Et lille antal organisationer kæmper ufortrødent for hver deres umulige sag: Det kommer til at tage årtier

Nogle sager er så meget op ad bakke, at målet end ikke er i sigte. Men hvad er det egentlig, der driver atomkrafttilhængere og organisationer, som vil have lempet udlændingeloven, til at blive ved? Og hvad gør de for at få ændret holdningerne, når deres sag ligner en død sild?

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Niels Bak Henriksen

Organisationen Reel Energi Oplysning (REO) har siden 1976 argumenteret for, at der skulle indføres kernekraft i Danmark.

Men det er ikke fordi, organisationen kan se tilbage på mange sejre. Efter en hed debat i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne besluttede den borgerlige regering i 1985, at der ikke skulle bygges atomkraftværker i Danmark. Siden er der blevet satset massivt på udbygning af vedvarende energi i stedet.

"Nogen vil sige, at toget er kørt for kernekraft i Danmark," lyder det ærligt fra næstformand Holger Skjerning, som har været med næsten fra begyndelsen. Men det får ham nu ikke til at give op.

"Hovedproblemet lige nu er at forklare, hvorfor sol og vind ikke kan levere stabil energi," siger han.

Dermed rammer han også lige ned i den måde, som REO har valgt at virke på gennem alle årene – nemlig ved at argumentere på så solidt et fagligt grundlag som muligt. Han har selv en baggrund som underviser i blandt andet energiformer og klimaforandringer ved først ingeniørakademiet og siden ved DTU, da de blev lagt sammen. Også mange af de andre medlemmer har en faglig baggrund.

I selve REOs navn ligger også, at tilhængerne dengang syntes, modstanderne af atomkraft manglede saglighed.

"OOA voksede, syntes vi, på et useriøst grundlag," siger han om Organisationen til Oplysning om Atomkraft, som modstandernes organisation hed, og som Reel Energi Oplysning blev stiftet som en direkte modpol til. Og lige her kan REO måske alligevel godt notere sig en sejr.

"De der kæmpe overdrivelser. Det er blevet mere sagligt. Der er ikke helt så meget skrækkampagne," siger han om dagens modstandere af atomkraft.

Saglige argumenter taber til ideologisk frygt.

Dilemmaet mellem saglige argumenter og følelser kan Olivia Scott tale med om. Hun er presseansvarlig i organisationen Ægteskab Uden Grænser (ÆUG), som arbejder for at få ændret reglerne for familiesammenføring for danskere med ægtefæller fra lande uden for EU.

"Vi kunne godt tænke os at få skrevet os selv og vores partnere ud af udlændingelovgivningen, selv om det er urealistisk," siger hun.

Organisationen gør som REO en del for at argumentere sagligt, og kan blandt andet dokumentere, at de tilrejsende ægtefæller er mere i beskæftigelse og mindre kriminelle end danskere generelt.

Men så er der det andet ben, og det er det ben, som er den helt store udfordring, og som kommer til at tage årtier, siger hun og henviser til den ideologiske frygt for Islam og immigranter fra Mellemøsten og Nordafrika, hvor en række partier fra Socialdemokratiet til Nye Borgerlige ikke ønsker flere tilkommere herfra. Og fejlagtigt blander eventuelle negative statistikker sammen med familiesammenføringsområdet.

Det personlige engagement driver

Ægteskab Uden Grænser blev stiftet af den kendte tv-meteorolog Henrik Voldborg, der selv var udenlandsk gift, for 26 år siden, fordi han så de stramninger, der begyndte at komme.

"Og så havde han på ingen måde regnet med, det ville gå så galt, som det gik," siger Olivia Scott om den lange række af stramninger, som siden har domineret politikken på området. 

Selv om den seneste revision af reglerne for ægtefællesammenføring i 2018 ændrede det forkætrede tilknytningskrav til en række integrationskrav til parret i stedet, så har det ikke gjort livet lettere for de dansk/udenlandske par.

Faktisk tvivler Olivia Scott på, det kommer til at ændre sig, før samfundet som helhed bliver mindre angst for det, som er anderledes. Alligevel klør organisationen på med friske videokampagner og offensiver i pressen.

