Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Nibe Festival og Aalborg Karneval plejer at være vigtige indtægtskilder for foreningslivet i det nordjyske. Det er her, den lokale bokseklub og jagtforeninger tjener nødvendige skillinger, som er med til at holde driften kørende. Men begge begivenheder er aflyst, og det samme gælder i øvrigt en række idrætsstævner og spejderlejre.

Derfor har Aalborg Kommune taget en beslutning om, at man så vidt muligt vil sende økonomiske redningskranse ud, så små og store foreninger kommer med på den anden side af krisen: 

“Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at redde vores civilsamfund, så det kommer op på samme niveau efter krisen, som det havde før. Det, vi har brugt generationer på at bygge op, kan blive revet ned på grund af denne forfærdelige virus. Det vil være skadeligt for det enkelte menneske, men også for vores sammenhold. Så der er det en klar politisk prioritering, at vi skal understøtte civilsamfundet på allerbedste måde,” siger sundheds- og kulturrådmand i Aalborg Kommune Mads Duedahl (V).   

Rådmanden forklarer, at strategien nu og her er at hjælpe foreninger med at holde hovedet over vande, indtil man kender det fulde omfang af de hjælpepakker, der kommer fra Christiansborg. Når kommunens budget skal lægges for næste år, må man med rådmandens ord “se på, hvad der skal til derudover”.

Økonomisk opbakning 
Helt konkret har forvaltningen i Aalborg Kommune fået grønt lys til at følge de retningslinjer, som blandt andet KL og regeringen har fremsat. Det betyder, at kommunen kan udbetale løbende tilskud til økonomisk trængte foreninger vel vidende, at aktiviteter ikke bliver afviklet.

Samtidig har forvaltningen fået politisk opbakning til ikke at opkræve gebyrer som eksempelvis leje af kommunens ejendom. Huslejen er dog ikke på nuværende tidspunkt blevet eftergivet, understreger afdelingschef for Fritid og Landdistrikt Erik Kristensen. 

“De bevillinger, civilsamfundet har fået, udbetaler vi, som ingenting er hændt. Men det betyder også, at hvis man får en bragende sæson til efteråret, fordi alle vil ind og være en del af foreningslivet, så er det ikke sikkert, at foreningerne mangler penge længere. I det tilfælde kan man måske forvente, at kravet om at betale gebyrer kommer alligevel. Også for de måneder, man ikke havde aktiviteter,” siger Erik Kristensen.

Dialog og klar kommunikation
Spørger man Erik Kristensen, hvad hans forvaltning kan fremhæves for under coronakrisen, peger han på, at kommunen har gjort sig umage med at orientere og være i dialog med foreninger, ngo’er, aftenskoler, forsamlingshuse, spejderkorps og samråd. I de løbende skrivelser har man orienteret om alt fra regeringens hjælpepakker til retningslinjer om, hvordan man som organisation skal indrette sig under nedlukningen af Danmark. 

“Vi har hele tiden lagt os op ad myndighedernes anbefalinger. Men vi har gjort os umage med at tygge informationerne igennem, forstå stoffet og forklare det i et sprog, der giver mening for civilsamfundet,” siger han og uddyber: 

“Selvom vi er en stor kommune, så er det begrænset, hvor stor usikkerhed og bekymring vi oplever. En del af æren tilfalder selvfølgelig også civilsamfundet. Selvom det for manges vedkommende er baseret på frivilligt arbejde, så har de taget et stort medansvar og forstår, at vi alle er på ubetrådt land, og at vi må se tiden an. Det er også mit håb, at de alle har en oplevelse af, at hvis de får alvorlige udfordringer, så står vi der. Så er kommunen bag dem.” 

Kommunen som bindeled mellem civilsamfund og myndigheder
Ud over den vigtige kommunikationsopgave ned i systemet har Aalborg Kommune også været klar i mælet om de udfordringer, civilsamfundet står i, opadtil i systemet. Interessevaretagelsen er sket i regi af 6-by-samarbejdet (fagligt netværk af de seks største bykommuner i Danmark, red.), KL og de store paraplyorganisationer som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), DGI og DIF, som kommunen i forvejen har en god forbindelse til. 

Arbejdet er ikke slut endnu, fremhæver afdelingschefen for Fritid og Landdistrikt, Erik Kristensen. Målet er stadig at få hjælpepakker, der i endnu højere grad kan afbøde de økonomisk knubs, en mindre idrætsforening eller et spejderkorps får, når man må aflyse sine aktiviteter. 

Erik Kristensen har ikke en særlig opskrift, han vil give videre til andre kommuner. Måske er det nordjysk beskedenhed, der får ham til at sige, at kommunen “i bund og grund ikke har gjort noget ekstraordinært”. Men skal han give ét godt råd videre, så er det ambitionen om at skabe klarhed i en situation, som kan synes uoverskuelig, og at prioritere en dialog med dem, der står i en usikker situation.

“En gruppe af aftenskolerne hos os havde nogle reelle bekymringer, hvor vi blev nødt til at afvente svar hos blandt andet KL, før vi kunne melde noget klart ud. Det skabte en usikkerhed. Men det er mit indtryk, at vi har rettet op på det. Blandt andet fordi vi har holdt møder med alle 22 aftenskoler for at få et billede af, hvor de står i den her situation. Så dialogen er helt klart vigtig.”