Deja-vu: Kun en lille håndfuld politikere mødte op til at modtage anbefalinger fra klimaborgertingets anden samling

Selvom deltagere i Danmarks første borgerting på nationalt plan er skuffede over det sløje fremmøde fra de folkevalgte, føler de dog ingenlunde, at de har spildt deres tid. Deres største udbytte har ikke været chancen for at påvirke politikere, men en enorm øget viden om klimatiltag.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Den positive melding er, at deltagerne i klimaborgertingets anden samling fik lov at aflevere deres 73 anbefalinger til klimaminister Dan Jørgensen (S) og Klimaudvalget i ’verdens flotteste sal’ lørdag.

Og det er Susanne Vilhelmsen, deltager i klimaborgertingets første og anden samling rigtig glad for. Hun sætter pris på muligheden for at tale med politikerne og prøve at skubbe til dem.

Til gengæld har hun ikke meget godt at sige om fremmødet.

Ud over klimaminister Dan Jørgensen (S) som forlod det tre timer lange arrangement efter den første time, var fire andre medlemmer af Klima- Energi- og Forsyningsudvalget til stede: Udvalgsformand Rasmus Helveg Petersen (RV), ordfører Anne Paulin (S) ordfører Christoffer Aagaard Melson (V) og ordfører Torsten Gejl (ALT).

”Første gang var der corona og det var online – da var næsten ingen. Nu har vi knoklet løs i et lille år mere, og så kommer der ikke flere. Nogle har jo lagt et kæmpe arbejde, i 100-vis af timer i noget, vi er blevet udvalgt til at gøre, og så gider de ikke høre det alligevel,” siger den 71-årige samsing.   

{{toplink}}

100 gange værre end krig og corona

Hun sagde ja til at deltage i det første klimaborgerting drevet af en blanding mellem pligtfølelse og interesse:

”Det er et borgerligt ombud. Jeg har aldrig overvejet at involvere mig politisk. Men de dårligste til de her ting er politikerne, og demokratiet trækker jo tingene ud, så vi skal vente i årevis, mens verden går under for næsen af dem. Så da der kom corona og ukrainere skete der på forunderlig vis det, at vupti dagen efter, så kom der milliarder på bordet. Og klimaet er jo 100 gange værre end de to ting. Det synes jeg er helt vildt svært, altså at de ikke kan lette rumpen. De har selv nedsat klimaborgertinget, og så laver de den der sindssyge ishockeystav. Det duer slet ikke. Så på den måde er politik langt ude i skoven,” siger hun.

Carsten Møller fra Vejle er hoppet på vognen i anden omgang, til klimaborgertingets anden samling. Han var dog heller ikke i tvivl om, at han var interesseret, da han modtog beskeden i e-boks med forespørgslen. Han arbejder til daglig med energieffektiviseringer i byggebranchen, og da han havde sikret sig, at aktiviteterne i klimaborgertinget lå i weekender og aftener, hvor det passede ind i hverdagen, sagde han ja. 

Han tilslutter sig Susanne Vilhelmsens ønske om, at flere politikere havde været til stede ved fremlæggelsen:

”Når de 99 mennesker har brugt rigtig meget tid, både imellem seancerne og til dem, så skal præsentationen ikke ligge på en lørdag for vores skyld, så skal det for politikernes skyld ligge på en hverdag, hvor mange af dem ikke er taget hjem på weekend. Det var supergodt at ministeren var med sammen med de fire politikere, men havde der været mere bred repræsentation, kunne man bedre forklare sig til dem. Men de politikere, der var, var superengagerede,” fortæller han.

Regeringens tre kategorier

Carsten Møller vil for så vidt heller ikke klandre regeringen for, at de 73 nye forslag ikke er taget ad notam. Regeringen har nemlig taget stilling til samtlige forslag og inddelt dem i tre kategorier:

1.     Inddrages i implementeringen af regeringens politik

2.     Vil blive vurderet i forhold til kommende udspil

3.     Vurderes ikke relevant i kommende udspil

Carsten Møller ville dog gerne have haft vurderingen udleveret på forhånd – og ikke på dagen – så han kunne have taget samtalen et skridt videre ved at inddrage regeringens vurdering i samtalen med de øvrige partier.