Hun fortæller, at der løbende kommer folk til, efterhånden som nogle af de gamle brænder ud – eller giver op og rejser ud eller ligefrem bliver skilt på grund af presset. Organisationens medlemstal svinger men ligger omkring 3000 personer.

"Nogle af dem er folk, der ligesom mig selv bruger det som en form for selvterapi. For at føle at man på en eller anden måde gør noget," siger Olivia Scott, som er gift med en mand fra USA. Men samtidig er der for hende også et overordnet politisk engagement.

"En ting er, hvis vi har en personlig og privat historie og alt det lort, vi har været nødt til at gå igennem. En anden er, at vi jo har betalt skat som danske statsborgere," siger hun – både som statsborger, hvor hun synes hendes rettigheder bliver knægtet, og som skatteborger, hvor der bliver brugt en masse ressourcer på et kontrolsystem, som i sidste ende koster landet borgere, som er netto-bidragydere til samfundet.   

Når man synes man har ret

Hos Holger Skjerning er engagementet også intakt, om end han ikke længere rigtig tror på, han kommer til at se kernekraftværker i Danmark i sin egen levetid.

Faktisk var debatten så død, at den gamle modstanderorgansiation, OOA, erklærede sejr og nedlagde sig selv i 1990. Men det overvejede de aldrig rigtigt seriøst i REO.

"Den korte udgave er, at vi syntes, vi havde ret – og det er jo en kraftig motivation. Så vi var nogle få, der fortsatte," siger han.

Desuden kunne de mærke, at selv om sagen politisk var helt død, så var opbakningen det ikke.

"Der var en kreds omkring, der støttede. Og der var politikere, der var skabstilhængere. De gav os moralsk støtte," siger han og nævner prominente profiler, som dog ikke ønskede at erklære deres støtte offentligt.

Organisationen har i dag omkring 200 medlemmer. Det er kun en tiendedel af, hvad den havde, da debatten var på sit højeste omkring 1980, men medlemstallet er stabilt, og der kommer nye medlemmer til i omtrent samme takt som nogle af de ældre falder fra, heriblandt også en del studerende.

Tremileøen, Tjernobyl, Fukushima

Hos REO har debatten om atomkraft gennem årene været præget af de tre alvorlige ulykker, der har været på området. Især den første i 1979 på Tremileøen i USA, som ellers var den langt mindst alvorlige, prægede debatten meget. Det fik nu ikke organisationen til at gå i flyverskjul.

"Der gik vi i offensiven," siger Holger Skjerning og fortæller, at der blandt andet var hele sider i Politiken, hvor tilhængere og modstandere fik ordet. Tilhængerne argumenterede med, at sikkerhedssystemerne havde virket og holdt ulykken på et minimalt udslip. Modstanderne med, at ulykken viste, at det kunne gå galt. Under alle omstændigheder betød ulykken en nedgang i udbygningen af kernekraft internationalt og medvirkede til den danske beslutning om helt at sige nej.

Få år senere kom så den alvorlige ulykke i Tjernobyl.

"Den burde ikke have påvirket debatten i Vesten, for typen af kraftværk her var en helt anden, end dem i Vesten. Men det er svært at komme igennem med," siger Holger Skjerning. 

Og ulykken i Fukushima i Japan 2011, hvor en 14 meter høj tsunami slog alle sikkerhedssystemer ud af funktion, blev direkte brugt i den tyske argumentation for at afskaffe kernekraft. En reaktion, som Holger Skjerning kalder en overreaktion, fordi omstændighederne var så helt usædvanlige.

"Hovedpunktet i REOs arbejde er at rette andres misforståelser," siger han.

REO var faktisk også blandt de første, som tog problemerne med klimaforandringer og udledningen af drivhusgasser op, men først nu har det fået i hvert fald nogen på den politiske scene til at se mere positivt på kernekraft.

LA og Nye Borgerliges Pernille Vermund har meldt ud til fordel for kernekraft, og energiminister Lars Aagaard fra Moderaterne har erklæret, at han ikke er principiel modstander – men at det dog ikke er aktuelt i Danmark.

