4 globale kampagnetendenser du skal holde øje med

Det kan være en udfordring at holde trit med alle de nye tendenser og værktøjer inden for kommunikation og teknologi.

Særligt når du i dit kampagnearbejde har daglige deadlines, stram planlægning og masser af opkald og e-mails hængende over hovedet.

Fortvivl ikke. Her får du nemlig en håndsrækning.

Det globale lærings- og samarbejdsnetværk The Mobilisation Lab beskæftiger sig med fremtiden for social forandring i kampagnearbejde, og de har med hjælp fra kampagneansvarlige verden over identificeret en række globale tendenser.

Vi guider dig her gennem fire globale tendenser, som kan få stor indflydelse på jeres kampagnearbejde i 2018.

1. Robotterne er kommet!
“Robotterne kommer” er en frase, en del af os kender.

I 2017 blev brugen af robotter også tophistorie verden over, da det kom frem, at mere end 50.000 russisk-forbundne botstyrede Twitter-konti var blevet programmeret til at sende automatiseret misinformation i forbindelse med det amerikanske valg i 2016. Tweets, der blev retweetet vidt og bredt, også af den nuværende præsident Donald J. Trumps søn, Donald Jr. og præsidentens seniorrådgiver Kellyanne Conway.

Men kan robotterne arbejde i den gode sags tjeneste?

Ser man på de globale kampagne tendenser, er svaret ja.

Chatbots har eksempelvis vist sig at være nyttige for civilsamfundsorganisationer, fordi de kan indlede samtaler, fortælle historier og besvare spørgsmål.

Et eksempel på dét er den amerikanske ngo Charity:Water, der har anvendt botteknologi i deres "Walk with Yeshi"-kampagne om vandkrisen i Etiopien.

De skabte en Facebook-messenger, der introducerer folk til en (fiktiv) pige ved navn Yeshi, der bor i et landdistrikt i Etiopien, og som bruger adskillige timer dagligt på at finde vand.

Når man begynder at chatte med Yeshi, interagerer hun ved at sende billeder, videoer, lydklip og kort over sin rejse. På den måde inviterede Charity:Water brugerne tæt ind i krisen.

International Røde Kors har udarbejdet en rapport om potentiel anvendelse af apps via Facebook Messenger, WhatsApp og Snapchat i humanitære situationer, som du kan tilgå her.

Tendensen viser altså, at brugen af bots for et godgørende formål kan være en stor hjælp, når det kommer til eksempelvis jeres oplysningskampagner, da det giver jeres modtagere mulighed for at komme helt tæt på jeres sag.

2. Decentraliseret organisering spredes verden over
Fra det globale Syd til det globale Nord er en af de store globale kampagne-tendenser organisering og engagering af lokalsamfundet.

Den australske #VoteYes-kampagne for homoseksuelles ægteskabelige ret brugte eksempelvis GetUps decentraliserede organisationsplatform til at foretage en million telefonsamtaler og over 300.000 sms-beskeder med det formål at ændre Australiens lovgivning.

De fik samlet en koalition af tusindvis af organisationer og virksomheder, og det endte med et historisk ja. 

Et andet eksempel finder vi i Indien.

Her fik græsrodsorganisationen Jhatkaa gennem kampagnen AirAlert.in mobiliseret tusindvis af borgere til at skabe deres egne kampagner mod luftforurening.

Det har blandt andet medført et forbud mod åben affaldsforbrænding og har presset det indiske miljøministerium til at stoppe kontroversielle planer, der havde miljøskadelige konsekvenser.

Noget andet, du sikkert også har lagt mærke til, er tendensen med den helt almindelige dansker, hvis Facebook-statusopdatering går viralt, hvorefter medierne bider på, og det går hen og bliver en større sag.

Benjamin Rud Elberth, rådgiver om digitale og sociale medier og indehaver af Elberth Kommunikation, fortæller, at det udadtil kan ligne “den lille mand på gulvet”, men at der ofte er tale om trænede meningsdannere.

