Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri Næste artikel Ledelsesforsker i podcast: Strategi er en særligt kompleks opgave i ngo’er Ledelsesforsker i podcast: Strategi er en særligt kompleks opgave i ngo’er
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.