Sådan har civilsamfundets indsats hjulpet ukrainere i gang på arbejdsmarkedet

På trods af de ukrainske flygtninge kun har været kort tid i landet er det lykkes mange af dem at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Og både virksomhederne, myndighederne og civilsamfundet har stået klar med afgørende hjælp, siger ukrainerne selv i ny undersøgelse.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Niels Bak Henriksen

'Ukrainerne er blevet taget imod med åbne arme på arbejdspladserne'

og 'Omfattende indsats på tværs af offentlige instanser og civilsamfund gør indsatsen mulig'

Sådan lyder to af hovedkonklusionerne i en ny analyse af integration af ukrainske flygtninge på 25 arbejdspladser.

Og så havde folkene bag undersøgelsen faktisk ikke en gang spurgt specifikt ind til civilsamfundets rolle. Men især i interviewene med de ukrainske flygtninge selv, kom det op igen og igen.

”De har næsten alle startet med, hvor taknemmelige de har været”, siger Jens Hørby Jørgensen, der er direktør i konsulenthuset Discus, som har lavet undersøgelsen. Den ene efter den anden af flygtningene berettede om afgørende hjælp fra virksomhedsledere, kolleger og andre i lokalsamfundet, som har været afgørende for at få dem i arbejde og for at finde sig til rette på den nye arbejdsplads.

”Det omfang, der var, overraskede os,” siger han.

De fleste ikke organiserede

Når undersøgelsen omtaler civilsamfundet, så bruger den begrebet i bredeste forstand. Altså alle, som har hjulpet til, som ikke repræsenterer myndigheder eller deres normale funktion som for eksempel arbejdsgivere.

”Det, der især har fyldt, er dem, som ikke er organiserede. De har stået med de her flygtninge og har engageret sig”, siger Jens Hørby Jørgensen.

Det gælder for eksempel også arbejdspladser, som er gået langt ud over sædvanlige HR-funktioner, og også i høj grad ukrainernes nye kolleger på de danske arbejdspladser.

”Mange af arbejdsgiverne siger i interviewene, at de andre medarbejdere er stolte af arbejdspladsen”, fortæller han om den indsats, der er blevet ydet.

Ukrainerne i undersøgelsen har blandt andet nævnt indkvartering hos private, hjælp til at kontakte myndigheder, sociale arrangementer, lån af biler eller samkørsel, så de kunne komme på arbejde eller hente og bringe børn, hjælp til cv’er og jobsøgning og donationer af tøj, legetøj og møbler til den nye lejlighed. En enkelt havde ligefrem fået et flygel.

Også i selve ansættelsen har især både herboende ukrainere og arbejdsgiverne aktivt brugt deres netværk til at finde job til de nyankomne flygtninge.

”Det var en af mine bekendte, der spurgte mig. Hun er med i et netværk her i kommunen, der hjælper ukrainerne med at komme til rette,” lyder beretningen i rapporten for eksempel fra en af arbejdsgiverne.

Nemt at rekruttere frivillige

Ud over den spontane hjælp fra private, så nævner Jens Hørby Jørgensen også, at for eksempel de ukrainske foreninger har været meget aktive og de herboende ukraineres hjælp har været vigtig, fordi mange af flygtningene ikke taler engelsk.

Desuden så har etablerede organisationer som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp også været på banen. Og de mærkede helt den samme spontane velvilje, som rapporten skildrer, fortæller chef for Frivillig i DRC Dansk Flygtningehjælp Lone Tinor-Centi.

”Det var rigtig nemt at rekruttere frivillige. Rigtig mange danskere ville gerne støtte op,” siger hun.

Med undtagelse af nogle få kommuner, hvor flygtningehjælpens beskæftigelsesenhed er engageret, er deres arbejde rettet mod den bredere integration og ikke i særlig grad mod arbejdsmarkedet. Alligevel genkender hun det samspil, som rapporten omtaler.

”Mange fik arbejde. Mange blev også støttet i at komme ud, fordi de for eksempel ikke havde en bankkonto, så de ikke kunne få udbetalt løn”, siger hun om de ting, som organisationen typisk hjælper nyankomne flygtninge til rette med. Hun nævner også hjælp til at lave cv’er og i nogle tilfælde også træne jobsamtaler, som ofte kan have et andet forløb end det, flygtningene er vant til.

”Hvor meget skal man selv tage initiativ under samtalen? Det gør man ikke i Ukraine”, nævner hun som eksempel.

Dermed supplerer hun også rapporten, som peger på, at et af de områder, som ukrainerne ofte har fået en hjælpende hånd til at finde rundt i, er kulturen på danske arbejdspladser. Her er strukturen er fladere, og de ansatte forventes selv at tage initiativ og gøre opmærksom på, hvis de ser et problem.

Har skrevet rigtig mange cv’er

Organisationen yder blandt andet støtte i Hverdagsrådgivningen, hvor frivillige hjælper flygtningene til rette med alle mulige hverdagsproblemer.