“Et eksempel er #enløsningforalle i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger, hvor en række meningsdannere gik til tasterne og delte fortællinger på Facebook. Der var lægen med blod på skoene, sygeplejerskerne og skolelærerne,” fortæller Elberth og fortsætter:

“Man bruger altså average Joes som kampagneeffekt. Udadtil virker det som en helt almindelig indigneret person, men som ofte har haft en masse digital træning med sig. Den tendens ses også globalt, men i Danmark er vi særligt gode til det.”

3. Facebook skruer op for de personlige forbindelser
Facebook har længe været omdrejningspunktet for mange civilsamfundsorganisationers kampagnestrategi. Og med rette, for med hele 80 procent af danskerne på Facebook er platformen uden tvivl en integreret del af danskernes mediebrug.

Facebooks nyeste ændringer påvirker kampagnearbejdet rundtomkring. Nu favoriseres indhold fra ens personlige sociale netværk til fordel for pages, hvilket rammer civilsamfundsorganisationer og medier.

Hvad kan du så gøre ved det?

Med den nye algoritme kan du med god grund overveje at gøre brug af gruppefunktionen på Facebook. Grupper er nemlig i tråd med Facebooks melding om, at platformen skal være rammen for de personlige forbindelser. Med deres seneste algoritme dukker prioriteret indhold fra grupper op i nyhedsfeeden sammen med alle ens venners feriebilleder og søde kattevideoer.

Ifølge Benjamin Rud Elberth har det dog været tilfældet i noget tid nu, særligt i Danmark.

Et eksempel på det, er gruppen gensidig forsøgerpligt - nej tak.

Facebook-gruppen lagde et stort pres på den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), hvilket blandt andet resulterede i en Ekstra Bladet-forside om sagen.

“Generelt i Danmark, og også internationalt, har det været sådan, at grupper fylder mest. Særligt for de mindre civilsamfundsorganisationer. I Facebook-grupper kan man selvorkestrere, man har nemlig ikke en sideadministrator, men derimod et græsrodslignende fællesskab,” forklarer Benjamin Rud Elberth.

Noget andet, du også kan overveje, er at bruge Facebook Live.

Over 100.000 danskere fulgte eksempelvis med, da Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med Landsindsamlingen 2018 i starten af april sendte live fra organisationens hovedsæde på Østerbro i København med værterne Lene Beier og Thomas Skov.



Facebook Live lander også ned i tesen om at fokus, både i kampagnearbejdet og på Facebook, er, at vi kommer tættere på hinanden.

4. Sms jer til organisering og engagement
I årevis har begrænset internetadgang og langsomme hastigheder betydet, at mobiltelefoner har været go-to-værktøjet for civilsamfundsorganisationer i det globale Syd.

Men den tendens ses nu verden over. Det at bruge sms’er i kampagnearbejdet har vist sig at give en mere autentisk og nærværende oplevelse for modtageren.

Siden 2005 har Amnesty International eksempelvis kørt med deres gratis sms-netværk Lifeline. Nu er mere end 200.000 danskere med i den kampagne.

To til tre gange månedligt sendes sms'er ud med hastesager. Det kan være alt fra salg af albinoers kropsdele og knogler i Malawi til fængsling af en blogger i Bahrain. På gennemsnitligt 18 sekunder kan man som modtager læse og sende sin underskrift retur, som Amnesty så bruger i sit videre arbejde.

Tendensen viser, at sms'en slår igennem den massive informationstunge digitale mur, størstedelen af os står overfor, hvor diverse aktører ihærdigt kæmper om at fange alles opmærksomhed.

Den røde tråd i de fire globale tendenser er et større fokus på den personlige oplevelse.

Tendenserne er ikke nødvendigvis one-size-fits-all, men du kan se det som inspiration og indblik i, hvad der rører sig verden over. Det kan være botten Yeshi, #VoteYes-kampagnen, mobilisering i Facebook-grupper eller den gode gamle sms.