Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

SAMARBEJDE: Når organisationer går sammen om at lave fællesprojekter, kan det øge chancerne for at få fondsstøtte. Men hvis fællesansøgninger skal lykkes, kræver det blandt andet en klar rolle- og ansvarsfordeling. Her får I Egmont Fonden og Nordea-fondens råd til, hvordan I får succes med at søge fondsmidler i fællesskab.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hos Nordea-fonden og Egmont Fonden ser man positivt på, at flere organisationer og foreninger i disse år slår pjalterne sammen og udvikler fællesprojekter og -indsatser.

"Vi er tilhængere af den samarbejdende tilgang, hvor organisationer går sammen om at skabe fælles indsatser frem for at arbejde med hver deres projekt med samme målgruppe og problematik," siger Jakob Roepstorff, som er programchef hos Egmont Fonden:

"Vi siger ikke, at vi nu kun vil støtte organisationer, der arbejder sammen, men vi ser gerne flere ansøgninger til fælles indsatser."

Hos Nordea-fonden ser de også store fordele ved, at organisationer og foreninger er fælles om indsatser, forklarer projektchef for naturområdet, Frans Richard Bach.

"Samarbejde styrker projekter og organisationer, og fondens midler får større almennyttig effekt. Når det gælder egentlige udviklingsprojekter, er der mere behov for samarbejde end for for eksempel ti projekter, der til forveksling ligner hinanden", siger Frans Richard Bach.

Her giver Egmont Fonden og Nordea-fondens fire gode råd til organisationer, der overvejer at gå sammen om at udvikle fællesprojekter og søge fondsmidler sammen. Det første råd lyder: Gør det!

Råd 1: Led efter samarbejdspartnere
Både Egmont Fonden og Nordea-fonden opfordrer organisationer til at lade være med at se hinanden som konkurrenter, der kæmper om de samme midler. Organisationerne skal hellere se hinanden som sparringspartnere, der sammen kan bage en bedre kage.

Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden råder organisationerne til at løfte blikket fra deres egen daglige praksis, når de udvikler nye projekter og indsatser.

"Gør det til en vane i projektudviklingsfasen at spørge jer selv: Hvem arbejder ellers med målgruppen og problematikken, og hvordan kan vi bruge hinanden?", siger Jakob Roepstorff.

Ifølge Frans Richard Bach fra Nordea-fonden øger samarbejde organisationers chancer for at få fondsstøtte – selvom det kan betyde, at andelen af midlerne, der går til den enkelte organisation bliver mindre.

"Der findes ingen organisation, der er bedst til det hele. Derfor ser vi det som en styrke, at organisationer anerkender, at der er opgaver, som en anden organisation er mere kompetent til. I stedet for at se den anden organisation som en konkurrent, bør man gå sammen. På den måde forøger man ikke alene chancerne for at få fondsmidler, men skaber også bedre resultater og større forandring," siger Frans Richard Bach.

Råd 2: Sørg for en klar rollefordeling, for der kan kun være én projektejer
Selvom to eller flere organisationer udvikler et projekt sammen og søger fondsmidler i fællesskab, kan der rent juridisk kun kan være én projektejer, som administrerer budgettet. Det betyder, at kun én organisation rent formelt vil være ejer af projektet og ansvarlig for at fordele midlerne mellem samarbejdspartnerne.

Derfor er det vigtigt at have en klar rollefordeling og projektstruktur, inden man søger fondsmidler i fællesskab, lyder det fra Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden.

Råd 3: Brug god tid på forventningsafstemning, før I henvender jer til fondene
En af de vigtigste faktorer for, at et samarbejde kan lykkes, er ifølge Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden, at forudsætningerne for en åben dialog er til stede. Organisationer, der ønsker at arbejde med fælles indsatser, skal være parate til fra starten at være ærlige over for hinanden. Der skal være gennemsigtighed om, hvilke interesser der er på spil – både mellem de samarbejdende organisationer og over for fondene.

At skabe et godt samarbejde og en god dialog omkring et fællesprojekt er tidskrævende. Der er mange processer, som ikke må forhastes, understreger Jakob Roepstorff. Det er vigtigt, at man tager sig god tid til at lære hinanden at kende, skabe en åben dialog, fordele roller og afstemme forventninger og tale åbent omkring økonomi. Det er vigtigt, at disse processer sker, før man inviterer fondene indenfor i projektet, råder Jakob Roepstorff til.

Råd 4: Vær ærlige om udfordringer og konflikter
Hvis der opstår uenighed i løbet af projektperioden, efter man har fået tildelt fondsmidlerne, er det vigtigt at være ærlig og åben over for fondene omkring udfordringerne.

"Mange er påpasselige med at fortælle fondene om de udfordringer og konflikter, der opstår i løbet af et samarbejde. Men vi ved efter mange års erfaring, at det kan være vanskeligt at forene forskellige interesser og arbejdskulturer. Det er vigtigt, at man ser fondene som mere end dem med pengene. Vi er også samarbejdspartnere og kan være med til at løse udfordringer," forklarer Jakob Roepstorff.

Forrige artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Næste artikel Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.