Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden

TENDENSER: Når der skal findes løsninger på fremtidens største samfundsmæssige udfordringer, er sociale iværksættere, lokale entreprenører og dem, der er berørt af de konkrete problemer, altafgørende. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport, som kortlægger, hvor filantropibranchen bevæger sig hen i fremtiden.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Filantropibranchen ændrer sig. Det fornemmede Michael & Susan Dell Foundation, da fonden så en tendens til, at den filantropiske verden ikke længere alene efterspørger kapital, men i højere grad også efterspørger andre typer ressourcer i forsøget på at skabe positiv social forandring. Ved hjælp af en spørgeundersøgelse blandt næsten 700 forskellige filantropiske aktører, fra NGO-eksperter til embedsmænd og sociale entreprenører har fonden undersøgt, hvordan filantropi er ved at ændre form, og hvor branchen er på vej hen nu.

Her får du hovedkonklusionerne i rapporten, som blandt andet slår fast, at partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er på tværs af sektorer, fagligheder og landegrænser er altafgørende, når der skal findes effektive løsninger på fremtidens helt store udfordringer.

En bevægelse fra kapital til kompetence
Filantropi gik traditionelt ud på udelukkende at donere penge til sociale initiativer. I dag efterspørges ikke blot penge, men en blanding af penge, tid og talent. Således er det altså hjerner og netværk, der i lige så høj grad skal tappes som pengepunge. Undersøgelsen blandt filantropiske aktører bekræfter tendensen, idet kun 41 pct. ønsker at modtage penge frem for eksempelvis strategisk vejledning eller frivillig-timer. Ønsket er, at donorer kan fungere som ledere og problemløsere og dermed bidrage med:

  • Adgang til netværk.
  • Strategisk rådgivning og støtte.
  • Hjælpe med at øge synlighed og forsvar.

Fra passion til pragmatisme
Mennesker, som ønsker at løse samfundets store udfordringer, begynder typisk med gode intentioner, men gode intentioner kan ikke stå alene. Hvis handlinger skal have effekt er flere faktorer vigtige:

  • Passion, ekspertise og sag skal matches. Evner og problemstilling skal altså passe sammen.
  • Man skal til fulde forstå den problemstilling, man har med at gøre. Denne forståelse kan opnås ved at søge perspektiver fra forskellige kilder. Respondenterne i undersøgelsen mener, at de bedste ideer til sociale ændringer vil komme fra sociale entreprenører, dem der er berørt af problemerne samt lokale entreprenører.

Fra intervention til innovation
Filantropi-branchen fokuserer mere end nogensinde før på at fremme innovation. Over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen svarer, at filantropiske organisationer er bedre udstyret end andre til at investere i innovative ideer og støtte projekter med høj risiko, fordi deres eneste mål er at fremme gode formål i offentlighedens interesse.

Innovation indebærer, at man påtager sig større risici, og det stiller krav til, at filantropen udviser stor ansvarsfølelse og transparens i forhold til, hvilket grundlag beslutninger træffes på. Her er dataindsamling og effektmålinger afgørende, ligesom det er afgørende, at filantropen er villig til hurtigt at ændre kurs, hvis de indsamlede data viser, at det er nødvendigt. Ny teknologi muliggør, at man i højere grad kan målrette sin dataindsamling, og det er derfor meget vigtigt at være bevidst om, hvordan man bruger data, og om man lærer de rigtige ting af data. Det handler ikke blot om, hvad man måler, men hvornår.  

Fra koordination til samarbejde
At bygge partnerskaber med andre med fælles mål er altafgørende for at opnå effekt. Diversitet i talent og perspektiver er nøglen. Der bliver i højere grad efterspurgt samarbejde mellem organisationer med forskellige kapaciteter og tilgange. Eksempelvis svarer 79 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at de ønsker at se mere business-nonprofit samarbejde, og næsten lige så mange ønsker at se mere regering-nonprofit samarbejde.

Informationsdeling er ifølge respondenterne også en meget vigtig faktor for at skabe positiv forandring. 76 pct. svarer, at det er brugbart at lære af hinandens fejl. Dog svarer kun 14 pct. at de føler, at andre deler deres fejl. Mange er påpasselige med at skilte med deres fejl, da de ikke vil skuffe deres støtter, men når tre fjerdedele ser fejl som brugbar viden, ville man kunne få meget ud af i højere grad at dele erfaringer og fejl med hinanden.

Fra quick fix til langtidsholdbart
Hvis filantroper ønsker for alvor at gøre en forskel, er de nødt til at tænke langsigtet, fokusere i længere tid på en sag og bygge langvarige relationer til deres partnere. Varige forandringer kræver, at man tænker langsigtet og er tålmodig, også selvom man ikke straks ser resultater. Vedvarende forandringer opnås ikke over natten, og filantropiske indsatser har derfor behov for tålmodig kapital.

 

Forrige artikel I tal: Crowdfunding er i eksponentiel vækst I tal: Crowdfunding er i eksponentiel vækst Næste artikel Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.