Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud og slagt kæmpepanelet

FOLKEMØDE: Vil I have ministerbesøg ved jeres folkemødeevent, så drop den egocentriske enegang, og slå jeres events sammen med andre organisationer. Sådan lyder et af rådene fra kommunikationsbureauet Operate, der deler fem konkrete råd til det gode eventsamarbejde.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Konkurrencen om deltagerne ved Folkemødet er velkendt. Og med 3.000 events på mindre end 4 dage er det er tætpakket program, hvor kun de kløgtige får succes.

3.300 events blev fra 2017 til 2018 reduceret til 3.000 events på årets Folkemøde, og det skyldes blandt andet flere samarbejder mellem arrangørerne, fortæller Anthon A. Nødskov, kommunikationsrådgiver hos Operate og ansvarlig for 'Folkemødeanalysen', som Operate laver i samarbejde med Foreningen Folkemødet.

Analysen for 2018 viser en klar tendens til et øget samarbejde, hvor næsten hver fjerde event er lavet i samarbejde mellem to eller flere arrangører. I Operates rådgivende del af organisationen er det da også noget, man anbefaler mange af kunderne.

“De får simpelthen mere ud af at samarbejde, og det koster dem mindre,” siger Anthon A. Nødskov.

Her er Operates fem råd til det gode samarbejde om events på Folkemødet 2019:

1. Drop ene-eksponeringen, og husk kontrakten
I skal være enige om ambitionsniveauet. Skal I samarbejde om ét event af en times varighed eller en hel eftermiddag? Samarbejde betyder højere udbytte på alt andet end direkte dialog med brugerne. Et godt samarbejde kræver til gengæld, at I dropper drømmen om stor ene-eksponering. Aftal i stedet fælles rammer for beachflag, flyers, reklame fra frontpersoner osv. Ingen skal føle sig presset helt ud af scenen – eller efterladt med alt arbejdet.

Der kan være meget på spil for hver samarbejdspartner, så det er vigtigt at have en klar aftale om spillereglerne og forventninger – måske endda nedfældet på papir. Det kan være meget banale ting, såsom hvor meget I hver især reklamerer for jer selv, hvem sørger for hvad, hvad forventer vi os af tonen. Når organisationer har et interessefællesskab, kan der også let være interesseforskelle eller interessekonflikter. Derfor er tonen værd at få afklaret på forhånd.

2. Smæk døren i for direktøren: Lav en beslutningsdygtig arbejdsgruppe
Handlekraft er den vigtigste valuta i folkemødeforberedelsen. Samarbejder drukner i projektledelse, hvis ikke I skaber en effektiv arbejdsgruppe. Sørg for at få ledelsesgodkendelse på de vigtigste beslutninger, og rens derefter processen for direktører og formænd, der aldrig har tid til at mødes. Jeres arbejdsgruppe (tre-fire personer) skal have tid, mandat – og gerne engagerede studenter i lokalet.

3. Slå jer op som et bredt fællesskab: Jeres stærkeste våben er jeres multiplicerede netværk
Som fællesskab kan I skabe en fornemmelse af, at det er her, det sker i jeres branche. Ministeren skal vælge mellem mange lignende events, men vil selvfølgelig være mere tilbøjelig til at vælge det, hvor hele branchen inviterer. Med flere organisationer har I også en seriøs netværks-fordel i forhold til at samle de relevante aktører. Forpligt for eksempel hinanden på, at I hver især inviterer 50 interessenter personligt. Forhåbentligt inviteres nogle mere end én gang.

4. Død over kæmpe-panelet: Lad vær med at stille alle frontpersonerne op på en lang række
Kæmpepaneler er lige så kedelige, som de er spild af alles tid. Hvis alle skal til orde, når hver person at tale en-to gange – og sammenhængen i debatten forsvinder. Det er fint at høre mange forskellige, men så skal de ikke alle stå i panelet. Hvis I er fire organisationer, så drop panelet med minister, oppositionspolitiker, fire talspersoner og en caseperson. Alle kan sagtens komme bedre til orde i mere underholdende formater: Et 45 minutters ministerinterview, hvor der kommer forskellige spørgere ind undervejs; en quiz, hvor I deles op i to eller tre hold; eller blot ”runder” i debatten, hvor hver runde har et nyt panel af maksimalt tre personer.

5. Med større vægt følger større ansvar: Lav et reelt verdensmålsbidrag
Folkemødet har besluttet, at FN's verdensmål skal være hovedtema, og arrangører har derfor en fantastisk platform for at tænke verdensmålene ind i deres events. Så hvis I for eksempel er fem organisationer om ét event, har I et fælles ansvar for at levere et reelt bidrag til verdensmålene i det. Her kan I med fordel fokusere på at konkretisere i stedet for at hæve barren, for I kommer ikke til at redde hele verden.

Men kan I samle ny viden om ligestilling på jeres område og levere det til ministeren? Kan I kickstarte en indsats for at sætte fokus på et bestemt sundhedsproblem i jeres sektor? Kan I blive enige om at se på et gammelt konkret stridsmål med nye briller? Det gør en forskel, og det konkrete vil altid blive mere belønnet end det uhåndgribelige og gå lettere i pressen og på sociale medier. Med et større samarbejde har I kræfterne til at løfte det ud over rampen.

Forrige artikel Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Næste artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.