Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter

KVIKT: Nordea-fonden tilbyder brugere en lynvurdering af ansøgninger. Det er en fordel for både ansøgere og fonden, der undgår at spilde tid på ideer, som alligevel aldrig var sluppet igennem nåleøjet. Professor forventer, at andre fonde vil lade sig inspirere af tiltaget.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

”Jo nemmere adgang vi har til dem, desto bedre er det for os.”

Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, taler om de gode ideer.

Dem har han og Nordea-fonden fået bedre adgang til, efter at de i marts 2016 indførte en såkaldt ’hurtig vurdering’ via deres hjemmeside.

Her kan håbefulde ansøgere inden for 48 timer få en vurdering af, om deres ansøgning har nogen gang på jorden – og hvad de i så fald skal gøre fremadrettet.

Målene med lynvurderingerne er:

  • At forbedre brugerservicen.
  • At virke mere tilgængelige.
  • At minimere tidsspilde.

Indtil videre har lynvurderingerne været en stor succes, forklarer Henrik Lehmann Andersen.

”Vi får med den nye funktion præsenteret langt flere projektideer. Det giver os bedre mulighed for at følge med i markedet og i nye trends,” siger han.


Fordel 1: I øjenhøjde og mindre utilnærmelig

Henrik Lehmann Andersen mener generelt, at fondene har en udfordring i forhold til at komme i øjenhøjde med sine ansøgere. Fonde opfattes ofte som utilnærmelige, mener direktøren, som selv har prøvet at sidde på den anden side af bordet.

"Jeg kender følelsen af nervøsitet, inden man skal henvende sig til en fond.”

”Ansøgerne sidder med deres hjertebørn i hænderne, og jo færre barrierer de mødes med, desto mindre nervøse bliver de for at gå til os,” siger han.


Fordel 2: Kort fra idé til handling

Derfor glæder det særligt Henrik Lehmann Andersen, at fonden kan se, at de fleste henvendelser under ’hurtig vurdering' kommer fra mobile platforme.

”Det vil sige, at mange sidder og udfylder ansøgningen, samtidig med at de taler om projektet. Eksempelvis sidder man til bestyrelsesmøde i den lokale fodboldklub og kontakter os med det samme. Det har været en øjenåbner for os,” siger Henrik Lehmann Andersen.


Faldgrube: Risikerer for hurtige afslag

Henrik Lehmann Andersen er dog meget opmærksom på, at lyn-ansøgningerne ikke må føre for hurtige afvisninger med sig.

”Den største faldgrube er, at vi risikerer at afvise nogle, som ikke skulle have været afvist. Det kan være, at der har ligget mere i ideen eller i projektet, end vi umiddelbart kunne se på den korte præsentationen,” siger han.


Afvist ansøger: En kæmpe hjælp

En af dem, som har oplevet en tidsbesparelse ved Nordea-fondens lynvurdering, er ph.d.-studerende Pia Elisabeth Nørrisgaard fra Dansk BørneAstma Center.

Hun brugte funktionen til at få vurderet en mulig støtte til et forskningsprojekt. Men da fonden ikke støtter enkeltstående ph.d.-projekter og heller ikke har fokus på hendes forskningsområde, fik hun hurtigt afslag.

Aldeles fordelagtigt, mener Pia Elisabeth Nørrisgaard, som tidligere har sendt mange fondsansøgninger afsted, men aldrig før har oplevet en lignende funktion.

”Det er den mest geniale funktion. Især når jeg tænker på, hvor lang tid jeg har brugt på at skrive ansøgninger og få afslag. Det er en kæmpe hjælp at få så hurtigt et svar, så man ikke spilder sin tid,” siger hun.


Professor: Undgår spildte kræfter

Ifølge professor Anker Brink Lund, som er leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, er der kommet mere fokus på forenkling af ansøgningsprocesser blandt danske fonde.

”Det sker i erkendelse af, at mange ansøgere bruger mange forgæves kræfter,” siger han.

I universitetssystemet regner man, ifølge Anker Brink Lund, eksempelvis med, at en gennemsnitlig fastansat forsker bruger over to arbejdsuger om året på ansøgninger.

Ved at minimere antallet af afviste ansøgninger ”er det til gavn for alle parter”.

Anker Brink Lund forventer, at flere fonde vil lade sig inspirere af Nordea-fondens tiltag, men noterer sig også, at det langt fra er alle fonde, som har Nordea-fondens muskler.

”Det kræver, at den enkelte fond har et sekretariat, som kan svare inden for 48 timer. Men de fonde, der har ressourcerne til at lave denne type funktion, vil få bedre ansøgninger.”


Faktaboks: Sådan fungerer 'hurtig vurdering':

• Nordea-fonden etablerede funktionen ’hurtig vurdering’ 16. marts 2016 på fondens hjemmeside.

• Funktionen giver brugere mulighed for at udfylde et kort skema på få minutter.

• Fonden giver inden for 48 timer svar på, om det er relevant for brugeren at søge midler hos Nordea-fonden.

• Hvis fonden vurderer, at formålet er relevant, oplyses brugeren om, hvordan den egentlige ansøgning skal gribes an.

• Fonden fik fra 16. marts – 12. december 2016 i alt 1.585 henvendelser.

Kilde: Nordea-fonden.

 

Forrige artikel Sådan skal samskabelse redde Udbyhøj fra druknedøden Sådan skal samskabelse redde Udbyhøj fra druknedøden Næste artikel Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.