Lokalforeninger skal åbne sig over for lokalsamfundet

Af Torben Stenstrup

Evnen til at løfte blikket op over foreningens indhegning og orientere sig om tendenser og udviklingen i det omgivende lokalsamfund er central, hvis I ønsker, at jeres forening skal udvikle sig og forblive attraktiv.

Foreninger, der uforvarende lever i en osteklokke, får et chok og har svært ved at forstå, at kommunen pludselig ændrer i tilskudsvilkår og favoriserer naboklubben, eller at medlemstallet rasler nedad, fordi folk har fået nye interesser. Foreningsledere må orientere sig mod omverdenen for at trække de bedste muligheder til foreningen, bidrage til værdiskabelsen i lokalsamfundet og aktivt påvirke, at lokale rammevilkår for foreningslivet udvikler sig gunstigt.    

Hvilken rolle vil du og din forening spille lokalt?

Hvis man som foreningsleder løfter blikket og orienterer dig mod den lokale omverden, vil man selvfølgelig skulle bruge kræfter og energi på dette, hvilket kan gå fra den primære foreningsopgave. Omvendt kan det servere oplagte fordele på et sølvfad til foreningen. Det kan være i form af tilskudsmuligheder, en håndsrækning til jeres drømmeprojekt eller øget interesse for jeres arbejde.

I kan for eksempel invitere lokalbefolkningen til at deltage i jeres kerneaktiviteter, ikke bare på jeres ”hjemmebane”, men også ved at rykke jeres aktivitet ud på byens torv eller til byfester, markedsdage og andre fælles events.

Måske råder foreningen over et klubhus, en grund eller en anden fysisk facilitet, som I kan stille til rådighed for andres aktiviteter?

Her er det måske muligt at holde en børnefødselsdag, et klassearrangement, et foreningsmøde eller en anden relevant samling af målgrupper, som matcher foreningens profil. Eller jeres forening kan deltage i partnerskabsprojekter og skabe værdi sammen med andre ved at byde ind med jeres kompetencer og styrker.

Det er en tendens, at mange gerne vil deltage i en konkret aktivitet, et projekt eller et arrangement. Men færre ønsker at forpligte sig til det lange seje træk i udvalg, bestyrelsesarbejde eller kassererjobbet, hvilket ofte er en forudsætning for at kunne skabe en legitim aktivitet, der kan modtage offentlige tilskud eller penge fra fonde.

Som udadvendt forening i et lokalområde kan det være en kæmpe hjælp at stille sig til rådighed som platform for andres projekter. Det kræver god dialog og klare aftaler, men i fællesskab kan I på denne måde genbruge foreningens organisatoriske, demokratiske og økonomiske set-up.

En generøs og åbenhjertig forening står stærkt i dialogen med kommunen og lokale beslutningstagere, mens den introverte og lukkede forening let bliver overset, eller måske ligefrem bevidst tilsidesat.

Hvad har prioritet i din kommune – og hvordan kan det gavne jer?

Hvis du kigger på din kommunes hjemmeside, vil du med stor sandsynlighed kunne finde en formuleret vision, en kommuneplan (planen for den fysiske udvikling af kommunens områder) og en række politikker.

Det er tre typer af styringsredskaber, som embedsfolk og lokalpolitikere bruger til at forme kommunens udvikling til gavn og glæde for kommunens borgere. Hvis din forening for eksempel er en idrætsforening, spejdergruppe eller aftenskole vil det være oplagt at kigge efter ”Folkeoplysningspolitikken”. Er din forening en frivillig social forening, kan du måske finde en ”Frivilligpolitik”, og er din forening en kulturel forening, skal du måske på jagt efter en ”Kulturpolitik”.

I de fleste kommuner er der politikker med målsætninger for daginstitutioner, skoler, ældrepleje, arbejdsmarked, erhvervsudvikling, bosætning, lokalsamfund, sundhed, klima og miljø osv.