En af de frivillige som strømmede ind af døren her, var Mathilde Bartholin fra Aarhus.

”Det var en oplevelse, hvor det først og fremmest føltes enormt rart at kunne gøre et eller andet i forhold til situationen i Ukraine”, siger hun om sin motivation for at melde sig. Og efterhånden som ordet om rådgivningen spredte sig blandt ukrainerne, så fik de rigtig travlt.

”Vi asfalterede ligesom vejen, mens vi kørte på den”, siger hun om den første hektiske tid. Mange af problemerne handlede om helt almindelige hverdagsting, som man bare ikke ved, hvordan fungerer, når man ikke er vokset op i det danske samfund.

”Du kan forestille dig, hvordan det er med NemID og MITID, hvis du er ukrainer”, siger hun. Hun fortæller, at problemerne ofte kom lidt i bølger alt efter, hvor ukrainerne nu var nået til i systemet. Den ene uge var det problemer med Udlændingestyrelsen. Et par uger senere var fokus flyttet til at finde arbejde.

”Jeg har skrevet rigtig mange cv’er og udfyldt stamdata på jobdatabaser”, siger hun.

Meget af det handlede også om at kontakte myndigheder eller sundhedssystemet for ukrainerne.

”Jeg havde kommunen på speed-dial. Jeg havde fundet et nummer, hvor de altid tog telefonen, også klokken 18 om aftenen,” siger hun. Først senere fandt hun ud af, at det slet ikke var et nummer, som det var meningen, at udefrakommende skulle kunne ringe til. Men hun blev taget godt imod.

”Der var en utrolig imødekommenhed de fleste steder, man ringede hen. Kommunen må jo have været fuldstændig overvældet”, siger hun.

En anden situation end tidligere flygtninge

At velviljen er stor, når krisen er akut, er ikke en ny erfaring i DRC Dansk Flygtningehjælp.

”Da der kom syriske flygtninge i ’15, så væltede det også ind med frivillige”, siger Lone Tinor-Centi.

Til gengæld er der nogle andre forskelle til situationen dengang, som kan have været med til at give ukrainerne en hurtigere vej ind på arbejdsmarkedet.

”De fleste andre flygtninge må ofte bo i et asylcenter i desværre ret lang tid. Ukrainerne kan komme ud og i gang”, siger hun, og peger samtidig på en anden forskel.

”Ukrainerne har haft i deres hoveder, at de skulle tilbage. Hvis du tror, du skal hjem om 3-4 måneder, så efterspørger du et arbejde, så du har noget meningsfuldt at foretage dig i ventetiden,” siger hun, og tilføjer. ”Det er bare ikke det, der er sket”.

Oplæg til videre forskning

I november, hvor interviewene til rapporten fra Discus blev lavet, var 56 procent af de ukrainske flygtninge, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet, kommet i arbejde.

Ukrainernes vilje til at skaffe sig arbejde på den korte bane er også afspejlet i rapporten fra Discus. Jens Hørby Jørgensen peger på, at ukrainerne generelt er veluddannede i forhold til for eksempel de syriske flygtninge, men også at deres sprogkundskaber er dårlige, så de kun kan løse ufaglærte opgaver, som typisk er langt under deres øvrige kvalifikationer. Det har ind imellem frustreret nogle af arbejdsgiverne, som måske synes det er lidt spild af flygtningenes talenter, men det er til gengæld ikke noget ukrainerne selv har givet udtryk for – i hvert fald endnu.

”Rapporten er et nedslag i november ’22. Hvad har virket?” siger Jens Hørby Jørgensen. I titlen kalder rapporten da også sig selv for en foranalyse.

”Det er et oplæg til videre forskning”, siger han.

Rapporten er finansieret af foreningen Velliv, der er tilknyttet forsikringsselskabet af samme navn, og Jens Hørby Jørgensen håber nu der kan findes finansiering til en opfølgning, som både skal have et bredere datagrundlag, og som kan gå ind og sammenligne med tidligere flygtningegrupper.

Og så vil han gerne trænge mere systematisk ind i den rolle, som civilsamfundet har vist sig at have.

”Fordi det har vist sig at være så afgørende for, hvordan de fungerer på arbejdspladsen”, siger han.

 

Forrige artikel Ngo i krig, krise og konflikt: Fleksibilitet og lokale løsninger gør det muligt at arbejde i svære samarbejdslande Ngo i krig, krise og konflikt: Fleksibilitet og lokale løsninger gør det muligt at arbejde i svære samarbejdslande Næste artikel En grønskolling vokset ud af 2014-revolutionen og et håndholdt orgie af frivillig handlekraft. Her er et øjebliksbillede af Ukraines civilsamfund En grønskolling vokset ud af 2014-revolutionen og et håndholdt orgie af frivillig handlekraft. Her er et øjebliksbillede af Ukraines civilsamfund
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.