På Instagram sætter Kræftens Bekæmpelse ansigt på sygdommen

BEST PRACTISE: Kræftens Bekæmpelse har valgt at give deres Instagram-profil til medlemmerne. Målt på følgerskaren er det en dårlig idé, men organisationen har skabt et aktivt community, hvor patienter og pårørende tager styringen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

"Vi skaber en fællesskabsfølelse og giver inspiration ved at bruge billeder af mennesker, som medlemmerne kan relatere til."

Sådan fortæller Jannick Blaksmark, Head of Social and Creative om Kræftens Bekæmpelses Instagram-profil. Organisationen har nemlig valgt en lidt atypisk tilgang til mediet. De har givet ordet til medlemmerne: patienterne og de pårørende.

#Fredagsfrivillige og #Ugensfighter er blot nogle af de hashtag-takeovers, som organisationen benytter for at skabe et sammenhold.

Medfortællere på Instagram
Instagram er et godt sted at fortælle historier sammen med andre mennesker. Men ifølge Kræftens Bekæmpelse skaber de ikke bare historier, men medfortællere.

"Som patientforening er det super vigtigt at afspejle det, der sker hos de mennesker, som vi er til stede for. Når vi fjerner os selv fra ligningen og giver mikrofonen til medlemmerne, så blomstrer fællesskabet på profilen. Medlemmerne responderer på autentisk indhold," siger Jannick Blaksmark.

Men selv om fællesskabet er stærkt, så er der også meget arbejde forbundet med opgaven.

"Det er klart, at vi selvfølgelig modererer og holder øje med samtalerne i kommentartrådene. Alle skal have en ordentlig behandling, både de, der har mikrofonen, og de, der er inde at skrive. Det er et kæmpe stykke arbejde. Derudover er det et stort stykke arbejde at finde frem til de her mennesker, så vi sidder hele tiden og kigger en masse hashtags og instagramprofiler igennem for at finde cases," forklarer han.

En lille, specifik følgerskare
Organisationen er vokset med 5.000 følgere på to år, hvilket i Instagram-tal ikke er så overvældende. Men succesen skal ifølge Jannick Blaksmark ikke kun måles i følgere.

"Vores følgerskare er steget fra 22.000 til 28.000 på to år. Det er ikke en voldsom stigning, men vores community kan i stedet noget helt specifikt. Profilen følges primært af mennesker, som har haft kræft inde på livet," siger han og fortsætter:

"Jeg kan se på tallene, at der er meget mere engagement, og folk er med på at give et hjerte, en deling eller en kommentar, hvis vores indhold består af rigtige mennesker, som man kan spejle sig i og relatere til," siger han.

Vi har lært af erfaring
Men Instagram-profilen har også et andet formål end at skabe fællesskab. Strategien er nemlig også at aftabuisere emner, som kampagnen "10 råd til din kemohjerne" er et godt eksempel på.

"Kemohjerne er faktisk et udtryk, som bliver brugt, og som findes. Derfor skal vi kunne tale om det. Aftabuisering. Vi forsøger ikke at være højpandede, men skal i stedet udfordre mediet. Hvad der virkede i dag, virker måske ikke i morgen," forklarer han.

Men selv om nogle mere eksperimenterende opslag har fungeret godt, er det ikke alt på profilen, som Kræftens Bekæmpelse har haft held med.

"Vi forsøgte på et tidspunkt at lave forskerformidling. Vi forsøgte at formidle et emne, som vores forskere arbejder med via film og billeder på Instagram. Men vi kunne hurtigt se, at folk ikke havde lyst til at bruge deres tid på Instagram med os. Uanset hvor simpelt og flot vi gjorde det," siger Jannick Blaksmark fra Kræftens Bekæmpelse og fortsætter:

"Det er vigtigt ikke at bide sig fast i en strategi. Vores strategi ændrer sig, alt efter hvad vi fornemmer, der virker, og hvordan platformen ændrer sig," siger han.

Forrige artikel Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million Næste artikel Tre forretninger på to år: Fokus på madspild har givet Wefood medvind Tre forretninger på to år: Fokus på madspild har givet Wefood medvind
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.