Det er interessant at finde ud af, om der er et match mellem de aktiviteter og projekter, I har fokus på i foreningen – og de ambitioner, som kommunen har på en række områder. Kan I koble jeres konkrete drømme og udviklingsplaner i foreningen med de større dagsordener, som kommunen arbejder på – så kan I binde praktik og ”strategisk kodesprog” sammen og finde et fælles sprog. På den måde kan I tale jeres projekt og ønsker ind i kommunens perspektiv, hvilket måske kan bane vejen for kommunal medfinansiering, byggetilladelser, adgang til bedre faciliteter, nye målgrupper, faglig rådgivning eller andre bidrag, der lige præcis er nødvendige for at kunne realisere jeres ideer.

At skabe udvikling og værdi sammen med andre gennem samarbejder eller partnerskaber er en stærk og relevant arbejdsform, som kan skabe gode resultater, bredt medejerskab og tiltrække penge fra offentlige puljer og private fonde.

Den lille foreningslobbyist og netværker

Jeg vil gerne fremhæve fire områder, hvor du som foreningsleder kan søge indflydelse og aktivt påvirke udviklingen til gavn for din forening:

 

1. Kommunalpolitikere: Byrådsmedlemmerne arbejder både i samlet flok og igennem deres funktion som borgmester, formand/medlemmer af de stående udvalg og placering i bestyrelser/råd/nævn osv. Det er en god ide at kortlægge de centrale personer, der har indflydelse på din forening indenfor flere politikområder. Få en god dialog i gang og fortæl om jeres ideer, bidrag til fællesskabet, ønsker og behov for hjælp. Husk at tale med politikere fra begge sider af byrådssalen, og at politikere hader brok og surmuleri, men gerne vil tale om konstruktive løsninger.
2. Embedsværket: I den kommunale organisation finder du ledere og nøglemedarbejdere, som har ansvaret for de fagområder, der har en grænseflade til din forening og jeres aktuelle ønske/problem. Der er ofte en åbenlys primær kontaktflade for din forening i for eksempel en Kultur- og Fritidsforvaltning eller et Frivilligcenter. Her kan du få rådgivning om den bedste vej rundt i den kommunale organisation, hvor du måske har brug for at tale med en skoleleder, vej og park, byggesagsafdelingen eller andre funktioner alt efter den konkrete situation. Det er en god ide at have en relation til et par medarbejdere og ledere i nøglepositioner, som ofte kan guide til hvad, der kan være den rigtige og smarte vej for at få succes. Husk at embedsfolk er underlagt regler, lovgivning, faglig integritet og skal fungere upolitisk. Derfor kan du med fordel have én dialog kørende med det politiske lag og en parallel dialog med embedsværket.
3. Repræsentationsorganer: Din forening er højst sandsynligt repræsenteret i en samarbejdsflade med kommunen igennem et ”Folkeoplysningsudvalg”, ”Frivilligråd” eller andet organ. Find ud af, hvem der repræsenterer din forening og sørg for at have en god dialog med disse personer. Måske har du ligefrem lyst til at stille op til valg i det relevante organ og engagere dig mere direkte i det kommunalpolitiske arbejde. Disse organer har brug for at have indsigt i foreningslivets aktuelle situation og konsekvenser/potentialer i at ændre på rammevilkår og tilskudsregler mv. på foreningsområdet. Det kan du bidrage med og derigennem påvirke din forenings muligheder og synliggøre jeres aktuelle behov.
4. Interesseorganisationer: Din forening er sikkert også med i forskellige interessevaretagende fora i samråd eller paraplyorganisationer, måske med i en landsorganisation eller deltagere i et erfaringsnetværk. Her kan du også med fordel holde nøglepersoner informeret om jeres aktuelle planer, ønsker og behov. Dels kan du her både give og modtage konkret sparring, men hvis din forening havner i en klemme i relation til for eksempel kommunen kan I også danne og mobilisere alliancer og tale med en samlet, kraftig stemme.

Det er en god ide at investere tid og energi i netværksarbejde løbende ved at deltage i møder og drikke kaffe med nøglepersoner jævnligt og dele resultater/perspektiver med andre. Vi kender nok alle den kontakt på LinkedIn, der i forbindelse med et jobskifte får et meget højt aktivitetsniveau, men ikke har givet så meget til fællesskabet løbende. Den attraktive forening formår at bidrage til sammenhængskraften lokalt i mange henseender – og får dermed lettere hjælp udefra, når der opstår behov og gode ideer.

[email protected]