I tal: Crowdfunding er i eksponentiel vækst

PENGE I KASSEN: Crowdfunding boomer, og der er mange millioner at hente. Her får du overblik over de forskellige typer af crowdfunding, deres markedsandele og vækst.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Over 100 millioner kroner. Så mange penge rejste danske privatpersoner og virksomheder i løbet af 2016 ved hjælp af crowdfunding. Det viser en analyse fra Vækstfonden og Dansk Crowdfunding Forening, som slår fast, at finansieringsformen er i kraftig vækst både i Danmark og globalt.   

Crowdfunding handler om, at et større antal personer er med til at finansiere et konkret projekt, en virksomhed eller et velgørende formål. Finansieringsformen er egentlig ikke ny. Gennem tiden er både bogprojekter og sågar Frihedsgudindens sokkel blevet finansieret ved, at en gruppe mennesker er gået sammen om finansieringen. Men med internettet er barrieren for at koordinere den type finansiering med mange investorer blevet sænket, og et væld af såkaldte crowdfunding-platforme som f.eks. KickStarter, Indiegogo og Booomerang.dk er myldret frem.     

Her kan du få overblik over finansieringsformens store succes og vækst de senere år og sammenligne nøgletal for de forskellige typer af crowdfunding-indsamlinger herhjemme og i udlandet.

Hastig vækst
Crowdfunding begyndte for alvor at vinde frem i USA i 2003. Siden er finansieringskilden blevet mere og mere anvendt og udbredt år for år. Globalt er størrelsen af beløbene, der bliver indsamlet, vokset eksponentielt. I 2009 blev der rejst cirka en halv milliard amerikanske dollars via crowdfunding globalt. I 2015 var det indsamlede beløb ifølge Dansk Crowdfunding Forening 34,4 milliarder dollars globalt.

Danske projekter er også for alvor begyndt at finde finansiering via crowdfunding, og der har været samme væksttendens for danske projekter, som man har set globalt. I 2014 rejste danske projekter tilsammen ca. 20 millioner kroner via crowdfunding. I 2016 var tallet langt over 100 millioner kroner.  

 

Der findes primært fire former for crowdfunding:


1) Reward-crowdfunding – du får noget igen
Reward-crowdfunding går kort fortalt ud på, at man via en online platform som f.eks. KickStarter, Indiegogo eller Booomerang.dk hjælper med at finansiere et produkt eller et projekt i fællesskab med andre privatpersoner eller virksomheder. Til gengæld for ens støtte modtager man en form for "reward” eller belønning. Det kan f.eks. være produktet, man får tilsendt, eller det kan være en flaske vin eller et klippekort til en serviceydelse – kun fantasien sætter grænser. På reward-crowdfundingsider gælder der typisk en "alt eller intet”-regel, hvor pengene gives retur til dem, der har støttet (de såkaldte backers), hvis ikke det fastsatte målbeløb nås inden for en fast defineret tidsramme.   

I Danmark udgjorde reward-crowdfunding 43 procent af den rejste kapital ved alle former for crowdfunding i 2016. Globalt var tallet markant lavere med blot otte procent. Reward-crowdfunding har da også redet på en bølge af succes i Danmark med en vækstrate på 180 procent fra 2015 til 2016.

Du kan læse mere om reward-crowdfunding hos Dansk Crowdfunding Forening.

2) Donations-crowdfunding – du donerer af filantropiske årsager
Donations-crowdfunding fungerer ligesom reward-crowdfunding ved, at man kan støtte forskellige projekter via en online platform, hvor der er afsat en bestemt tidsramme til at nå et bestemt beløb. Bidragyderne modtager dog ikke en "reward” eller belønning, men støtter typisk projekterne af filantropiske årsager, og beløbene returneres ikke nødvendigvis, hvis ikke målbeløbet nås.

I Danmark udgjorde donations-crowdfunding ifølge Dansk Crowdfunding Forening cirka fem procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding i 2016. Globalt var tallet otte procent.

3) Låne-crowdfunding – du yder et lån i fællesskab med andre
Den mest udbredte form for crowdfunding i både Danmark og globalt er låne-crowdfunding, hvor en privatperson eller en virksomhed kan låne penge fra "crowden” til et konkret formål. Helt almindelige mennesker kan låne beløb af varierende størrelse ud til projektet, mens alle låntagerne skal igennem en kreditvurdering. Rentesatsen baseres enten på kreditvurderingen eller ved at lade det være op til långiverne ud fra en form for auktion. Långivernes renter og afdrag beregnes ud fra deres andel af det samlede lån.    

Låne-crowdfunding står på verdensplan for hele 73 procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding. I Danmark er låne-crowdfunding også den dominerende form for crowdfunding og står for 52 procent af den kapital, der i 2016 blev rejst via crowdfunding. Det viser tal fra Dansk Crowdfunding Forening.  

4) Investerings-crowdfunding " du får aktier for din støtte
Investerings-crowdfunding, som også er kendt under navnene aktie-crowdfunding og egenkapital-crowdfunding, går kort fortalt ud på, at almindelige mennesker investerer penge i en virksomhed eller et konkret produkt og til gengæld modtager en ejerandel i form af aktier tilsvarende det investerede beløb.

Investerings-crowdfunding er et helt nyt fænomen i Danmark. Den første portal for investerings-crowdfunding, Crowd Invest, blev først lanceret i oktober 2016, og der findes derfor heller ikke tal for, hvor stor en del af crowdfundingmarkedet, investerings-crowdfunding står for. Men den er lille. Globalt er investerings-crowdfunding næsten lige så stort som reward-crowdfunding og donations-crowdfunding og står for syv procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding.

Du kan læse meget mere om udviklingen i det danske og internationale crowdfunding-marked i Dansk Crowdfuning Forening og Vækstfondens crowdfunding-analyse.

Forrige artikel Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Næste artikel Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.