Håndtryk, nøgler og god tid – sådan engagerer unge i Næstved andre unge

Unge skaber i fællesskab projekter i ungdomsprojekthuset JB10 i Næstved. Huset har eksisteret i knap ti år og trækker fortsat flere og flere unge til. Tillid, ejerskab og en lyst, der gennemsyrer hele miljøet er nogle af nøgleordene bag husets succes.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Af Victoria Dahl Understrup, projektmedarbejder på Ungdomsbureauet

”Alle der vil ha’ en nøgle, må få en nøgle,” fortæller Christoffer Tauber mig, idet han låser op til ungdomsprojekthuset, JB10 i Næstved.

Christoffer Tauber kom selv i huset som gymnasieelev og er i dag ansat som en af husets projektledere.

I huset hænger portrætbilleder af husets frivillige, der er sofa-øer over det hele, en sodavandsbar med stregsystem, en større hjemmebygget scene, sort fra gulv til loft og hjemmelavet kunst i gården.

Christoffer Tauber og jeg går videre, og han fortæller mig mere om nøglerne. De har valgt at dele dem ud, så husets unge kan komme ind, lige når de vil – ligegyldigt om det er i weekenden, efter skole eller om aftenen. Når de selv har nøgler, kan de lave deres projekter på deres egne præmisser. Det er et af husets primære tilgange til at involvere unge.

”Husets unge skal føle, at huset er ligeså meget deres som andres,” fortæller Christoffer Tauber.

Alt starter med et håndtryk

Lige nu er der 50-60 nøgler i omløb, og Christoffer Tauber kender de fleste, der har en nøgle i dag. Men sådan har det ikke altid været.

Da Christoffer Tauber fik ansvaret for huset i 2017, valgte han at hive alle nøglerne tilbage og starte forfra. Ikke fordi de gamle ikke måtte være med, men fordi han havde et behov for at indgå i dialog med alle påny.

At arbejde på JB10 er et relationsarbejde, og som Christoffer Tauber fortæller, er det meget vigtigt for ham, at alle nye ansigter bliver mødt af et håndtryk.

Ungdomshuse kan være mærkelige at træde ind, især første gang man gør det. Hvor skal man sætte sig, og hvem skal man tale med?

Christoffer Tauber har selv bemærket, at folk typisk tropper op med en ven eller to om armen. Men det er intet problem, så længe de kommer ind. For når først de er i JB10 kan han, hans kollegaer og husets faste gæster hurtigt skabe relationer på tværs. Blandt andet med et håndtryk.

Synergi – ungdomsskolen uddanner deres egne

”Jeg kommer ud af ungdomsskolen,” siger Christoffer Tauber og fortsætter: ”Hvis du får en eller anden ind, der ikke kender til byen, til huset eller til menneskerne, så tager det bare længere tid. For det første at bygge relationerne op og for det andet at forstå jargonen og byen”.

Centralt for JB10s involvering og aktivering af unge er den fælles referenceramme, huset værner om. Husets ansatte er selv vokset op i Næstved, har besøgt ungdomsskolen og været engagerede i JB10. De taler alle samme sprog.

Samskabelse – Voksenstyret og ungedrevet

Christoffer Tauber fortæller om de ansattes funktion i JB10, at de fastholder og skaber rammerne – ”driver butikken”, som Christoffer Tauber kalder det, men selve indholdet og ALT det, der sker i huset, bestemmer de unge selv.

De unge får både mulighed for at skabe projekter og udvikle idéer, lige så tosset de vil og på deres præmisser, ligesom de har mulighed for at få sparring, vejledning og penge af de ansatte

I øvrigt lægger Christoffer Tauber vægt på, at han ikke ser sig selv som voksen, på trods af sin alder på 26 år.

”Jeg er her udelukkende, fordi, jeg synes, det er sjovt. Ligesom de unge, der kommer her,” siger han og uddyber:

”Jeg har ikke en uddannelse inden for det her, og jeg ved heller ikke noget om pædagogik.”

Skellet mellem ansat og ung er lille på JB10. De mødes ikke, fordi de skal, men fordi de har lyst. Den fælles interesse for huset, og den mindre aldersforskel kan også betragtes som en måde, hvor JB10 lykkes med at involvere Næstveds unge.

Husets unge mødes om projekterne

Hos JB10 er det projekterne, der bærer hele huset og engagerer unge til at deltage. Har man en idé, kan man få lov at udvikle og afvikle den på JB10.

Lige nu bliver der lavet mange nye projekter:

Blandt andet Ung Lyd, der et koncertprojekt, hvor unge mennesker skal på scenen og får et publikum at spille for. Der er også Film Fra Undergrunden, der viser subkulturelle film og kunstprojekter ude i byen.

Fælles for projekterne er kreativiteten og musikken.

Kan man være med, hvis ikke man går op i musik?

"Alle bestemt kan være med, men der en overvægt af unge fra gymnasiets musiklinje – så huset rammer nok ikke  helt bredt."

Men det er måske heller ikke helt skidt, mener Christoffer Tauber.

”Man kan ofte spænde ben for sig selv, hvis man forsøger at nå ud til alle – så når man sjældent ud til nogen overhovedet. Det mere nichede, nørdede fokus er altså også en tilgang til involvering af unge på JB10.

TID 

En vigtig pointe fra Christoffer Tauber er, at JB10 har krævet tid. Sådan er det med alle projekter. I dag har JB10 eksisteret i knap ti år, og initiativet trækker kun flere og flere unge til.

"Mange kommuner, virksomheder og NGO’er starter et projekt, og så to år efter evaluerer de på, hvordan det er gået. 'Nå, det fungerer ikke, vi lukker det.' Havde Næstved Kommune gjort sådan, havde JB10 måske ikke eksisteret dag. Det tager tid at bygge en så stærk ungdomsskole op. Lad os sige at JB10 eksisterer i 50 år mere, så er to år, hvor det ikke fungerer, meget lidt tid,” siger Christoffer Tauber  

Forrige artikel Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre Næste artikel Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.