Så på den måde er de lige vidt, om end de kan notere sig, at i Sverige er debatten vendt. Og Holger Skjerning ville gerne blive bedre til at udnytte den åbning.

"Vi er for lidt udfarende. Vi er i forsvarsposition hele tiden. Og det er nok vores største fejl," siger han.

Strategiske valg og fravalg

I Ægteskab Uden Grænser har de erkendt, at de både er nødt til at være offensive, og at de ikke kan nøjes med at appellere med logiske argumenter. De overlever simpelt hen ikke mødet med muslimerne hos politikerne.

I stedet forsøger organisationen at sætte følelser og ansigter på konsekvenserne. Organisationen har ret god succes med at opfordre de familier, som henvender sig i deres rådgivning, til at tage kontakt til medierne. Samtidig bakkes de personlige historier op med undersøgelser om sygemeldinger, stress og depression, som er ekstremt hyppige i den her gruppe på grund af den usikkerhed, som loven tvinger folk til at leve i.

Og så taler de bevidst ind i det at være dansk og i de rettigheder, som de mener burde følge med et dansk statsborgerskab.

"Det er strategisk, at vi fokuserer på danskere, for så kan vi også appellere til andre danskere, som måske ellers er kritiske over for indvandring," siger hun og peger på, at en tysker, som flytter til Danmark med sin australske partner i dag er stillet bedre end en dansker på grund af EU-reglerne, som sikrer dem ret til at flytte til landet sammen og få permanent ophold uden yderligere krav efter fem år, hvis ellers de kan forsørge sig selv.

"Vi tager også fat i de partier, som vi ved, ikke vil lempe på reglerne. For eksempel Dansk Folkeparti, som fokuserer meget på det at være dansk," siger hun.

Det betyder også, at ÆUG helt bevidst forsøger at skille ægtefællesammenføring for danske statsborgere fra den øvrige debat om udlændingelovgivningen, som for eksempel indvandreres og flygtninges ret til familiesammenføring.

"For at sige det som det er, sympatiserer vi med alles ret til kærlighed. Men vi er ikke så blåøjede, at vi tror alle deler det," siger hun.

Den første lille sejr

Alligevel er det stadig meget nemmere at få Radikale Venstre til at tage telefonen og få dem til at stille spørgsmål til integrationsministeren end LA eller Nye Borgerlige. Ingen af de to sidste partier vendte tilbage, da ÆUG kontaktede alle partier før valget, og DF henviste bare kort til en artikel fra 2012 på deres hjemmeside. Artiklen handlede om familiesammenføringer generelt og adresserede ikke problemerne for danske statsborgere.

Alligevel ser Olivia Scott små tendenser til, at stemningen i samfundet måske er ved at forandre sig.

Sidste år kunne organisationen da også notere sig en mindre politisk succes, da den blev inddraget i det serviceeftersyn af udlændingeloven, som daværende integrationsminister Mathias Tesfaye tog initiativ til. Foreløbig er der dog ikke kommet andet ud af det end en tyk rapport. Den nye regering har endnu ikke meldt ud, hvad den vil stille op med konklusionerne, om noget.

Og selv hvis politikerne på en eller anden måde får strikket en løsning sammen, som lemper adgangen for ægtefæller fra for eksempel USA, men stadig stiller en masse forhindringer op for ægtefæller fra Mellemøsten eller Afrika, så er Ægteskab Uden Grænser langt fra i mål.

"Så føler jeg, vi har tabt. Jeg vil ikke mene, vi har vundet noget som helst," siger Olivia Scott. For hende er det ligegyldigt, hvilket land ægtefællen måtte komme fra. Det handler det om retten til som dansk statsborger at bo i Danmark med sin familie. Og om retten til frit valg af kærlighed.

Forrige artikel Overblik: Her taler politikerne og fagbosserne 1. maj Overblik: Her taler politikerne og fagbosserne 1. maj Næste artikel Frivilligbanken Rethinker kortslutter den traditionelle måde at rekruttere og fastholde frivillige Frivilligbanken Rethinker kortslutter den traditionelle måde at rekruttere og fastholde frivillige
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.