Efter APV-afsløringer: Minister kræver bedre kommunikation fra Arbejdstilsynet

OPSTRAMNING: Beskæftigelsesministeren vender blikket mod Arbejdstilsynet og har bedt dem om at styrke deres eksterne kommunikation. Det sker efter Altingets APV-afsløringer.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil have, at Arbejdstilsynet skruer op for deres kommunikation og bliver bedre til at fortælle virksomheder, at de skal lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Det sker, efter Altinget i sidste måned kunne afsløre, at Folkeuniversitetet forsømte at lave APV for sine mere end 2.700 løst tilknyttede undervisere.

“Giver dette ministeren anledning til overvejelser om at styrke informationen om APV? Vil ministeren redegøre for, hvordan Arbejdstilsynet håndterer sager, hvor der mangler APV, også for løst ansatte medarbejdere?”

Sådan lød henvendelsen rettet til beskæftigelsesministeren fra Lennart Damsbo-Andersen (S) på beskæftigelsesudvalgets vegne kort før jul. Nu giver ministeren svar.

Beskæftigelsesminister igangsætter handling
I sit svar understreger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at "alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Det gælder også virksomheder, der helt eller delvist har løst ansatte medarbejdere".

Det tyder dog på, at en lang række organisationer slet ikke er klar over, at det er et lovkrav. Forklaringerne fra organisationerne er mange.

Det kunne Altinget berette før jul i en undersøgelse, der viste, at hver tredje almennyttige organisation, heriblandt Folkeuniversitetet, havde brudt arbejdsmiljøloven i forbindelse med APV’er. Visse organisationer “kendte ikke til det”, “mente ikke det var relevant”, eller “troede de ikke var forpligtet”. 

Det vil beskæftigelsesministeren nu handle på. Han fortæller, at Arbejdstilsynet arbejder på udviklingen af et nyt digitalt APV-værktøj, hvor brugervenlighed og anvendelighed er i fokus. Værktøjet skal overskueliggøre den lovpligtige APV for virksomheder.

“Jeg lægger vægt på, at det skal være let og enkelt for virksomhederne at leve op til kravet om at udarbejde en APV. Jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om at lave en kommunikationsindsats med henblik på at motivere virksomhederne til APV arbejdet, når det nye værktøj er færdigt,” skriver beskæftigelsesministeren i sit svar. 

Arbejdstilsynet oplyser til Altinget, at de er i fuld gang med at arbejde på det nye digitale APV-værktøj og regner med, at det er klar primo 2019. Indtil da henviser de til deres øvrige APV-værktøjer på deres hjemmeside. 

S-politiker tilfreds med svar
Spørgsmålene fra beskæftigelsesudvalget, som ministeren besvarede, blev stillet af Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen. Han fortæller til Altinget, at han er tilfreds med svaret og mener også, at kommunikationen fra Arbejdstilsynet skal styrkes.

“Det tyder på, at nogle organisationer tror, at de ikke skal lave APV. Dér handler det om at få dem fortalt, at det skal de rent faktisk,” siger han og fortsætter:

“En ting er, at Arbejdstilsynet går ud på tilsyn og kontrollerer en gang imellem. Men hvis det er en udbredt opfattelse, at man tror, man ikke skal lave en APV, så er det vigtigt, at man får lavet en kampagne, hvor man får fortalt alle, at APV’en er et lovkrav.”

Arbejdstilsynet har tidligere givet udtryk for, at de er presset. Når nu ministeren i sit svar fortæller, at han vil bede dem om at styrke deres kommunikationsindsats, bør der så allokeres flere ressourcer til Arbejdstilsynet for, at der kan komme handling bag det?

“Det kan godt være, at Arbejdstilsynet piver, og det kan være forståeligt, for de er pressede, men det er en opgave, de skal løse. Det må de internt prioritere nogle ressourcer til at gøre det. Det handler om, at få fremstillet noget materiale og informere alle om APV.”

Men på Arbejdstilsynets hjemmeside har de allerede tilgængelig materiale om APV og en række værktøjer?

“Det er fint, at de har oplysninger på deres hjemmeside, men når organisationer fejlagtigt tror, at de ikke skal lave APV’en, så søger de heller ikke den information. Der er Arbejdstilsynet nødt til at være mere udfarende, og det kan gøres på mange måder.”  

Arbejdstilsynet ønsker ikke at udtale sig om, hvordan de skal finde ressourcer til den kommunikationsindsats, beskæftigelsesministeren vil have dem til at lave.

Altinget har siden december dækket historier om brud på arbejdsmiljøloven blandt civilsamfundsorganisationer. Kort før jul kunne beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti fortælle, at også han ville tage sagen om Folkeuniversitetet op i arbejdsmiljøforligskredsen efter nytår.

, , ,

Forrige artikel Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven  Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven Næste artikel Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.