Både han og Susanne Vilhelmsen er blevet meget motiverede til både arbejdet i klimaborgertinget på grund af den omfattende viden fra eksperter, som de har fået.

”Jeg har kendskab til energirenovering og troede, jeg vidste mere og havde en bedre baggrund end mange andre, men det, der har glædet mig rigtig meget, har været input fra forskere og fagfolk,” siger Carsten Møller, som tror, at hvis et større antal danskere fik samme viden, ville det virkelig rykke.

Håber næsten på voldsomt vejr i Danmark

Susanne Vilhelmsen er med egne ord blevet ’ sindssygt meget klogere og endnu mere interesseret’ efter at have lyttet til oplæg fra henimod 90 eksperter i alt under begge samlinger. Og så har hun gjort sig en interessant iagttagelse omkring de øvrige deltagere i klimaborgertinget:

”Da vi begyndte i borgertinget, havde folk politiske retninger, men det er blev fjernet. Vi er alle sammen blevet rødgrønne på det klimamæssige område, vi tænker ikke partipolitisk, vi tænker bare det skal ske nu. Det er som om de [politikerne, red.]slet ikke fatter hvor alvorligt det er.  Man kunne næsten ønske, at vi kunne få en voldsom vejrsituation, selvfølgelig uden nogen døde eller kom til skade, men så danskerne virkelig kunne se, hvor galt det kan gå,” siger hun.

Trods både ministerens og udvalgsformandens tydelige italesættelse af klimaborgertinget som noget, både de og andre politikere refererer til i deres arbejde og under forhandlinger, er Susanne Vilhelmsen ikke helt overbevist om, at hun selv har reel andel i de eventuelle resultater af forhandlinger om for eksempel nye CO2-afgifter.

”Ikke rigtig. Det håber jeg, altså ministeren skal jo sige noget så vi ikke bliver sure. Måske kan vi rokke ved det i vores egne kommuner. Men tror ikke vi har haft en reel indflydelse. De sniksnakker og er bange for, de ikke bliver valgt. Bønder og transport er det, der sviner meget, og dem tør man ikke røre ved,” siger hun.

Stolt over indsatsen

Carsten Møller er en kende mere optimistisk og han tolker især positivt på slutdebatten, hvor anbefalingen om øget folkeoplysning omkring klimaspørgsmål var oppe. Ingen af de afgivne anbefalinger omkring folkeoplysning vil i henhold til den aktuelle vurdering blive inddraget i implementeringen af regeringens politik.

”Jeg opfattede faktisk Anne Paulins bemærkning som at måske har de taget lidt til sig,” siger han.

Trods de delte meninger om den reelle effekt af deres anstrengelser er Carsten Møller og Susanne Vilhelmsen helt enige om, at de selv har fået udbytte af at sidde i klimaborgertinget. Skulle lejligheden byde sig, ville Carsten Møller klart sige ja til en runde mere.

Og på Samsø føler Susanne Vilhelmsen også, at arbejdet har været umagen værd.

”Jeg er nærmest stolt over at have siddet og arbejdet med det, samtidig med at jeg har fået virkelig godt indblik i problemer og løsninger. Jeg har ikke ændret holdning undervejs, men jeg har fået en endnu stærkere holdning til det end før. Nu er jeg jo også på Samsø, som er berømt for at være så grøn, og det er den slet ikke. Vi fik nogle vindmøller og blev forfærdelig berømte for det, men siden da er der jo ikke sket noget. Vi har tre møgbeskidte færger, kommunen kører ganske vist i tre små elbiler, men taxaer og busser er diesel. Landbruget har man intet gjort ved, men nu har man vist opdaget, at vil man fortsat have det gode rygte, må man gøre noget,” siger hun.

Forrige artikel Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse” Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse” Næste artikel VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger
Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.